Åbn hovedmenuen

Ændringer

132 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
ingen ændringskommentar
''' Kritik af det moderne samfund'''
 
Leo Strauss var en stor kritiker af (sen)moderniteten, som han mente medførte [[relativisme]] og [[nihilisme]]. Det moderne samfund er ifølge Strauss kendetegnet ved, at alt opfattes som lige godt. Dette skyldes det ekstreme fokus på [[individualisme]]. Det er næsten umuligt at snakke om det fælles bedste.
 
''' Oldgrækernes og religionens værdier'''
 
For at overvinde samfundet og statens forfald skal de klassiske dyder og den klassiske dannelse fra oldgrækernes tid genindføres. Den eneste måde, at samfundets stabilitet kan genoprettes er ved at gå tilbage til den klassiske filosofi hos [[Platon]] og [[Aristoteles]], da der hos disse filosoffer varer et stort fokus på det fælles bedste.
[[Religion]] er også vigtig hvis samfundets forfald skal stoppes. Gud er vigtig, fordi religion ikke kan relativeres. Religion ses som den lim, der binder samfundet sammen.
 
Strauss’ opfattelse af [[demokrati]]et tager igen udgangspunkt i oldgrækernes opfattelser. Det er vigtigt, at det er de bedste, mest erfarende og klogeste der træffer beslutningerne - [[meritokrati]]. Det vigtigste er altså ikke deltagelse fra folket, men derimod rigtigheden af beslutningerne, der bliver taget. Denne [[åndsaristokratisme]] medførere et elitært samfund, hvor en elite tager beslutninger ud fra en forpligtelse overfor fællesskabet og det fælles bedste. Denne elite bør bekæmpe demokratiets fjender som [[fascisme|fascister]] eller [[fundamentalisme|islamiske fundamentalister]].
Problemet ved det liberale lighedsdemokrati er, at der er for meget egoisme; der bliver simpelthen ikke tænkt på det fælles bedste.
For at Strauss’ demokrati kan gennemføres er det vigtigt at borgerne udviser ”samfundssind”. Derfor skal man i uddannelsessystemet undervise i de klassiske dyder og europæiske kulturarv – [[kulturkanon]].
''' Familiens opløsning'''
 
Manglen på det nære familieliv i det moderne samfundet er et stort problem, når man skal prøve at bevare den kulturelle bagage. Det er familiens opgave at frembringe civiliserede mennesker. Familierne er nu snarere en transithal, hvor man spiser og sover sammen, den såkaldte svingdørsfamilie. Dette sammen med skilsmisseprocenterne er en af de store grunde til samfundets forfald. Der mangler et af de vigtigste fællesskaber, nemlig familien! Endnu en faktor i den øgede individualisme.
Bloom kalder [[feminisme]]n for et moderne og umuligt projekt. Før havde et barn en persons fulde opmærksomhed i det moderen var hjemmegående, og faderen arbejdede. I det moderne samfund er skellene blevet udvisket, derfor får barnet to halve opmærksomheder. Spørgsmålet er så, om to halve er ligeså gode som en hel. Bloom er kendt for citatet: "loven kan kræve, at mænds brystvorter sidestilles med kvinders, men det får dem ikke til at give mælk"
 
''' Kristendommens forfald'''
 
Et liv baseret på [[Biblen]] kommer nærmere sandheden. Når de store åbenbaringer forsvinder, er der ikke meget værdi tilbage i sit indre. De unge i det moderne samfund skal nok lære deres [[medicimedicin]]n eller [[jura]], men de kan se frem til et tomt liv, fordi traditionerne er forsvundet.
Kristendommen er en del af kulturen, som er ekstremt vigtig for Bloom og de nykonservative. Det er kulturen, der forener os.
 
Strauss påpeger, at hvis de vestlige demokratier skal bevares, må hele verden gøres demokratisk.
Strauss mener, at det gode regime og den gode stat har ret til at afsige værdidomme, og ret og pligt til at forsvare sig i mod og ''bekæmpe de dårlige regimer''.
Ifølge de nykonservative er det altså vigtigt, at USA engagerer sig aktivt i verden. USA's enorme militære magt skal bruges til at opretholde en verdensorden. USA bør lede et ”moralsk korstog”, da det i kristendommen er vigtig at bekymre sig om andre end sig selv, sin næste. Verden ses som en kamp imellem det gode og onde. Nogle argumenterer for at denne ekspansionistiske nationalisme er en form for nykolonialisme.
 
== Se også ==
32

redigeringer