Fruentimmer: Forskelle mellem versioner

Fra betydningen "kvindeværelse" fik ordet efterfølgende betydningen "samling af kvinder", før det til sidst blev til betydningen "en kvinde". Ordet kom næppe ind i [[dansk (sprog)|dansk sprog]] før [[1500-tallet]], og betydningen som "en kvinde" kendes først fra [[1600-tallet]]. Meningen som "kvindeværelse" forsvandt stort set omkring [[1700]], mens den [[kollektiv betydning|kollektive betydning]] "kvinder" holdt frem til over midten af [[1700-tallet]]. Adskillige eksempler findes i [[Ludvig Holberg]]s komedier, blandt andet ''Jacob von Tyboe, eller den stortalende Soldat'', [[1723]]: "Tyboe vender sig til Fruentimmeret, som skriger, når de ser den blotte Kaare". Senere fik ordet en nedsættende betydning. En [[fornem]] kvinde blev i stedet betegnet med det [[fransk (sprog)|fransk]]e ''[[Frue|dame]]''.<ref>{{Cite web |url=http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0087.html |title=V. Dahlerup: "Fruentimmer", i &#91;&#91;Salmonsens konversationsleksikon&#93;&#93;, 2. udg., bind IX, s. 72. København: J. H. Schultz, 1919 (hentet 03-11-2016) |access-date= 3. november 2016 |archive-date= 4. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161104033307/http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0087.html |url-status=ok }}</ref> I retsprotokoller fra 1700- og 1800-tallet anvendes betegnelsen ofte om ugifte mødre.