Sild (ø): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Erikthau (diskussion | bidrag) Rømø og Sild levede af hvalfangst Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen |
mNo edit summary |
||
Linje 37:
== Geografi ==
Sild er med 99,14 km² Tysklands fjerdestørste ø. Øen er cirka 38 kilometer lang, men ved de smalleste steder kun få hundrede meter bred. Ved Silds smalleste sted ved [[Kongshavn]]en ved [[List (landsby)|List]] er afstanden mellem kysterne kun 320 meter. Afstandet ved [[Rantum]] og [[Hørnum]] er 350 meter. Især disse smalle landtanger er udsat for erosion og oversvømmelser. Øens bredeste steder mellem Vesterland og [[Næsodde]]ns spids ved [[Morsum]] måler 12,6 kilometer. Øen viser et stærk varieret landskabsbillede. Mod vest udstrækker sig knapt 40 kilometer sandstrande, mod øst befinder sig Vadehavet og i nord store vandreklitter og hedelandskab. Andre steder er der op til 50 meter høje lerklinter. Skove findes ikke. Cirka 33 % af øen er dækket af strande og klitter. Øens form har ofte skiftet form i løbet af årene. Mens sandtangerne (på tysk ''Nehrung'') i øens nordlige og sydlige del udelukkende består af [[sand]]aflejringer, består midtlandet af en [[gest]]kerne. Den østlige del på [[Næsodde]] består overvejende af marsklandet. Mange markante klitbakker og -dale på øen har fået navne som Budersand ved Hørnum, Dødmandsbjerget, Flagklitten ved Kampen, Tiggerklitten ved Fuglekojen og Frederiksklitten ved Vesterland. Sidstnavnte minder om besøget af [[Frederik 7.]] på øen i 1825. Flagklitten minder om, at klitten i den danske tid var forsynet med en flagstang. Af dalene kan nævnes Osedalen og Maren Madsen Dal<ref>''Tidsskrift for populære fremstillinger af naturvidenskaben'', København 1855, s. 157</ref><ref>H. P. Hansen: ''Die Insel Sylt in Geschichtlich und statistischer Hinsicht'', Kiel 1845</ref>. Øens højeste naturlige punkt er [[Uwe-Klit]]ten vest for Kampen med 52,5 meter over havoverfladen. Derefter følger den [[Røde Klev]] ved vestkysten med op til 52 meter og [[Morsum Klev]] på midtlandets østkyst med over 20 meter. På øen findes flere naturreservater som for eksempel [[Rantum Bassin]] sydøst for Vesterland.▼
▲Sild er med 99,14 km² Tysklands fjerdestørste ø. Øen er cirka 38 kilometer lang, men ved de smalleste steder kun få hundrede meter bred. Ved Silds smalleste sted ved [[Kongshavn]]en ved [[List (landsby)|List]] er afstanden mellem kysterne kun 320 meter. Afstandet ved [[Rantum]] og [[Hørnum]] er 350 meter. Især disse smalle landtanger er udsat for erosion og oversvømmelser. Øens bredeste steder mellem Vesterland og [[Næsodde]]ns spids ved [[Morsum]] måler 12,6 kilometer. Øen viser et stærk varieret landskabsbillede. Mod vest udstrækker sig knapt 40 kilometer sandstrande, mod øst befinder sig Vadehavet og i nord store vandreklitter og hedelandskab. Andre steder er der op til 50 meter høje lerklinter. Skove findes ikke. Cirka 33 % af øen er dækket af strande og klitter. Øens form har ofte skiftet form i løbet af årene. Mens sandtangerne (på tysk ''Nehrung'') i øens nordlige og sydlige del udelukkende består af [[sand]]aflejringer, består midtlandet af en [[gest]]kerne. Den østlige del på [[Næsodde]] består overvejende af marsklandet. Øens højeste naturlige punkt er [[Uwe-Klit]]ten vest for Kampen med 52,5 meter over havoverfladen. Derefter følger den [[Røde Klev]] ved vestkysten med op til 52 meter og [[Morsum Klev]] på midtlandets østkyst med over 20 meter. På øen findes flere naturreservater som for eksempel [[Rantum Bassin]] sydøst for Vesterland.
Øen ligger mellem 9 og 16 kilometer fra fastlandet, men har siden 1927 med den cirka 11 kilometer lange [[Hindenburgdæmningen|Hindenburgdæmning]] en fast forbindelse med fastlandet. Dæmningen er udelukkende beregnet til togtrafik, men det er muligt at få sin bil kørt på et biltog i byen [[Nibøl]] på fastlandet. Sydøst for øen ligger øerne [[Amrum]] og [[Før]]. Nord for Sild ligger den danske vadehavsø [[Rømø]], småøen [[Udhjørne Holm]] og sankbanken [[Jordsand]]. Geografisk ligger øen på samme breddegrad som [[Alaska]]s sydlige ende. Men Golfstrømmen giver øen et mildt klima. Sild råder både over en færgeforbindelse med [[Sildfærgen|Rømø-Sild færgen]] fra [[List]] til [[Havneby (Rømø)|Havneby]] på naboøen [[Rømø]] og over en [[Flughafen Sylt|lufthavn]] ud for Vesterland med flyforbindelser til blandt andet Berlin og München. Flere tusind mennesker med fast bopæl udenfor Sild bor kun i højsæsonen på øen, hvilket medfører stigende ejendomspriser.
Line 50 ⟶ 49:
[[Fil:SyltSat.jpg|thumb|Satellitbillede af Sild]]
[[Fil:Sylt Postkarte 007.jpg|thumb|180px|Badegæst, postkort fra omkring 1900]]
Byer på øen:
Line 69 ⟶ 66:
== Historie ==
Arkæologiske udgravninger har vist, at området har allerede været beboet i [[yngre stenalder]]. Herom vidner de mange [[gravhøj]]e og [[dysse]]r. Bedst kendt er [[Denghoog]], [[Harhoog]] og [[Tinnumborg]]. Familiegraven Denhoog ved [[Venningsted-Brarup|Venningsted]] beretter om en udbredt aktivitet i forhistorisk tid. De første århundreder efter Kristi fødsel var Sild en del af marsklandskabet ved Jyllands østkyst. Ifølge overlevering begav sig jyderne og anglerne under brøderne [[Hengest]] og [[Horsa]] herfra i 450 ud på havet for at kolonisere de britiske øer. Efter jydernes og anglernes udvandring til Britannien skulle området have været næsten ubeboet i flere hundrede år, indtil omkring 800 [[friserne]] fra syd bosatte sig på de nuværende øer Amrum, Før og Sild. Silds første kirke blev opført omkring 1020 i Kejtum på et førkristent kultsted. Det skønnes at stedet var et blotsted for [[Odin]]. Kirken hørte under klostret i [[Odense]] og blev i 1188 viet til den hellige [[Knud den Hellige|Knud]].
Navnet Sild dukker første gang op i skriftlige kilder i 1141. Øen blev også vævnt i [[Kong Valdemars Jordebog]] fra 1231. Der hersker tvivl om navnets oprindelse. Muligvis kommer det ganske enkelt fra det danske ord for fisken [[sild]]. Andre muligheder er det gammeldanske ord ''sylt'' der betyder salt(holdig) eller strandeng<ref>[http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=sylt ''Sylt''], [[Ordbog over det danske Sprog]]</ref> (kendt fra Sylten i [[Ommersyssel]], Syltemade på [[Fyn]] og Syltholm på [[Lolland]]). Fra 1668 er silden brugt i våbenskjoldet for øen.
Ved [[den store manddrukning]] i januar 1362 tabte Sild store marskområder i øst og mistede dermed forbindelsen til fastlandet. [[Allehelgensflod 1436|Allehelgensfloden]] i november 1436 medførte endnu en gang store landtab på øen. Byen [[Ejdum]] sank i havet og Rantum forsvandt i klitterne. Sidst i det 14. århundrede begyndte øen at få sin nuværende karakteristiske langstrakte form. Endnu i 1240 nævnes der otte kirkesogne på øen, nemlig Morsum, Kejtum, Ejdum, [[Stedum]], Rantum, Vestersøkirken, Venningsted og List. Med den [[Den Store Manddrukning|store stormflod i 1362]] ødelagdes både kirkerne i Venningsted, Stedum og List. 1436 blev også Vestersøkirken og 1652 Ejdum Kirke oversvømmet<ref>''Tidsskrift for populære fremstillinger af naturvidenskaben'', København 1855, s. 166</ref>.
Med etableringen af hertugdømmet Sønderjylland i 1236 kom næsten hele øen under hertugdømmet. Kun øens nordspids omkring byen [[List (landsby)|List]] foreblev i kongeriget. List havde allerede siden 1292 været i besiddelse af købstaden [[Ribe]] og var i modsætning til resten af øen overvejende befolket af jyder. Området omkring List dannede de kommende århundreder en del af de såkaldte [[kongerigske enklaver]]. Resten af øen var underkastet den slesvigske hertug, som var skiftevis den danske konge eller en holstensk grev. Efter den 1544 stedfundne landsdeling mellem [[Christian 3.]] og hans brødre kom hovedparten til [[Slesvig-Holsten-Gottorp|den gottorpske del]]. I 1426 vedtog repræsentanter for [[Vidingherred]], [[Bøkingherred]] og øerne Sild, [[Strand (ø)|Strand]] og [[Før]] det såkaldte syvherredergilde (på tysk ''Siebenhardenbeliebung''), som tilsikrede dem en omfattende retsautonomi. I 1644 udspillede sig med [[Slaget i Listerdyb]] et stort søslag mellem danskerne og svenskerne i farvandet mellem Sild og Rømø.
| |||