Wikipedia

Harald Kesja: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
og rigsforstander (se diskussionsside)
'rigsforstander' flyttet fra intro til sektion. Flere præciseringer af tekst og kilder mm.
Tag: Flertydige links
Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person| wikidata = alle| ingen_wikidata =
| wikidatanavn = alle =
| ingen_wikidatafulde navn = =
| navn fødselsnavn =
| billede = Harald Kesias kåring på Urnehoved Ting 1134.jpg| billedtekst = Mindesten for Harald Kesjas kongehyldning i 1134| billedstørrelse =
| fulde navn =
| fødselsnavnimagealt = =
| billede fødselsdag = Harald Kesias kåring på Urnehoved Ting 1134.jpg
| fødselsdato =
| billedtekst = Mindesten for Harald Kesjas kongehyldning i 1134
| billedstørrelsefødested = =
| dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} -->| dødsted =
| imagealt =
| fødselsdagdødsmåde = =
| fødselsdatodødsårsag = =
| fødesteddræbt af =
| bopæl =
| dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} -->
| dødsted gravsted =
| dødsmåde statsborgerskab =
| dødsårsagsprog = =
| dræbt afreligion =
| bopæl politik =
| gravstedfar = =
| statsborgerskabmor = =
| sprog søskende =
| religion ægtefælle =
| politikpartner =
| far børn =
| mor uddannelsessted =
| søskende kendt_for =
| ægtefællebeskæftigelse = Stormand og =[[tronprætendent]]| beskrevet =
| partnerwebside =
| børn signatur =
| uddannelsessted =
| kendt_for =
| beskæftigelse = Stormand og [[tronprætendent]]
| beskrevet =
| webside =
| signatur =
| signaturstørrelse =
| andet =
}} '''Harald Kesja''' (født ca. [[1080]], død [[1135]] i nuværende [[Skibet Sogn]] i [[Vejle Kommune]]), søn af [[Erik Ejegod]] og meget kortvarigt også konge.
}}
'''Harald Kesja''' eller ''Harald Kesje'' (født ca. [[1080]], død [[1135]] i nuværende [[Skibet Sogn]] i [[Vejle Kommune]]) var en [[Danmark|dansk]] kongesøn og [[rigsforstander]] og 1134-1135 konge i [[Jylland]]. [[Tilnavn]]et Kesja er [[norrønt]] for "[[spyd]]".<ref>[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Konges%C3%B8n/Harald_Kesja "Harald Kesja"] i: ''[[Dansk Biografisk Leksikon]]''. Hentet 12. maj 2018</ref>
 
Det er navnligt beretningen i ''[[Gesta Danorum]]'', skrevet af [[Saxo]] omved år 1200, der giver de oplysninger der kendes om Harald, mens ''[[Roskildekrøniken]]'' som den mest samtidige beretning har sit fokus på Haralds moralske omdømme.<ref>{{harvnb|DBL|2016}} ; {{harvnb|Gelting|2002|loc=Forfatteren og hans tid: spec. s.58-59}}</ref> Tilnavnet Kesja, eller Kesje er det [[Norrønt|norrøne]] ord for et spyd.<ref>{{harvnb|DBL|2016}} ; {{harvnb|DBL|1896}} ; {{harvnb|SDE|2011}}</ref>
Han var søn af kong [[Erik Ejegod]], konge af Danmark [[1095]]-[[1103]], og en unavngiven [[frille]].<ref name="MDFHaraldKesja">{{cite web|url=http://medievaldanishfamilies.blogspot.com/2010/08/harald-kesja-1135-ragnhild-daughter-of.html|title=Medieval Danish Families: Harald Kesja, --1135--, ~ Ragnhild, a daughter of Magnus Barfod|author=Johannes C. H. R. Steenstrup |accessdate=2010-12-21}}</ref> Han var halvbror til [[hertug]] [[Knud Lavard]] og kong [[Erik Emune]].<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-emune-ca-1090-1137/ Erik Emune ca. 1090-1137]. Danmarkshistorien.dk. Hentet 13/9-2015</ref>
 
== TronkræverenSlægt og familie ==
Harald Kesja var søn af [[Erik Ejegod]] - konge af Danmark [[1095]]-[[1103]] - og en unavngiven [[frille]], og halvbror til [[Knud Lavard]] - [[helgenkåret]] år 1170, men også kendt som ''Knud Hertug'' - og [[Erik Emune]] - konge af Danmark [[1134]]-[[1137]].<ref>{{harvnb|DBL|1896}} ; {{harvnb|DBL|2016}} ; {{harvnb|SDE|2011}}</ref>
Harald Kesja gjorde flere gange krav på kronen og nåede også i 1134 at blive hyldet som konge af [[Jylland|jyderne]], men blev dræbt i 1135 af sin halvbror, Erik Emune. Erik lod også de fleste af Haralds sønner dræbe.
 
{{Quote box|quote=Ragnhild &nbsp;- kong Magnus Barfods datter &nbsp;- blev af sine brødre gift med Harald Kesja; han var søn af den danske kong Erik den Gode. Deres sønner var Magnus, Olav, Knud og Harald|align=center
Harald vandt stor magt og indflydelse sammen med [[Lunds bisperække|biskoppen af Lund]] (senere Nordens første [[ærkebiskop]]) [[ærkebiskop Asser|Asser]], specielt under kongens fravær i 1103, da denne var på [[pilgrimsfærd]] til [[Jerusalem]]. Harald beskrives som hårdhændet og grusom, og måske var det derfor han ikke blev valgt som konge. Som traditionen lyder valgte de danske [[høvding]]e istedet [[Niels af Danmark|Niels]] en af [[Svend Estridsen]]s sønner til konge, da Erik Ejegod døde i [[1103]] på [[Cypern]]. I ''[[Gesta Danorum]]'' - skrevet af [[Saxo]] omved år 1200, og den mest autentiske berettende skildring af tiden - er Harald kendt som voldsmand og her skildres hvorledes han ligesom en anden [[pirat]] - eller [[viking]] - hærgede i og omkring [[Roskilde]]. Fra samme kilde kendes det, at Harald opførte [[Haraldsborg]] i begyndelsen af 1100-tallet.{{kilde mangler|dato=oktober 2021}}
|style=margin-right:35%|qstyle=font-size:110%;font-style:italic|salign=right|sstyle=font-variant:small-caps|source=[[Snorre Sturluson]] ca.1235. {{harvnb|heimskringla.no}}}}
 
Fra ægteskabet med Ragnhild, datter af den norske kong [[Magnus Barfod]], havde Harald fire sønner. [[Oluf Haraldsen|Oluf]] blev konge i Skåne 1140-1143, og var også den eneste af Haralds mange sønner der overlevede opgøret med Erik Emune i 1130'erne. Der kendes navnene på 12 sønner, og hertil havde Harald efter sigende endnu tre sønner. De to ældste sønner, [[Bjørn Jernside]] og Erik Diakon, blev druknet i [[Slien]], efter bud af Erik Emune 1134, selvom de på det tidspunkt havde kæmpet i forbund med Erik Emune. Samme år faldt ægtesønnen Magnus i slaget ved Fodevig i [[Skåne]], mens Sivard, Erik, Svend, Niels, Benedict og Mistivint, sammen med ægtesønnerne Knud og Harald, blev henrettet af Erik Emune 1135, og fik deres sidste hvilested i en umarkeret grube, måske på [[Sejrø]], måske på den ø hvor den nuværende by [[Sorø]] ligger.<ref>{{harvnb|DBL|1896}} ; {{harvnb|DBL|2016}} ; {{harvnb|Skyum-Nielsen|1971|page=79}}</ref><ref>[[Harald Andersen]]: "En ø som hedder Suer" i ''[[Skalk]], nr. 6, 2002''. Sejrø: Jvf. [[Jørgen Olrik]] (1898) "Roskildekrøniken", s.36n3</ref>
Efter at kong Niels og Harald Kesja m.fl. havde lidt nederlag i [[slaget ved Fodevig]] [[2. pinsedag]] i juni [[1134]], flygtede Harald og Niels mod vest. Niels gjorde Harald til [[Samkonge|medkonge]], men Harald fulgte ikke med Niels til [[Slesvig by|Slesvig]], hvor den gamle konge blev dræbt samme måned. Efter Niels' død i Slesvig skal Harald have ladet sig hylde som konge på [[Urnehoved]] [[Tingsted (jura)|ting]] i [[Sønderjylland]]; men året efter, i 1135, blev han overrumplet af sin halvbror Erik ved landsbyen Skiping ([[Skibet (by)|Skibet]] ved [[Vejle Å]]) sammen med alle sine sønner. Harald Kesja blev straks [[Halshugning|halshugget]]. Otte af Haralds ni overlevende sønner blev ført mod øst, og nogle skåninger fik opgaven at gøre det af med sønnerne. De blev myrdet og smidt i en umarkeret grube (formentlig på den ø, hvor den nuværende by [[Sorø]] ligger).<ref>[[Harald Andersen]]: "En ø som hedder Suer" i ''[[Skalk]], nr. 6, 2002''.</ref> Kun sønnen Oluf slap fra disse begivenheder med livet i behold.<ref>{{cite web | url = http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290806 | title = Aksel E. Christensen: "Harald Kesja" i ''Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84.'' | accessdate = 7. maj 2018 }}</ref>.
 
{{collapse top|title=Harald Kesjas anetavle{{km}}}}
== Ægteskab og familie ==
{{ahnentafel-compact5|style=font-size: 90%; line-height: 110%;|border=1|boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0;|boxstyle_1=background-color: #fcc;|boxstyle_2=background-color: #fb9;|boxstyle_3=background-color: #ffc;|boxstyle_4=background-color: #bfc;|boxstyle_5=background-color: #9fe;|1= 1. '''Harald Kesja'''|2= 2. [[Erik Ejegod]]|3= 3. Ukendt [[frille]]|4= 4. [[Svend Estridsen]]|5= 5. Ukendt [[frille]]|6=
Harald Kesja var gift med [[Ragnild Magnusdatter]], datter af den norske konge [[Magnus Barfod]]. [[Snorre]] skriver i Magnussønnernes saga: "''Ragnhild — kong Magnus Barfods datter — blev af sine brødre gift med Harald Kesja; han var søn af den danske kong Erik den Gode. Deres sønner var Magnus, Olav, Knud og Harald''"<ref>[http://heimskringla.no/wiki/Magnuss%C3%B8nnernes_saga_(dansk) "Magnussønnernes saga" (kap. 22) oversat af Jesper Lauridsen] - fra [[Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad|Heimskringla.no]]</ref>
Det vil sige, at Harald Kesja formentlig fik fire af sine børn med Ragnild, nemlig:
* [[Oluf Haraldsen]]
* Magnus Haraldsen (død 1134)
* Harald Haraldsen (død 1135)
* Knud Haraldsen (død 1135)
 
Foruden disse fire sønner havde Harald yderligere otte sønner, vi kender: [[Bjørn Jernside]] (død 1134), [[Erik Diakon]] (død 1134), Sivard Haraldsen (død 1135), Erik Haraldsen (død 1135), Svend Haraldsen (død 1135), Niels Haraldsen (død 1135), Benedict Haraldsen (død 1135) og Mistvint Haraldsen (død 1135). Endvidere angives det, at der var yderligere tre sønner, som vi ikke kender navnene på.
 
== Lokaliteter opkaldt efter Harald Kesja ==
[[File:Haraldsborg.jpg|thumb|right|Haraldsborg der fungerede som husholdningsskole fra 1910 til 1957.]]
Et antal lokaliteter i Danmark er navngivet eller opkaldt efter Harald Kesja. På marken lidt sydvest for landsbyen [[Jennum (Skibet Sogn)|Jennum]] i [[Skibet Sogn]] finder man en [[gravhøj]] fra oldtiden kaldet ''[[Fredede fortidsminder i Vejle Kommune|Haraldshøj]]''. Navnet på højen antages at være et minde om Harald Kesja. Syd for denne høj ligger gården ''Haraldsminde'' (Jennumvej 71), der har fået navn efter højen - og Harald Kesja.<ref>Signe Rasmussen (et al.), 1997: ''Uddrag af Jennum Ejerlaugs historie''</ref><ref>"Ikke den Harald..." - ''[[Fredericia Dagblad]], 19. november 2014'', side 11</ref> Hvorvidt vejnavnet "Haraldsvænget" syd for Haraldsminde følger denne opkladelsesrække, eller om det har sit navn fra en anden kilde, er ikke umiddelbart oplyst.<br />Nord for Roskilde opførte Harald Kesja borgen [[Haraldsborg]]. I Harald Kesjas tid var der sandsynligvis tale om en [[motte-and-bailey]] borg.<ref>[http://www.roskildehistorie.dk/1100/billeder/steder/Haraldsborg/Haraldsborg1.htm Haraldsborg 1132]</ref><ref>[http://www.roskildehistorie.dk/1100/billeder/steder/Haraldsborg/Haraldsborg5a.htm Haraldsborg - plantegning set fra oven]</ref> Den blev siden erstattet af en borg af sten ved samme navn, der dog blev nedrevet i 1534.<ref>Hendrik Behrmann: ''Grundrids til en historisk-topographisk Beskrivelse af det gamle Konge- og Bispesæde Roeskilde med sine egne og Omegnens Mærkværdigheder, især dens Domkirke og sammes Monumenter, fra de ældste Tider indtil vore Dage'', 1832</ref><ref>[https://www.roskildefugleskydning.dk/index.php/bygninger/index/2 Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab: "Haraldsborg Slotsbanke"]</ref><ref name="Haraldsborg">[http://viborher.dk/paperboy/dengang/nu-forsvinder-haraldsborg Per Steenholdt - ''Paperboy, 1. sektion, side 18 - 18. april 2017'': "Nu forsvinder Haraldsborg"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20180502045706/http://viborher.dk/paperboy/dengang/nu-forsvinder-haraldsborg |date= 2. maj 2018 }} og (samme artikel): [https://www.roskildefugleskydning.dk/Billedarkiv/Billeder//Nu_forsvinder_Haraldsborg.jpg Per Steenholdt: "Nu forsvinder Haraldsborg"]</ref> I samme område opførtes en vandmølle, der omtales første gang i kilderne i 1295. Den har gået under såvel navnet ''Haralds Mølle'' som navnet ''Haraldsborg Mølle''. Møllen nedbrænder i 1909, og bliver ikke genopført.<ref>[http://docplayer.dk/15131124-Haraldsborg-moelle-1823-af-mette-hoej.html Mette Høj: "Haraldsborg Mølle 1823" i ''ROMU 2009'' (s. 63-74)]</ref><ref name="Haraldsborg"/> I 1910 overgik navnet Haraldsborg til den nyopførte husholdningsskole, der først går under navnet ''Haraldsborg Kogeskole'', men som snart bliver kendt som [[Haraldsborg Husholdningsskole]]. Den lukker i 1954, men bygningen overtages i 1957 af [[Roskilde Kommune]], og navnet Haraldsborg fortsætter både som plejehjem og senere som psykiatrisk bocenter. I 2017 blev blev det bestemt, at stedet fremover skulle hedde Liljeborg,<ref name="Haraldsborg"/> og den 12. januar 2018 åbnede ''Julemærkehjemmet Liljeborg'' i det gamle Haraldborgs bygninger.<ref>[https://www.julemaerket.dk/861/liljeborg-aabning Kronprinsessen åbnede JULEMÆRKEHJEMMET lILJEBORG]</ref><ref>[https://www.julemaerket.dk/747/julemaerkehjemmet-liljeborg Julemærkehjemmet Liljeborg]</ref> Af selve Harald Kesjas "Haraldsborg" er der ikke længere nogle synlige spor. Resterne af borgpladsen og de øvrige synlige rester blev aldeles udraderet, da man i [[1920'erne]] anlagde et villakvarter på stedet,<ref>Anne Knudsen: "Landet med de tusind borge" (anmeldelse af [[Rikke Agnete Olsen]]s ''Danske middelalderborge'' (2011)) i ''[[Weekendavisen]] 4. april 2012'', s. 4</ref> men navnet lever videre i vejnavnet ''Haraldsborgvej'', der blev anlagt på stedet, hvor borgen havde ligget.<ref>[https://map.krak.dk/?q=haraldsborgvej Krak: Haraldsborgvej]</ref> Udover vejnavnet finder man endelig også navnet Haraldsborg i tilknytning til ''Haraldsborg Vandværk'', der dog lukker for driften senest i august 2020.<ref>[http://roskilde.dk/content/tilbagekaldelse-af-vandindvindingstilladelse-til-haraldsborg-vandvaerk Roskilde Kommune: "Tilbagekaldelse af vandindvindingstilladelse til Haraldsborg Vandværk" (23.05.2018)]</ref><ref>"Vandstigning testes inden vandværk bliver lukket" i '''''Dagbladet''''' - ''Roskilde'', lørdag 26. maj 2018 (147. årgang, nr. 195), 1. sektion, side 8</ref>
 
== Anetavle ==
{{collapse top|title=Harald Kesjas anetavle}}
{{ahnentafel-compact5
|style=font-size: 90%; line-height: 110%;
|border=1
|boxstyle=padding-top: 0; padding-bottom: 0;
|boxstyle_1=background-color: #fcc;
|boxstyle_2=background-color: #fb9;
|boxstyle_3=background-color: #ffc;
|boxstyle_4=background-color: #bfc;
|boxstyle_5=background-color: #9fe;
|1= 1. '''Harald Kesja'''
|2= 2. [[Erik Ejegod]]
|3= 3. Ukendt [[frille]]
|4= 4. [[Svend Estridsen]]
|5= 5. Ukendt [[frille]]
|6=
|7=
|8= 8. [[Ulf Jarl]]|9= 9. [[Estrid Svendsdatter]]|10=
|9= 9. [[Estrid Svendsdatter]]
|10=
|11=
|12=
Line 89 ⟶ 52:
|14=
|15=
|16= 16. [[Thorgils Sprakeleg]]|17=
|18= 18. [[Svend Tveskæg]]|19= 19. [[Sigrid Storråde]]<ref group="fn">Her angives hvad der synes at komme i mindst konflikt med traditionen, men identiteten af Svend Tveskægs ægtefælle er kontroversiel, ligeså hvorvidt der er 1 eller 2 ægtefæller.</ref>|20=
|17=
|18= 18. [[Svend Tveskæg]]
|19= 19. [[Sigrid Storråde]]<ref group="fn">Der er rejst en del tvivl om identiteten af Svend Tveskægs ægtefælle, og om hvorvidt der er tale om 1. eller 2. ægtefæller og hvad navnet eller navnene i givet fald var, men her angives Sigrid Storråde som Estrids mor, da det synes at komme i mindst konflikt med traditionen.</ref>
|20=
|21=
|22=
Line 108 ⟶ 68:
{{collapse bund}}
 
== FodnoterStriden om tronen ==
Harald vandt stor magt og indflydelse allerede fra året 1102, sammen med [[ærkebiskop Asser|biskop Asser]], der netop stod til at blive Nordens første [[ærkebiskop]] ved ærkebispesædet i Lund. Harald gjorde flere gange krav på kronen og nåede også i 1134 at blive hyldet som konge af [[Jylland|jyderne]].
{{Reflist|group="fn"}}
 
{{Quote box|quote=MCIII uacat regnum sub custodibus haraldo filio eius, et domino ascero lundensi arce episcopo<br/> [1103 Harald Kesja og biskop Asser er rigets vogtere]|align=right
== Referencer ==
|salign=right|sstyle=font-variant:small-caps|source=Ukendt skriver, o.1135<ref>{{harvnb|Weibull|1923|loc=Indledning, s.XLII}}</ref>. {{harvnb|Weibull|1923|loc=Series regnum, s.47}} [Oversættelsen er vejledende]|width=25%}}
{{reflist|30em}}
 
1102, kort før Erik Ejegods [[pilgrimsfærd]] til [[Jerusalem]], får Harald vide beføjelser som ''rigets vogter'', og ihukommes mange hundrede år senere som [[rigsforstander]].<ref>{{harvnb|Skyum-Nielsen|1971|page=37}}. Lignende {{harvnb|DBL|1896}} ; {{harvnb|DBL|2016}} ; {{harvnb|SDE|2011}}</ref> Hos Saxo beskrives Harald som en hårdhændet voldsmand, der derfor blev vraget som konge. Som traditionen lyder valgte de danske [[høvding]]e istedet [[Niels af Danmark|Niels]] en af [[Svend Estridsen]]s sønner til konge i 1104, efter Erik Ejegods død [[1103]] på [[Cypern]].<ref>{{harvnb|DBL|1896}} ; {{harvnb|DBL|2016}} ; {{harvnb|SDE|2011}} ; {{harvnb|Skyum-Nielsen|1971|page=37}}</ref>
== Eksterne henvisninger ==
* [http://runeberg.org/dbl/7/0076.html Om Harald Kesja] i [[Dansk Biografisk Leksikon]] på [[Projekt Runeberg]]
 
Harald fulgte med kongen på hærtogt mod [[abodritterne]] hvor han blev hårdt såret.<ref>{{harvnb|DBL|1896}} ; {{harvnb|DBL|2016}}</ref> Herefter har Harald holdt til på Roskilde-egnen og holdt sig til bedste med rigdommen blandt de handelsdriftige borgere i Roskilde, hvor han lod bygge borganlægget [[Haraldsborg]].<ref>{{harvnb|DBL|1896}} ; {{harvnb|DBL|2016}} ; {{harvnb|Skyum-Nielsen|1971|page=68}}</ref> Måske først engang i 1120'erne kom det til en strid mellem Erik Emune og Harald over noget arvegods fra Erik Ejegod. Erik hærgede da Haralds gårde og flygtede med godset til Arnakke. Men Harald vidste sig ikke sikker og brændte sit eget gods. Knud Lavard siges at have mæglet på tinge til Eriks fordel.<ref>{{harvnb|DBL|1896}}. Kort omtalt i {{harvnb|DBL|2016}}. 1120'erne: {{harvnb|Skyum-Nielsen|1971|page=70}}</ref>
{{Danske regenter}}
 
{{Quote box|quote=Og som straf for at de havde bygget bliderne, og også fordi han havde hørt hvordan de løgnagtigt havde pralet af at have dræbt ham, skamferede Harald dem alle sammen ved at skære næsetippen af dem mens han blev ved med at spørge dem om det mon var deres spyd der havde dræbt Harald!|align=right
{{FD|Ukendt|1135|Harald Kesja}}
|salign=right|sstyle=font-variant:small-caps|source=[[Saxo Grammaticus|Saxo]], o.1135. Gesta Danorum 13.11.2 {{harvnb|Zeeberg|2000|page=575}}|width=25%}}
; Kongetitelen
1131, efter drabet på Knud Lavard, var der urolige tider. Harald og Erik Emune trådte på tinge og "fordrede hævn over drabsmanden Magnus og hans far kong Niels". Men forbundet mellem Erik og Harald blev kortvarigt, muligvis foranlediget af skåningernes valg af Erik Emune til konge. Erik havde også støtte hos Bodil-slægten, [[Hvide-slægten]] og Trund-slægten, og rasede år 1133 mod Haraldsborg, med hjælp fra tyske håndværkere der kunne bygge en [[blide]].<ref>{{harvnb|DBL|1896}} ; {{harvnb|DBL|2016}} (citat herfra) ; {{harvnb|Skyum-Nielsen|1971|pp=70-72}} (kongevalg:s.71)</ref>
 
1134 står Harald i forbund med Niels, overfor Magnus den Stærke og Erik Emune, og må flygte med kong Niels efter [[slaget ved Fodevig]] [[2. pinsedag]] i juni, hvor kong Erik efter sigende fik støtte af 300 tyske [[ridder]]e. Niels blev kort efter henrettet i [[Slesvig by]], men forinden havde han gjort Harald til [[samkonge]], og traditionelt fortælles det også at Harald efter Niels' død skal have ladet sig hylde på [[Urnehoved Tingsted]] i [[Sønderjylland]]. I 1135 bliver Harald ved vintertide overrumplet af Erik ved landsbyen Skiping (idag [[Skibet (by)|Skibet]]) ved [[Vejle Å]], sammen med alle sine sønner, og Harald bliver halshugget på stedet.<ref>{{harvnb|DBL|1896}} ; {{harvnb|DBL|2016}} ; {{harvnb|Skyum-Nielsen|1971|pp=77,79}} (tyske riddere: s.77)</ref>
 
== Lokaliteter opkaldt efter Harald Kesja ==
På marken lidt sydvest for landsbyen [[Jennum (Skibet Sogn)|Jennum]] i [[Skibet Sogn]] finder man en [[gravhøj]] fra [[Forhistorisk tid|oldtiden]] som kun løseligt kan dateres til perioden før år 1066,<ref>{{harvnb|kulturarv.dk: Haraldshøj}}</ref> men navnet på højen, "Haraldshøj", har været kendt som et minde om Harald Kesja. Syd for denne høj ligger gården "Haraldsminde" (Jennumvej 71), der nok har fået navn efter højen, mens vejnavnet "Haraldsvænget" syd for Haraldsminde snarere er opkaldt efter gården.<ref>Signe Rasmussen (et al.), 1997: ''Uddrag af Jennum Ejerlaugs historie''</ref><ref>"Ikke den Harald..." - ''[[Fredericia Dagblad]], 19. november 2014'', side 11</ref>
 
Nord for Roskilde stod [[Haraldsborg]], der sandsynligvis var en [[motte-and-bailey|palisadeborg]]. I samme område kendes en mølle, første gang nævnt 1295. Den har gået under såvel navnet ''Haralds Mølle'' som navnet ''Haraldsborg Mølle''. Møllen nedbrænder i 1909, og bliver ikke genopført.<ref>{{harvnb|Høj|2010}} ; {{harvnb|Petersen||page=331}}</ref>
 
Fra 1400-tallet kendes en håndfuld kongebreve skrevet i Haraldsborg, såkaldet ''Harritsborg'', så borgen kan være blevet genopbygget efter raseringen år 1133, men formentlig netop først i 1400-tallet. [[J. P. Trap]] mener [[Christoffer af Oldenburg|Grev Christoffer]] lod den nedrive i 1534, og Traps forudgående notering om "Slottet" i Kronens besiddelse år 1536 vedrører sikkert Københavns slot på [[Slotsholmen]], der var Roskildebispens ejendom.<ref>{{harvnb|Trap|1896|pp=199,202}} ; "Slottet": {{harvnb|Trap|1896|loc=fodnote s.199}} ; se evt. {{harvnb|Skyum-Nielsen|1984|pp=268-269}}</ref> [[Henry Petersen]] noterer også ''Harritsborgs'' ødelæggelse ved Grev Christoffer men nævner ikke noget slot i Roskilde.<ref>{{harvnb|Petersen||loc=s.331 & passim}}</ref> Ikke destomindre kendes i 1700-tallet ''Haraldsborg Slotsbanke'' hvor der nu holdes skydeøvelser.<ref>[https://www.roskildefugleskydning.dk/index.php/bygninger/index/2 Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab: "Haraldsborg Slotsbanke"]</ref> De sidste synlige spor af borganlægget forsvinder endeligt i [[1920'erne]], da man anlagde et villakvarter på stedet. Navnet lever videre i vejnavnet ''Haraldsborgvej'', mens det lokale ''Haraldsborg Vandværk'' stod til at lukke i august 2020.<ref>Anne Knudsen: "Landet med de tusind borge" (anmeldelse af [[Rikke Agnete Olsen]]s ''Danske middelalderborge'' (2011)) i ''[[Weekendavisen]] 4. april 2012'', s. 4</ref><ref>[https://map.krak.dk/?q=haraldsborgvej Krak: Haraldsborgvej]</ref><ref>[http://roskilde.dk/content/tilbagekaldelse-af-vandindvindingstilladelse-til-haraldsborg-vandvaerk Roskilde Kommune: "Tilbagekaldelse af vandindvindingstilladelse til Haraldsborg Vandværk" (23.05.2018)]</ref><ref>"Vandstigning testes inden vandværk bliver lukket" i '''''Dagbladet''''' - ''Roskilde'', lørdag 26. maj 2018 (147. årgang, nr. 195), 1. sektion, side 8</ref>
 
[[File:Haraldsborg.jpg|thumb|right|Haraldsborg der fungerede som husholdningsskole fra 1910 til 1957.]]
=== Haraldsborg Husholdningsskole ===
I 1910 blev der i Roskilde bygget en husholdningsskole, der først går under navnet "Haraldsborg Kogeskole", men som snart bliver kendt som [[Haraldsborg Husholdningsskole]]. Den lukker i 1954, men bygningen overtages i 1957 af [[Roskilde Kommune]], og navnet Haraldsborg hænger ved da bygningen nu finder anvendelse som plejehjem og senere som psykiatrisk bocenter. Men i 2017 blev det bestemt, at stedet fremover skulle hedde Liljeborg, hvor "Julemærkehjemmet Liljeborg" så åbnede 12. januar 2018.<ref>[https://www.roskildefugleskydning.dk/Billedarkiv/Billeder//Nu_forsvinder_Haraldsborg.jpg Per Steenholdt: "Nu forsvinder Haraldsborg"]</ref><ref>[https://www.julemaerket.dk/747/julemaerkehjemmet-liljeborg Julemærkehjemmet Liljeborg]</ref>
 
== Se også ==
* [[Danmarks historie (1047-1397)]]
* [[Fredede fortidsminder i Vejle Kommune]] {{Danske regenter|status=collapsed}}
 
== Eksterne links ==
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/erik-emune-ca-1090-1137/ Erik Emune ca. 1090-1137] - via danmarkshistorien.dk
* [https://diplomatarium.dk/search?from_date=&to_date=&search=haraldsborg 'Haraldsborg'] - søgning på diplomatarium.dk
* [http://www.roskildehistorie.dk/1100/billeder/steder/Haraldsborg/Haraldsborg1.htm Roskildes Historie:1132 Haraldsborg] - via roskildehistorie.dk
* Hendrik Behrmann (1832) "Grundrids til en historisk-topographisk Beskrivelse af det gamle Konge- og Bispesæde Roeskilde med sine egne og Omegnens Mærkværdigheder, især dens Domkirke og sammes Monumenter, fra de ældste Tider indtil vore Dage" ([https://books.google.dk/books?id=D1diAAAAcAAJ digitaliseret hos books.google.com])
 
== Litteratur ==
* {{Citation|first=Mette|last=Høj|title=Haraldsborg Mølle 1823|journal=ROMU|date=2010|pages=63-74|publisher=Roskilde Museums Forlag|isbn=9788788563757|url=https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2018/07/ROMU2009.pdf|accessdate=4 Oct 2021}}
* {{Citation|first1=Henry|last1=Petersen|author-link=Henry Petersen (arkæolog)|title=Hvor laa Kongsgaarden i Roskilde?|journal=Historisk Tidsskrift|pages=319-358|date=1890|url=https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/54496/73445|accessdate=4 Oct 2021}}
* {{Citation|first=Niels|last=Skyum-Nielsen|author-link=Niels Skyum-Nielsen|title=Kvinde og slave|date=1971|publisher=Munksgaard|isbn=8716005570}}
* {{Citation|first=Niels|last=Skyum-Nielsen|author-link=Niels Skyum-Nielsen|title=Fruer og vildmænd|date=1994|publisher=Akademisk Forlag|isbn=8750032461}}
; Webressourcer
* {{Citation|publisher=[[Slots- og Kulturstyrelsen]]|via=kulturarv.dk|title=Haraldshøj|work=Fund og Fortidsminder|url=https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/60523/|accessdate=4 Oct 2021|ref={{harvid|kulturarv.dk: Haraldshøj}}}} (dateringen til 250.000 f.kr. må være en trykfejl)
; Opslagsværker
* {{Citation|author1=Niels Lund|author1-link=Niels Lund|author2=Gyldendals leksikonredaktion|date=2011|work=Den Store Danske Encyklopædi|title=Harald Kesja|url=https://denstoredanske.lex.dk/Harald_Kesja|accessdate=4 Oct 2021|ref=CITEREFSDE2011}}
* {{Citation|editor=C.F. Bricka|editor-link=Carl Frederik Bricka|author=Hans Olrik|author-link=Hans Olrik|title=I. Hansen - Holmsted|chapter=Harald Kesja|pages=74-77|date=1893|publisher=Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)|city=Kjøbenhavn|series=Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814|volume=VII|url=http://runeberg.org/dbl/7/|chapter-url=http://runeberg.org/dbl/7/0076.html|accessdate=4 Oct 2021|ref=CITEREFDBL1896}}
* {{Citation|author=Aksel E. Christensen|author-link=Aksel E. Christensen|editor1=Svend Cedergreen Bech|editor2=Gyldendals leksikonredaktion|title=Dansk Biografisk Leksikon|date=2016|edition=Opdateret online|origdate=Hardcopy 1984|chapter=Harald Kesja|url=http://biografiskleksikon.lex.dk|chapter-url=http://biografiskleksikon.lex.dk/Harald_Kesja|accessdate=4 Oct 2021|ref=CITEREFDBL2016}}
* {{Citation|author1=J. P. Trap|author1-link=Jens Peter Trap|author2=V. Falbe-Hansen|author3=H. Westergaard|editor=H. Wettemeyer|title=Frederiksborg Kjøbenhavns Holbæk Sorø og Præstø amter|chapter=Roskilde - Historie|pages=199-203|date=1898|series=Kongeriget Danmark|edition=Tredje omarbejdede udgave|volume=2|city=Kjøbenhavn|publisher=Universitetsboghandler G.E.C. GAD|chapter-url=http://runeberg.org/trap/3-2/0217.html|accessdate=4 Oct 2021|ref=CITREFTrap1898}}
; Primærkilder
* {{Citation|translator=Peter Zeeberg|author=Saxo Grammaticus|title=Gesta Danorum|trans-title=Saxos Danmarkshistorie|date=2000|origdate=Skrevet o. 1200|publication-date=2008|publisher=Det Danske Sprog- og Litteraturselskab ; G.E.C.Gads Forlag|edition=Onlineversion ; kb.dk|url=https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-saxoval-shoot-workid54112#idm140622280580864|accessdate=4 Oct 2021|ref=CITREFZeeberg2000}}
* {{Citation|author=Snorri Sturluson|author-link=Snorre Sturluson|editor=Finnur Jónsson|title=Heimskringla|script-title=Heimskringla - Nóregs konunga sǫgur|translator=Jesper Lauridsen|chapter=Magnussønnernes saga (kap. 22)|origdate=Skrevet o. 1235|date=1911|publication-date=2014|publisher=[[Kulturformidlingen norrøne tekster og kvad]]|url=http://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_(dansk)|chapter-url=http://heimskringla.no/wiki/Magnuss%C3%B8nnernes_saga_(dansk)|accessdate=4 Oct 2021|ref=CITEREFheimskringla.no}}
* {{Citation|author-first= Michael H|author-last=Gelting|title=Roskildekrøniken|edition=2.|place=Højbjerg|publisher=Wormianum|date=2002|isbn=8789531051}}
 
== Referencer ==
{{reflist|30em}}
; Noter til anetavle
{{Reflist|group="fn"}}
 
{{FD|Ukendt|1135|Harald Kesja}}
[[Kategori:Kongelige fra Danmark]]
[[Kategori:Regenter af Danmark]]
[[Kategori:Jellingdynastiet]]
[[Kategori:Danske kongers uægte børn]]
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Personer der er blevet myrdet]]
[[Kategori:Personer henrettet ved halshugning]]
[[Kategori:Henrettede personer fra Danmark]]
[[Kategori:Myrdede regenter af Danmark]]
[[Kategori:Danskere i 1100-tallet]]
[[Kategori:Skandinaver fra middelalderen]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Harald_Kesja"