Wikipedia

Kirkeret: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Datomærker eftersyn-skabeloner
ad hoc småret
Linje 1:
{{eftersyn|Artiklen omhandler både kirkeret som kanonisk ret og kirkeretnævner som nutidig verdslig disciplin, hvilket børingen præcisereskilder. Artiklen bør nok opdeles.|dato=april 2019}}
[[File:Of the lawes of ecclesiastical politie - eight books (1622) (14579419308).jpg|thumb|Omslaget til ''Of the Lawes of Ecclesiastical Politie'' (1622)]]
'''Kirkeretten''' (eller '''kanonisk ret''') er et [[retssystem]] indført af [[kirke (institution)|kirken]].
 
[[Den romersk-katolske kirke|Den katolske kirke]] kæmpedehavde gennem hele [[middelalder]]en foren atsærskilt få godkendt, at den havdefungerende [[jurisdiktion]] over egne forhold. Det indebar oprettelsen af en særskiltretspraksis [[dømmendeder magt]],idag dener kanoniskeforholdsvis retukendt, dermen blevsikkert udviklethar tiludspillet etsig logiskpå ogdet sammenhængendeforvaltende retssystemsted, i løbet af detsåsom [[11. århundredekloster]]et eller {{illsup|de|Bispesæde (institution)|Bischofssitz|bispesædet}}.
Kirkeretten var som regel lokalt affattet, og kongerigets love, [[landskabslovene]] [[Jyske Lov]], Erik og Valdemars [[Sjællandske Lov]] samt [[Skånske Lov]] stod også under indflydelse af denne retstænkning.{{km}}
 
I [[højmiddelalderen]] blev kirkerettens praksis søgt sammenfattet i form af juristiske - meget formelt, [[retsvidenskab]]elige - tekster. ''Jus novum'', den nye lov, udarbejdet af en vis {{illsup|de|Gratian (kirkejurist)|Gratian (Kirchenrechtler)|magister Gratian}} omkring år 1140, blev vidt kendt, men ikke som så vedtaget. [[Pave Gregor 9.|Pave Gregor IX]] (1227-1241) udstedte i 1234 ''Liber Extra'', og [[Pave Bonifatius 8.|Pave Bonifatius VIII]] (1294–1303) udstedte ''Liber Sextus'', som sammen med Gratians værk, efterhånden blev kendt som {{illsup|de|Corpus Iuris Canonici}}.
Kirkeretten virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også [[moral]] og [[ægteskab]]. Kirkeretten stillede store krav til [[bevisførelse]]n og førte ansvaret over på den enkelte i stedet for [[slægt (genealogi)|slægten]].▼
 
▲Kirkeretten virkede i alle sager om kirkelige anliggender, herunder også [[moral]] og [[ægteskab]]. Kirkeretten stillede store krav til [[bevisførelse]]nbevisførelsen og førte ansvaret over på den enkelte i stedet for [[slægt (genealogi)|slægten]].
De kirkelige retter blev ret meget brugt, fordi de lagde vægt på faktiske beviser i stedet for [[Ed (løfte)|edsaflæggelse]]. De var også kendt for at være effektive i gældssager.{{km}}
 
Den [[udøvende magt]], iværksættelsen af [[straf]]feforanstaltninger osv., blev derimod på den verdslige magts hænder.{{km}} Derfor var det kirkeretten, der pådømte sager om f.eks. [[præst]]ers [[utugt]], men det var [[lensherre]]ns folk, der udførte straffen.▼
International kirkeret fik i [[1234]] sin officielle [[lovbog]], ''Liber Extra,'' udstedt af [[pave]] [[Pave Gregor 9.|Gregor IX]] ([[1227]]-[[1241|41]]).
En del af kirkerettens bestemmelser vedrørende ægteskabelige forhold videreførtes efter [[reformationen]] i [[Tamperret]]ten.<br>▼
 
I vore dage findes stadig kirkeret, i en efter-reformatorisk version. Den katolske kirke har her en større lovsamling, {{illsup|de|Codex Iuris Canonici}}, der kan sammenlignes lidt med det akademiske engagement der vedrører de retsregler der bør regulere den danske folkekirke.
▲Den [[udøvende magt]], iværksættelsen af [[straf]]feforanstaltninger osv. blev derimod på den verdslige magts hænder. Derfor var det kirkeretten, der pådømte sager om f.eks. [[præst]]ers [[utugt]], men det var [[lensherre]]ns folk, der udførte straffen.
 
▲En del af kirkerettens bestemmelser vedrørende ægteskabelige forhold videreførtes efter [[reformationen]] i [[Tamperret]]ten.<br>
[[Jyske Lov]] var stærkt inspireret af Kirkeretten.
 
I vore dage findes der stadig kirkeret. Den katolske kirke har en større lovsamling, men også i Danmark er der kirkeret. Ikke som nøje afgrænsede lovtekster, men som akademisk disciplin indenfor retsvidenskaben, der beskæftiger sig med de særlige retsregler, der regulerer den danske folkekirkes interne retsforhold.
 
== Eksterne henvisninger ==
Line 26 ⟶ 24:
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Retsvæsen]]
 
[[lt:Religinė teisė#Bažnytinė teisė]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kirkeret"