Slaget ved Brunkebjerg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rettet stavefejl Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
m ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer |
||
Linje 18:
}}
'''Slaget ved Brunkebjerg''' blev udkæmpet den [[10. oktober]] [[1471]] [[Brunkeberg
== Baggrund ==
Slaget udkæmpedes hovedsagelig mellem svenskere på begge sider, men er i ældre svensk historieskrivning fremstillet som en del af den svenske befrielseskrig med Danmark som hovedmodstanderen. Den væsentligste modsætning var ikke mellem nationaliteter, men mere en kombination af magtpolitiske og økonomiske intresser.
Den danske konge belejrede Stockholm med sin flåde og en hær bestående af danskere, tyskere og svenskere, de sidste hovedsaglig svensk adel og bønder fra Uppland. Forhandlinger om en fredelig afslutning pågik, men blev afbrudt af Sten Sture, der formentlig vurderede at en militær løsning ville give ham et bedre resultat end en forhandligsløsning, idet han rådede over en større bondehær fra store dele af det centrale Sverige.<ref name="svenskuppslagsbok.se">{{webbref |url=http://svenskuppslagsbok.se/scans/band_05/0089_0090-0045.jpg |titel=Arkiverade kopian |hämtdatum=2015-04-20 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20150427143432/http://svenskuppslagsbok.se/scans/band_05/0089_0090-0045.jpg |arkivdatum=2015-04-27 }}</ref>
== Slagets forløb ==
Torsdag den [[10. oktober]] [[1471]] omkring klokken 11 om formiddagen kom Sten og [[Nils Bosson Sture]] med ryttere og fodfolk frem til det der i dag er [[Hötorget]] i Stockholm. Sten Stures plan var at omringe de unionstro tropper i en knibtangsmanøvre. Det blev udvekslet flere skud, bl.a. blev Christian 1. truffet i ansigtet af en kugle fra en [[hagebøsse]], der beskadigede flere af kongens tænder,<ref>”Så finnes ej långt från huvudstaden Stockholm en bergshöjd, benämnd ''Fyrtandskullen'', till minne därav att konung Kristiern I av Danmark i en olycklig drabbning på detta ställe fick fyra framtänder utslagna av en bösskula.” - [[Olaus Magnus]], ''Historia om de nordiska folken'' 7:15 (1555).</ref> og unionstropperne måtte trække sig tilbage. De afgørende kampe blev indledt, da Nils Stures hovedstyrke brød frem fra skoven nord for åsen samtidig med at [[Knut Jönsson Posse|Knut Posse]] angreb fra Stadsholmen. Angrembet kom så pludseligt at unionstropperne ved Sankta Klara kloster blev afskåret fra hovedstyrken og herefter nedkæmpet. Christian 1. flygtede med resterne af sin hær mod skibene på Käpplingen (i dag [[Blasieholmen]]). Mange unionstropper druknede, da broen kollapsede.
== Mindet om slaget ==
Sten Sture udnyttede sin sejr i slaget i sin propaganda og lod sprede fortællinger om slaget, hvor han fremstod som den store helt. I lang tid efter slaget blev sejren benyttet i den svensknationalistiske propaganda.<ref name="svenskuppslagsbok.se"/> Sten Sture døde i 1503 og blev begravet i Strängnäs domkirke. Sten Sture lod til minde om sejren, som han tilskrev [[Sankt Jørgen]], opføre en skulptur, ''Sankt Jørgen og dragen'' i [[Storkyrkan]]
== Referencer ==
{{reflist}}
{{Autoritetsdata}}
{{SE-histstub}}▼
{{DK-histstub}}▼
[[Kategori:1471]]
[[Kategori:Danmark i 1400-tallet|
[[Kategori:Sverige i 1400-tallet|
[[Kategori:Kalmarunionen]]
[[Kategori:Stockholms historie]]
▲{{SE-histstub}}
▲{{DK-histstub}}
[[Kategori:Slag i middelalderen|Brunkebjerg]]
[[Kategori:Slag med deltagelse af Danmark|Brunkebjerg, Slaget ved]]
|