Kolonihaveområde: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Pildammskolonin 1898.jpg|thumb|Pildammskolonien, [[Sverige]]s første kolonihaver anlagt i [[Malmø]] i [[1895]].]]

[[Fil:Rodel%C3%B8kkens_Smaahaver_-_no-nb_digifoto_20160308_00053_NB_NS_NM_08888.jpg|thumb|Kolonihaver på Rodeløkka i [[Oslo]]. Man ser arbejderkvarteret bagved.]]

Allerede i [[middelalder]]en lå små haver på [[fæstningsværk]]erne uden for byerne. Her dyrkede byens [[borger]]e [[grøntsag]]er og andre fornødenheder. Den første danske kolonihave startede i [[1814]] i [[Kappel]] i [[Sønderjylland]]. [[Frederik 6.]] gjorde havearbejde til et regeringsanliggende efter påvirkning fra de sønderjyske hertugdømmer, hvor der fandtes havekolonier udenfor de større byer. Det ville tjene ædrueligheden, hvis folk var optaget af havearbejde i stedet for at besøge kroer og værtshuse, ifølge et [[cirkulære]], udstedt af regeringen i [[1828]]. Ydermere ville det være godt for befolkningens [[helbred]], at [[urt]]er fra haven fik plads i [[arbejderklassen]]s spisesvaner. Fattigforsorgens direktører fik derfor i opgave at fremskaffe [[areal]]er til udstykning, så der man fik anlagt kolonihaver. [[Kommune]]rne var tilbageholdne, men efterhånden blev der udstykket "frihaver" til opdyrkning, mod en årlig afgift til fattigvæsenet. "Frihaverne" blev derfor også kaldt "fattighaver", men for det meste var det håndværkere og erhvervsdrivende, der havde råd til at betale for en have. Ordningen var ingen fattighjælp for de dårligst stillede i byens fattigkvarterer, arnestedet for den fremvoksende [[socialisme]]. Denne [[trussel]] fik den politiske [[Højre (1881)|Højre]]-organisation Arbejdernes Værn til i [[1891]] at gå til indkøb af fem tønder land af en [[gartner]] i [[Guldbergsgade]] på [[Nørrebro]]. Her kunne man leje en grøn plet i hovedstaden, så sandt man betalte [[kontingent]] til "Værnet", hvorved man automatisk blev indmeldt i partiet Højres arbejder- og vælgerforening. Dette tvungne partimedlemskab førte til konflikt, som endte med, at Det Kjøbenhavnske Haveselskab blev stiftet i [[1892]]. Selskabet forlangte ingen politisk tilhørighed, og fik det følgende år fat i nabogrunden i Guldbergsgade, en tidligere [[grusgrav]], som kommunen havde fyldt op med dag[[renovation]]. På [[losseplads]]en blev udstykket 100 haver, snart efterfulgt af nye kolonihaver ved [[Amagerbro]] mellem Kløvermarksvej og [[Stadsgraven]] og ved [[Enghavevej]], hvor man i dag finder [[Enghaveparken]]. [[Arbejderbevægelsen]] var så skeptisk til fænomenet, at en fremtrædende socialdemokratisk redaktør angiveligt skal have udtalt, at "''en mand er tabt for bevægelsen, så snart han har fået sig en kolonihave''". I virkeligheden tog [[socialdemokratiet]] ikke skade af, at der i første halvdel af 1900-tallet blev anlagt havekolonier nærmest som et bælte omkring hovedstaden.<ref>[https://www.berlingske.dk/kultur/kolonihaver-skulle-vaerne-mod-druk-og-socialisme] Jørgen Larsen: "Kolonihaver skulle værne mod druk og socialisme", ''[[Berlingske]]'' 23. oktober 2015</ref>