Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sasper (diskussion | bidrag) |
Sasper (diskussion | bidrag) |
||
Linje 229:
Med genforeningen opgav de danske syd for grænsen indtil videre håbet om at komme tilbage til Danmark. I stedet organiserede de sig som mindretal. Det blev nu muligt at oprette danske skoler og organisere danskheden, i kraft af de friere forhold i Weimarrepublikken, men man blev fortsat udsat for repressalier. 70 % af de danske stemmer i Sydslesvig var faldet i Flensborg, og uden for Flensborg var mindretallet svagt. Det [[danske mindretal i Sydslesvig]] var langt mindre end det tyske mindretal nord for grænsen.
Helt enestående fik de danske skoler fortsat lov at eksistere efter [[nazisme]]ns magtovertagelse i 1933, og eleverne kunne blive fritaget for medlemskab i Hitlerjugend. Mindretallet var dog sat under pres, og medlemstallet af [[Den slesvigske Forening]] faldt. I 1936 var der blot ti danske skoler med 967 elever; ved krigens slutning 437. [[Flensborg Avis]] var den eneste fremmedsprogede avis i [[Nazityskland]] og ikke underlagt censur før ca. 1940.
Efter Tysklands nederlag i 1945 voksede det danske mindretal kraftigt, der kom krav om grænseflytning, og det danske mindretals arbejde bredte sig til hele Sydslesvig. Efter det tyske [[Wirtschaftswunder]] og [[København-Bonn-aftalerne]] i 1955 blev grænsekampen stort set opgivet.
| |||