Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sasper (diskussion | bidrag) →Efterspil: sektionsinddeling |
Sasper (diskussion | bidrag) →Udviklingsarbejde efter 1920: industri, overskrift,valuta |
||
Linje 108:
[[Danmarks Riges Grundlov|Den danske grundlov]] fra 1915 fastlagde antal rigsdagsmedlemmer fra landsdelene i detaljer. Derfor måtte man ændre grundloven for at forholdet ikke skulle blive skævt. Grundlovsændringen var dog ikke en nødvendighed for genforeningen. Ved ændringen blev folketinget udvidet fra 140 til 152 medlemmer, og landstinget fra 72 til højst 78 medlemmer. Samtidig blev der indført andre mindre ændringer. Folkeafstemningen om ændring af grundloven blev afholdt den [[6. september]] [[1920]]. 614.130 vælgere (96,9 %) stemte for, og 19.571 (3,1 %) imod. Til trods for det klare ja-flertal, gik forslaget kun igennem med en snæver margin, da grundloven krævede at mindst 45 % af alle stemmeberettigede stemte ja. Andelen som stemte for, var 47,6 % af de stemmeberettigede.
==
Den danske stat investerede store midler i Sønderjylland. Målet var at integrere området og bringe det på højde med dansk niveau.
[[Nødpenge]] blev udstedt af kommunerne i hele Tyskland under og efter første verdenskrig. De sønderjyske nødpengesedler havde ofte nationale danske og/eller tyske motiver.
===Landbrug===
Landbruget gik en svær tid i møde, da man skulle omstille sig fra overvejende kornproduktion i den tyske tid til eksport af kød og smør. I Danmark var omstillingen sket samtidig med [[andelsbevægelsen]] i 1880'erne. Den danske andelsbevægelse havde også bredt sig til Sønderjylland, men stort set kun i form af andelsmejerier. I de første år efter 1920 blev der oprettet ni slagterier, heraf seks andelsslagterier.
Ved afslutningen af krigen
[[Kreditanstalt Vogelgesang]], en kreditforening støttet af den tyske stat, blev oprettet i 1926 for at yde gunstige lån. Betingelserne kunne f.eks. være at låntagerne ikke havde flagstang (til dannebrog), havde børn i den tyske skole og deltog i dens arrangementer, deltog i tyske foreninger, i den tyske vælgerforenings møder og i tyske indsamlinger. Kreditanstalten gav snart underskud, fordi den lagde mere vægt på låntagernes sindelag end på kreditværdigheden. Under kriseårene opkøbte den et stort antal landbrug, flere end der kunne afsættes, da der ikke var nok tysksindede købere. Som modtræk kom i 1927 [[Foreningen Landeværnet]], som skulle hjælpe med at holde landbrug på danske hænder. Den statslige [[Sønderjysk Hypoteklaanefond]] ydede lån til både dansk- og tysksindede sønderjyder.
I kriseårene 1931-35 kom hver niende gård i Sønderjylland på tvangsauktion, men kun 2,5 % af gårdene nord for Kongeåen. De socialdemokratiske regeringer under Stauning var afvisende over for landbrugets behov, hvilket førte til stærk opslutning i Sønderjylland til protestbevægelserne [[Landbrugernes Sammenslutning]] og [[Selvstyrepartiet (dansk parti)|Selvstyrebevægelsen]]. Ved siden af det tyske mindretals parti [[NSDAP-N]] havde også det danske nazistparti [[NSDAP]] sin højborg i Sønderjylland.
===Industri===
I 1920 var den eneste industri af større betydning [[teglværk]]erne ved [[Flensborg Fjord]] med 800-1000 ansatte.
Genforeningen udløste i første omgang ikke nogen større industriel udvikling, bortset fra bl.a. [[Det Nordiske Kamgarnsspinderi]] i Sønderborg i 1921 og tekstilfabrikken Schaumann i Haderslev. ''Dansk Køleautomatik og Apparat-Fabrik'' ([[Danfoss]]) blev grundlagt i 1933, men først efter 2. Verdenskrig kom der vækst i jern- og maskinfabrikkerne, f.eks. også [[Brdr. Gram]] i Vojens, [[JF-Stoll]] i Sønderborg og andre.
===Veje===
| |||