Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen |
Sasper (diskussion | bidrag) →Folkeafstemningen: sektioner, grænsedragningen Tag: Flertydige links |
||
Linje 17:
Der var fire forskellige kategorier af stemmeberettigede<ref name=fink>Fink (1979c), s. 19.</ref>:
#
#
#
#
Danskerne ønskede afstemningsurner for hver af de fire kategorier, men det blev afvist af CIS. I købstæderne var det dog muligt at udskille kategorien af tilrejsende.<ref name=fink/>
[[File:Plebiszit_in_Nordschleswig.svg|thumb|Afstemningen i 1. zone. Andel danske stemmer i hvert sogn.]]▼
Afstemningen i Nordslesvig, i den såkaldte 1. zone, blev afholdt den [[10. februar]] [[1920]], hvor der blev afgivet 101.652 stemmer (en [[valgdeltagelse]] på 91,5 %). 74,2 procent stemte for Danmark og 24,9 % procent for Tyskland. Af de i alt godt 111.000 stemmeberettigede udgjorde de tilrejsende omkring 28.000; heraf kom 16.638 rejsende til afstemningen nordfra og 11.609 sydfra. Ifølge en beregning i værket "Valg mellem dansk og tysk" fra 1976 af redaktør Aksel Lassen stemte 62 % af de tilrejsende dansk og 38 % tysk. Ca. 7.500 personer, der boede i området, men først var flyttet dertil efter 1900, var som følge af afstemningsreglerne afskåret fra at deltage i afstemningen. Flertallet heraf har formodentlig hørt til den tysksindede del af befolkningen.<ref>Fink (1979c), s. 24f.</ref>▼
=== Afstemningszoner ===
Inddelingen i to zoner tog først og fremmest hensyn til det forventede flertal, men også økonomiske, militære og geografiske forhold.
==== Grænsedragningen mellem zone 1 og 2 ====
I 2. zone, i Mellemslesvig, hvor [[Flensborg]] lå, foregik afstemningen den [[14. marts]] 1920 på et tidspunkt, hvor der i den tyske hovedstad [[Berlin]] pågik et [[statskup]], det såkaldte [[Kappkuppet|Kappkup]]. I denne zone blev afstemningen holdt distriktsvis, således at eventuelle afstemningsdistrikter med dansk flertal kunne komme til Danmark. En række landsbyer i 2. zone havde dansk flertal, men kun tre små kommuner på øen [[Før]] og ingen samlede afstemningsdistrikter kunne som helhed opvise et dansk flertal. I hele 2. zone stemte 12.800 eller 20 % for Danmark og 51.724 stemmer for Tyskland. I byen [[Flensborg]] var den danske stemmeandel ca. 25 %.<ref name=au>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/ Genforeningen 1920. danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 12. november 2015.]</ref><ref>Fink (1979c), s. 39.</ref> Ser man bort fra de tilrejsende, ville det danske stemmetal i Flensborg have været 28 %.<ref>Fink (1979c), s. 43.</ref>▼
Man vidste at området mellem Flensborg og Tønder var en overgangszone mellem dansk og tysk sindelag, som bl.a. svarede til den gamle grænse mellem dansk og tysk kirkesprog. Her gik også grænsen mellem dansk og tysk flertal ved valget til den nordtyske rigsdag i 1867, men omvendt af i dag, da Tønder primært havde tyske sympatier, men var dansktalende, hvorimod Flensborg var overvejende dansksindet, men tysktalende. (Valget gav også dansk flertal i [[Adelby]], [[Hanved]] og [[Harreslev]] umiddelbart rundt om Flensborg og 96 % på det vestlige [[Før]], men tysk flertal i [[Ravsted]]). Inden for denne overgangszone ville den kortest mulige linje gå fra Flensborg Fjord ved Kruså til vestkysten ved Siltoft. Historikeren [[H.V. Clausen]] havde undersøgt forholdene og offentliggjort sit forslag (kaldet [[Clausenlinjen]]) allerede i 1891. Hans forslag til grænselinje fulgte de gamle sognegrænser (imidlertid var Slesvig-Holsten i den preussiske tid blevet inddelt i langt mindre kommuner, som typisk omfattede en enkelt landsby). Clausens linje endte vest for Frøslev, da han ikke ville komme med noget bud på Flensborgs tilhørsforhold.
I købstæderne [[Åbenrå]] og [[Sønderborg]] kunne der måske forventes tysk flertal, men da de lå dybt inde i Nordslesvig, ville det ikke komme på tale at give dem til Tyskland. Mere kontroversielt var det med [[Tønder]] og [[Højer]], som lå tæt op ad zonegrænsen, og det var forventeligt at de ville stemme tysk. Zonegrænsen blev alligevel trukket syd om [[Højer landsogn]], Tønder og [[Ubjerg]], formentlig dels ud fra en forventning om at det kommende [[tyske mindretal]] ikke ville blive større end Danmark kunne bære og integrere, dels at grænsen fulgte det mest naturgivne forløb med de bredeste vandløb og engområder. [[Møgeltønder]] kunne forventes at stemme dansk, hvilket også blev tilfældet; derfor ville en grænse nord om Højer, syd om Møgeltønder og nord om Tønder have fået et ujævnt forløb, hvor Tønder var blevet lukket inde på tre sider, til skade for handelslivet. Den faktiske grænse 5 km syd for Tønder kom til at afskære Tønder fra en stor del af det sydlige opland (senere [[Sydtønder Amt]]).
En 3. zone, der gik ned til [[Slien]] og [[Dannevirke]], var overraskende kommet med i det første udspil til fredstraktaten. Baggrunden var henvendelser fra den private danske gruppe Dannevirkebevægelsen.<ref name=au/><ref>{{Cite web |url=http://www.graenseforeningen.dk/index.php/node/4524 |title=Afstemningszoner. Grænseforeningens hjemmeside. |access-date= 7. januar 2020 |archive-date= 3. marts 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180303164544/http://www.graenseforeningen.dk/index.php/node/4524 |url-status=yes }}</ref> Efter en anmodning fra den danske [[Rigsdagen|rigsdag]], der med 130 stemmer mod 24 udtalte, at man ikke ønskede en afstemningszone så langt mod syd, blev den 3. zone sløjfet fra den endelige traktat.<ref name=salmonsen>[http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0275.html ''Salmonsens Konversationsleksikon,'' artiklen ''Danmark'']</ref>▼
Den største del af Hanved Sogn gik til zone 2, men landsbyen [[Frøslev]], der traditionelt var mere dansksindet, kom til zone 1. Det store [[Bov Sogn]] blev delt mellem zone 1 og en lille del i zone 2 (kommunerne [[Kobbermølle]] og [[Niehuus|Nyhus]]). Da man efter afstemningen fastlagde den endelige grænse, blev der nogle steder taget hensyn til lokale landmænds ønsker, bl.a. ved Simondys og [[Vilmkær]], hvor gården kom til at ligge i Danmark, men en del af jorderne i Tyskland.
Mest opmærksomhed var der om Flensborg, hvor udfaldet var usikkert. Byen havde tætte bånd nordpå, og man opfattede ofte Flensborg som Nordslesvig, men byens befolkningssammensætning havde ændret sig siden 1880'erne. Den sønderjyske politiker [[H.P. Hanssen]] har udtalt at Flensborg nok var Nordslesvig, men ikke det danske Nordslesvig.
Grænsen fulgte for en stor del åer, bl.a. [[Vidå]], [[Rudbøl Sø]], [[Gammelå]] og [[Skelbæk]] (som er opkaldt efter grænsen mellem [[Slogs Herred|Slogs]] og [[Kær Herred|Kær herreder]]), og mod øst Kruså tunneldal, [[Nyhus Sø]] og [[Krusåen|Kruså]].
==== 1. zone ====
Den 1. zone var Nordslesvig, området som skulle komme til at ligge nord for den nuværende grænse. I denne zone stemtes der ''en bloc'', dvs. flertallet i zonen som helhed blev afgørende. Reglen var til fordel for Danmark, da usikkerhed om Tønder og de små sogne langs grænsen kunne elimineres. Stormagterne ville på den måde kompensere Danmark for det sindelagsskifte fra dansk til tysk som kunne være opstået under den preussiske [[fortyskningspolitik]]. Men formålet var også at hele Nordslesvig skulle være udelt. En lang og fragmenteret grænselinje ville skabe dårlige vilkår for områdets økonomi og erhvervsliv og være vanskelig at bevogte og forsvare militært.
==== 2. zone ====
2. zone omfattede [[Flensborg]] og en del af det område som før 1920 blev kaldt [[Mellemslesvig]]. Her skulle afstemningen gælde kommunevis, dvs. at eventuelle distrikter med dansk flertal kunne komme til Danmark.
▲
Afstemningen i 2. zone foregik den [[14. marts]] 1920. I perioden pågik der i den tyske hovedstad [[Berlin]] et forsøg på [[statskup]], som skulle genindsætte kejsereren, det såkaldte [[Kappkuppet|Kappkup]].
==== 3. zone ====
▲En 3. zone, der gik ned til [[Slien]] og [[Dannevirke]], var overraskende kommet med i det første
Det sydligste Slesvig mellem Dannevirke-Slien og Ejderen er somme tider blevet betegnet "4. zone", men her var det aldrig på tale at afholde afstemning.
=== Resultat ===
▲[[File:Plebiszit_in_Nordschleswig.svg|thumb|Afstemningen i 1. zone. Andel danske stemmer i hvert sogn.]]
Afstemningen i Nordslesvig, i den såkaldte 1. zone, blev afholdt den [[10. februar]] [[1920]]. Der blev afgivet 101.652 stemmer (en [[valgdeltagelse]] på 91,5 %). 74,2 procent stemte for Danmark og 24,9 % procent for Tyskland.
▲
<gallery>
Line 37 ⟶ 64:
Fil:Afstemningsplakat2.png|Dansk postkort fra 1920
</gallery>
== Flensborg-bevægelsen og påskekrisen ==
| |||