[[File:Toshiba_Vacuum_tube_Radio.jpg|thumb|En ældre [[radiomodtager]].]]
'''Radiokommunikation''' eller kort '''radio''' er en [[trådløs kommunikation]]smetode via den del af de [[elektromagnetisk bølge|elektromagnetiske bølger]], der kaldes [[radiobølger]] – [[radiofrekvens]]erne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.
<ref>Dictionary of Electronics By Rudolf F. Graf (1974). Page 467.</ref>
Radiokommunikation omfatter både '''radioudsendelse''' og '''radiomodtagelse'''. Radioudsendelse beregnet til [[offentlighed]]en kaldes '''radiospredning''' (eng. '''''radio broadcasting''''').
Set fra et teknisk synspunkt skelner man mellem '''radiofoni''' (envejsradiokommunikation) og '''radiotelefoni''' (tovejsradiokommunikation). Radiofoni kan bruges til at sende tale og [[musik]] og kan via [[FM-radio]] og [[DAB-radio]] gengive [[lyd]]e ved næsten alle hørbare [[frekvens]]er. Radiotelefoni bruges til kommunikation fra [[skib]]e, [[flyvemaskine]]r og [[hyrevogn]]e og har ikke nær den samme lydkvalitet. Til gengæld optager de enkelte [[radiokanal]]er til radiotelefoni typisk kun en femtendedel af den 'plads' i [[frekvensbånd]]et, som kræves af en radiofonistation med den bedre lydkvalitet.
Radiofoni anvendes til at sende [[radiokanal]]-, [[internet]]- eller [[tv-kanal]]-[[signal]]er (programmer) til et antal [[radiomodtager]]e eller [[fjernsynsmodtager]]e (lyttere eller seere), som tilhører en stor gruppe.
== Historisk ==
Radioen blev opfundet i slutningen af 1800-tallet af elektronikingeniøren [[Nikola Tesla]].
Den første radiokommunikation omkring år 1900 anvendte en [[kohærer]]-baseret detektor-radiomodtager - og en [[gnistsender]] eller en [[buesender]].
[[Guglielmo Marconi]] demonstrerede teknikken i 1895, men det var [[Valdemar Poulsen]] og [[P.O. Pedersen (ingeniør)]], der via [[buegeneratoren]] i 1902 udsendte kontinuerte bølger med en fast frekvens. Buegeneratoren kunne udsende tale og musik, men ikke i nutidens kvalitet.