== Ansøgt adgang til materiale, hvor fristerne ikke er udløbet ==
Rigsarkivaren kan give adgang til materialer, som endnu ikke er offentligt tilgængelige. Det forudsætter en ansøgning til [[Justitsministeriet]], hvor man oplyser, hvad der er formålet med at ville have adgang til materialet. Vanskeligheden for ansøgeren ligger harher på to felter: dels skal man have en god grund til at ville undersøge materialet, og dels skal man kende materialet så godt, at det kan gives en utvetydig betegnelse i ansøgningen. Praksis har vist, at arkivadgangen bliver administreret meget påholdende. Kun faguddannede historikere har fået bevilling, og selv blandt den gruppe er det ikke alle ansøgninger, som er efterkommet. Denne praksis har gjort Danmark til et af de mindst åbne lande, hvad angår offentlighedens adgang til arkiverede materialer<ref>Det er dette hemmelighedskræmmeri, som gør det vanskeligt både for historikere, journalister og mennesker, der har historiske interesser, at kigge myndighederne i kortene. Det giver anledning til myter, forvanskninger og forfalskninger af historiske begivenheder i nyere tid. [http://hjem.get2net.dk/DmH/htm-filer/arkivdebat/kronik01.html Leif Larsen: ''Arkivlov fra Enevældens tid''] – kronik i dagbladet ”Politiken” den 22.12.1999</ref>.
