Den '''Preussiskepreussiske Kleinbahngesetzamtsbanelov''' er(''preussisches Kleinbahngesetz'') var loven om småbaner og private tilslutningsbaner af [[28. juli]] [[1892]], som blev udarbejdet, fordi der i slutningen af det [[19. århundrede]] var et stort behov for [[jernbane]]r i det nordlige og østlige [[Preussen]] – herunder [[Nordslesvig]], som den preussiske stat ikke kunne finansiere bygningen af, hvis det skulle ske på sædvanlig vis.
Ganske vist gav deDe [[preussiske statsbaner]] gav stort overskud, men i 1892 var der ønsker om byggeri af nye sidebaner til i alt 26 mio. mark, og det så finansministeren [[Johannes von Miquel]] ingen mulighed for at stille til rådighed. Under indtryk af befolkningens og de folkevalgtes ønsker fremsatte han derfor den [[6. marts]] 1892 et lovforslag i den preussiske [[Landdag]]: "Gesetzes''Gesetz über die Bahnen unterster Ordnung"'' (Lovlov om jernbaner af sekundærlaveste betydningkategori), som gav mulighed for, at man kunne bygge lokale og lokalt finansierede jernbaner, der ikke skulle overholde alle de strenge sikkerhedskravstandarder, som gjaldt for hovedstrækningerne.
Loven afstedkom, at der blev bygget en mængde nye jernbanestrækninger, således atså der ved [[1. verdenskrig]]s udbrud var færdiggjort over 300 småbaner med over 10.000 km spor.
I Nordslesvig gav loven anledning til bygning af Apenrader Kreisbahn, Haderslebener Kreisbahn og Alsener Kreisbahnen, der efter genforeningen fik navnene [[Aabenraa Amts Jernbaner]], [[Haderslev Amts Jernbaner]] og [[Amtsbanerne på Als]].
