Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sasper (diskussion | bidrag) sektioner, resultater i distrikter, zoneinddelingen, udvikling efter 1920 Tag: Flertydige links |
Sasper (diskussion | bidrag) →Flensborg-bevægelsen og påskekrisen: Kaarsted |
||
Linje 82:
I Danmark var der stor glæde over foreningen med Nordslesvig. Men i nogle kredse var der utilfredshed med, at Flensborg ikke kom til Danmark. Man argumenterede med, at tilvandring havde ændret flertallet i byen, der endnu havde haft dansk flertal ved rigsdagsvalget i [[1867]], og at byen sammen med resten af Slesvig ikke dengang havde fået den folkeafstemning, [[Pragfreden]]s paragraf fem havde lovet.
Mange danskere var også utilfredse med indsatsen for Sønderjylland fra den radikale danske regerings side (støttet af Socialdemokratiet). Regeringen gik med til at tyske tilflyttere til Sønderjylland efter 1864 skulle have stemmeret ved folkeafstemningen, endog hvis de senere var fraflyttet landsdelen. Regeringen havde også været ret eftergivende over for tyske krav under første verdenskrigen. Udenrigsminister [[Erik Scavenius]] blev anset for at holde
Visse dele af Socialdemokratiet var afvisende over for en genforening, da man ud fra socialismens [[internationalistisme|internationalistiske]] principper ikke fandt det vigtigt, og man satsede mere på at opretholde et godt forhold til den tyske arbejderbevægelse. I Sønderjylland var arbejderbevægelsen overvejende tyskorienteret. Thorvald Stauning havde så sent som i 1919 afvist at samarbejde med den dansksindede del, [[Sønderjysk Arbejderforening]]. Socialdemokratiet havde afvist at deltage i en fordømmelse af de tyske krigsforbrydelser i Belgien, og Thorvald Stauninghavde til en tysk avis udtalt at at Amerikas krig er kapitalismens krig, som forsinker freden.<ref>Th. Stauning til Berliner Zeitung, 9. juni 1917</ref> Arbejderbevægelsen havde opnået store fortjenester på import af tyske kul via [[Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning]], reelt et foretagende støttet af den tyske stat for at fremme tyskvenlig opinion i Danmark og hos de danske socialdemokrater.<ref>Tage Kaarsted: [https://books.google.dk/books?id=UkPIDwAAQBAJ&pg=PT140&lpg=PT140&dq=tyske+kul+Brændselsforretning&source=bl&ots=_9ANw6juSh&sig=ACfU3U2FoNX9ij74M6S_YvvJHnVPhBeTkg&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwiv9OSBxbLzAhWLgv0HHe1FDL0Q6AF6BAg0EAM#v=onepage&q=tyske%20kul%20Brændselsforretning&f=false Storbritannien og Danmark 1914-1920], Lindhardt & Ringhof, 1974 (2019)</ref> En del af fortjenesten gik til at støtte den [[russiske revolution]], i overensstemmelse med det tyske mål om at destabilisere Rusland.
Flensborg-bevægelsens protester, en tilspidset politisk situation i København samt udbredt utilfredshed med regeringen i befolkningen førte til at kong [[Christian 10.]] afskedigede den radikale regering. Dette udløste [[Påskekrisen i 1920]].<ref name=salmonsen/> Der blev udskrevet [[Folketingsvalget 26. april 1920|folketingsvalg i april 1920]], hvor de Radikale tabte stort fra 21 til 12 %, Venstre gik frem fra 29 til 34 %, mens Socialdemokratiet og de Konservative havde beskeden fremgang. Der blev derefter dannet en [[Regeringen Neergaard II|Venstre-regering under Niels Neergaard]].
| |||