Versionen fra 5. okt. 2021, 08:35 redigér Sasper (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 631 edits →‎Administrative forhold: amter ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. okt. 2021, 08:46 redigér fjern redigering Sasper (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 631 edits →‎Administrative forhold: landsret Gå til næste forskel →
Linje 154: ====Administrative forhold==== De meget små preussiske landkommuner (ca. 491 landkommuner i Nordslesvig i 1891) blev sammenlagt til danske sognekommuner.<ref>[https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/landkommune Landkommune], Leksikon, Grænseforeningen</ref><ref>Kim Furdal: ''Fra preussiske landkommuner til danske sognekommuner'', 1999</ref> De tyske [[Kreis]]e blev videreført som danske [[amt]]er: Haderslev, Tønder Åbenrå og Sønderborg amt. I 1932 blev de to sidste sammenlagt til Aabenraa-Sønderborg Amt. Ved folketingsvalg indgik alle amterne dog i [[Sønderjyllands Amtskreds]], længe før [[Sønderjyllands Amt]] blev skabt i 1970. For at lette overgangen fra tysk til dansk ret indrettede man en særlig [[Søndre Landsret]] i Sønderborg. I 1927 blev Sønderjylland underlagt [[Vestre Landsret]], som dog har en afdeling i Sønderborg. De meget små preussiske landkommuner (ca. 491 landkommuner i Nordslesvig i 1891) blev sammenlagt til danske sognekommuner.<ref>[https://graenseforeningen.dk/om-graenselandet/leksikon/landkommune Landkommune], Leksikon, Grænseforeningen</ref><ref>Kim Furdal: ''Fra preussiske landkommuner til danske sognekommuner'', 1999</ref> I Preussen havde man i 1874 flyttet [[personregistrering]]en (fødsel, navngivning og [[navneforandring]]) fra sognepræsten til kommunerne. Det blev videreført efter genforeningen. Denne forskel findes den dag i dag mellem Sønderjylland og det øvrige Danmark. I den preussiske tid var kun [[borgerlig vielse]] retsgyldig (som stadig i dag i Tyskland), men muligheden for [[kirkelig vielse]] blev genindført efter genforeningen.

Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner