Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Tag: Flertydige links
Linje 56:
 
=== Resultat ===
[[File:Plebiszit_in_Nordschleswig.svg|thumb|AfstemningenProcent danske stemmer i hvert sogn i 1. zone. AndelResultaterne danskefra stemmerde imeget hvertsmå sognkommunedistrikter er her omregnet til sogneplan.]]
Afstemningen i Nordslesvig, i den såkaldte 1. zone, blev afholdt den [[10. februar]] [[1920]]. Der blev afgivet 101.652 stemmer (en [[valgdeltagelse]] på 91,5 %). 74,2 procent stemte for Danmark og 24,9 % procent for Tyskland.
 
Linje 63:
Der var tysk flertal i Åbenrå (2224 danske, 2725 tyske) og Sønderborg (2029 danske, 2601 tyske), og i de to amter yderligere i distrikterne [[Løjt Sogn|Stollig]] (76 danske, 85 tyske), [[Rise Sogn (Aabenraa Kommune)|Brunde]] (144 danske, 171 tyske), [[Bjolderup Sogn|Gåskær]] (29 danske, 37 tyske), [[Bjolderup Sogn|Vollerup]] (38 danske, 49 tyske), [[Uge Sogn|Lavtrup]] (39 danske, 50 tyske), [[Felsted Sogn|Grøngrøft]] (17 danske, 21 tyske), [[Gråsten|Gråsten Gods]] (20 danske, 32 tyske) og [[Holbøl Sogn|Lyksborg Skovdistrikt]] (0 danske, 8 tyske).
 
Markant tysk flertal var der i Tønder (761 danske, 2504 tyske) og nogle distrikter ivest omegnenog syd for byen: Højer (219 danske, 581 tyske), Frederikskog (4 danske, 40 tyske), Sæd (36 danske, 152 tyske) og Ubjerg (7 danske, 63 tyske).
 
Spredte distrikter i Tønder amt havde et større eller mindre tysk flertal: Rudbøl (57 danske, 60 tyske), Rudbølkog (13 danske, 19 tyske), Tved i Tønder Landsogn (17 danske, 25 tyske), Løjtved i Nørre Løgum Sogn (20 danske, 38 tyske), Bøgvad i Højst Sogn (10 danske, 31 tyske), Horns i Ravsted Sogn (10 danske, 11 tyske), Jejsing (101 danske, 140 tyske) og Solderup i Hostrup Sogn (36 danske, 51 tyske), Burkal (39 danske, 55 tyske), Lydersholm (9 danske, 25 tyske), Nolde (12 danske, 16 tyske), [[Bylderup-Bov|Bov]] (78 danske, 96 tyske), Jyndevad (62 danske, 68 tyske), Tinglev (169 danske, 300 tyske), Egebæk (20 danske, 36 tyske), Broderup (19 danske, 38 tyske), Stoltelund (71 danske, 92 tyske), Sofiedal (24 danske, 26 tyske), Bredevad (25 danske, 61 tyske), Hajstrupgård (2 danske, 6 tyske) og Duborg (11 danske, 25 tyske).<ref name=ais>[http://www5.kb.dk/e-mat/ww1/114028018322.pdf Afstemningen i Sønderjylland (I og II Zone) 10. Februar og 14. Marts 1920 : med et Kort], Det midlertidige Ministerium for Sønderjydske Anliggender, København 1920</ref>
 
Af de i alt godt 111.000 stemmeberettigede udgjorde de tilrejsende omkring 28.000; heraf kom 16.638 rejsende til afstemningen nordfra og 11.609 sydfra. Ifølge en beregning i værket ''Valg mellem dansk og tysk'' fra 1976 af redaktør Aksel Lassen stemte 62 % af de tilrejsende dansk og 38 % tysk. Ca. 7.500 personer, der boede i området, men først var flyttet dertiltil området efter 1900, var somovervejende følgetyske af afstemningsreglernekunne afskåret fra atikke deltage i afstemningen. Flertallet af disse kunne regnes som tysksindede.<ref>Fink (1979c), s. 24f.</ref> Beregninger fra det midlertidige danske ministerium for sønderjyske anliggender i 1920 peger på at tysk jernbanepersonale i stationsbyer, marinesoldater i Sønderborg og andre tjenestemænd i visse byer har bidraget til det tyske stemmetal. Beregningen anslåranslog at dansk og tysk i Sønderborg og Åbenrå ville stå lige, og nogle landdistrikter ville skifte fra tysk til dansk flertal, hvis de tilrejsendes stemmer trækkes fra.<ref name=ais/>
 
I 2. zone stemte 12.800 eller 20 % for Danmark og 51.724 stemmer for Tyskland. I byen [[Flensborg]] by var den danske stemmeandel ca. 25 %.<ref name=au>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/genforeningen-1920/ Genforeningen 1920. danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Dateret 12. november 2015.]</ref><ref>Fink (1979c), s. 39.</ref> Ser man bort fra de tilrejsende, ville det danske stemmetal i Flensborg have været 28 %.<ref>Fink (1979c), s. 43.</ref>
 
Tre små kommuner i 2. zone havde dansk flertal, nemlig [[Goting]], [[Hedehusum]] og [[Utersum]] på øen [[Før]]s vestlige halvdel, som havde tilhørt de [[kongerigske enklaver]] før 1864.