Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sasper (diskussion | bidrag) →Sønderjyske særløsninger: matrikelnr |
Sasper (diskussion | bidrag) |
||
Linje 206:
=== Sønderjyske særløsninger ===
I Preussen havde man i 1874 flyttet [[personregistrering]]en (fødsel, navngivning og [[navneforandring]]) fra sognepræsten til kommunerne
Det preussiske [[matrikel (ejendom)|matrikelsystem]] blev i det store og hele videreført som en dansk, statslig ordning. Ifølge lov om matrikelvæsenet i Sønderjylland fra 1920 skulle reglerne revideres i 1924-1925, men det blev ikke foretaget. Landsdelen blev forsynet med statsligt ansatte landinspektører i [[matrikeldirektoratet]], senere [[Kort- og Matrikelstyrelsen]] og [[Geodatastyrelsen]]s sønderjyske afdeling. Først fra 1983 begyndte man at arbejde på en harmonisering. I 1999 blev det tilladt at drive erhverv som privat [[landinspektør]], ligesom i det øvrige Danmark, og i 2004 blev de sønderjyske statslandinspektører afskaffet. Nord for Kongeåen er systemet opbygget af [[sogn]], [[ejerlav]] (underordnet stednavn), matrikelnummer og [[litra]] med bogstaver, f.eks. ''12<sup>hq</sup>'', Vejen by, Vejen [sogn]. Ved deling af en jordlod indsættes der i reglen bogstaver. I Sønderjylland bygger systemet på parcelnumre, hvor hver ejendoms gårdsplads, have, ager m.v. fik separate numre; nummeret er derfor længere, f.eks. ''1646'', Rødding by, Rødding. Ved deling af en jordlod blev der givet nye numre. Bogstavlitra er først kommet til senere.
| |||