Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 167:
 
I Preussen havde man i 1874 flyttet [[personregistrering]]en (fødsel, navngivning og [[navneforandring]]) fra sognepræsten til kommunerne. Det blev videreført efter genforeningen. Denne forskel findes den dag i dag mellem Sønderjylland og det øvrige Danmark. I den preussiske tid var kun [[borgerlig vielse]] retsgyldig (som stadig i dag i Tyskland), men muligheden for [[kirkelig vielse]] blev genindført efter genforeningen.
 
====Forsvar====
De preussiske myndigheder havde opført Haderslev kaserne (1887-88) med ca. 520 mand og Sønderborg kaserne (1905-07) med plads til 1500 mand samt marinestation, skibsartilleriskydeskole og marinehospital. [[Luftskibsbasen i Tønder]] blev færdig i 1915 og kunne rumme 600 soldater, ud over [[zeppeliner]]faciliteterne, radiostation, fem jagerfly, vejrtjeneste, lyskastere, benzinlager m.v. På grund af genforeningen blev den ikke ramt af de allieredes påbud om at fjerne tyske militærinstallationer. [[Zeppelin- & Garnisonsmuseum Tønder]] er derfor den bedst bevarede i Europa.
 
Efter 1920 rykkede [[Sønderjysk Kommando]] ind på kasernerne i Sønderborg og Haderslev og zeppelinerbasen i Tønder. I 1923 blev kommandoen til 2. regiment i Sønderborg og Haderslev samt 7. regiments 2. bataljon i Tønder. I 1932 flyttede 13. bataljon (Slesvigske Fodregiment) fra Viborg til Haderslev. Sønderborg Kaserne lagde også hus til krigsinvalideskolen 1920-25, 2. regiments musikkorps 1920-53 (derefter i Haderslev) og sergentskolen fra 1926 til i dag. Tønder Kaserne blev opført 1935-36 og Søgaardlejren i 1937-39. Fodfolkspionerkommandoen i Tønder blev oprettet i 1938.
 
===Grænsekamp og mindretal===