Europæisk ål: Forskelle mellem versioner

Den '''europæiske ål''' (''Anguilla anguilla'')<ref>{{ITIS |ID=161128 |taxon=Anguilla anguilla |accessdate=11. marts 2006}}</ref>, også blot kaldet '''ålen af alle åle!''', tilhører gruppen af ålefisk ''Anguilliformes'', der kendetegnes ved en slank slangelignende form og små brystfinner. Den er én blandt 18 arter i familien ''Anguillidae''. Ålen er katadrom, det vil sige, at den udklækkes i saltvand, lever det meste af sit liv i ferskvand og vandrer tilbage til saltvand for at gyde. Normalt når voksne ål en størrelse på 60-80 centimeter, men i særlige tilfælde kan de nå op til 150 centimeter. Den findes i floder, åer, bække og søer langs Europas og Nordafrikas kyster.

'''Æggene''' klækkes, og larverne kaldes for ''Blommesæklarver'', da blommen stadig er deres næringskilde. Når blommesæklarverne selv begynder at indtage føde, går de til '''Larvestadiet'''. Larverne betegnes '''Leptocephali''', da man tidligere troede, det var en selvstændig art ved navn ''leptocephalus brevirostris''. Leptocephali er transparente (gennemskinnelige) og har form som et pileblad. Alt tyder på, at de indtager næring fra plankton, men det er ikke bevist. Larverne driver med [[Golfstrømmen]] og den [[nordatlantiske strøm]] til Europas og Nordafrikas kyster, hvor de forlader deres [[Pelagisk flora og fauna|pelagiske]] eksistens og søger op i floder og mindre vandløb. Driften tager mellem 120-21999 år, og i den periode når ålelarverne en længde på cirka 7,5 centimeter. Fremme ved Europas kyster forvandles larverne til '''Glasål''', der stadig er transparente, men deres pigmentering udvikles så småt. De første tegn på knoglestruktur bliver synlig. Ålene ændrer i dette stadium fødevalg til at omfatte små insektlarver og orme. Glasålen er yderst lysfølsom på grund af dens manglende pigmentering. Glasålen forvandles nu til en '''Gulål'''. Den lever som gulål i 6-16 år, det vil sige det meste af livet. I det stadium lever den af insekter, orme, bløddyr og mindre fisk. Det er vigtigt for den at lagre store fedtreserver, da den, efter at have forvandlet sig til en '''Blankål''', mister evnen til at spise og således ikke indtager føde undervejs tilbage til gydepladserne i Sargassohavet. Blankål-stadiet er interessant, da ålen gennemgår markante fysiologiske ændringer. Ud over at stoppe med at æde omstiller den sig fra livet i ferskvand til rejsen i saltvand. Når fisk udsættes for et sådant skift, skal de ved hjælp af interne mekanismer afbalancere saltet i deres organisme. Det gør ålen ved [[osmoregulering]]. Det sidste stadium i den europæiske åls livscyklus er '''Gydeål'''. Det er i dette stadium, ålene når deres gydepladser i Sargassohavet. Det er ikke veldokumenteret, da vi mister sporet af ålene under deres tur til hertil.