Versionen fra 4. nov. 2021, 13:39 redigér Hchristophersen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 9.297 edits m +ref ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. nov. 2021, 14:03 redigér fjern redigering 2a02:aa1:1621:7775:dde4:15d:745e:8f6d (diskussion) Småret samt stil Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Dativ''' eller '''hensynsfald''' er en [[Grammatik\|grammatisk]] [[kasus]] (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin. Dativ medfører en særlig bøjning af navneord, kendeord og personlige stedord, når de er ~~'''~~[[hensynsled~~'''~~]] i en sætning, eller de står efter visse præpositioner, der siges at styre dativ~~. Det danske ord for dativ er hensynsfald~~. Dativ (hensynsfald) må ikke forveksles med hensynsled. Hensynsled siger noget om et ords grammatiske funktion i en sætning, mens dativ siger noget om bøjningen af ordet eller det tilknyttede [[kendeord]]. På dansk findes der 3tre kasus: nævnefald eller grundledsfald ([[nominativ]]), fællesfald eller afhængighedsfald ([[oblik kasus]]) og ejefald ([[genitiv]]). På dansk sker der alene bøjning af navneord, egennavne og stedord i genitiv ved tilføjelse af ''s'', mens de personlige stedord bøjes forskelligt i alle 3tre kasus. F.eks. bøjes 1. person ental ''jeg'', ''mig'' og ''min/mit/mine'' i henholdsvis nominativ, oblik kasus og genitiv.<ref>Pp. 435ff. i: Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog, bind II Syntaktiske og semantiske helheder. https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A46602978</ref> I ældre dansk var der både [[akkusativ]] og dativ, men forskellen forsvandt i løbet af middelalderen. Den fælles [[kasus]] i [[nudansk]] er fællesfald, afhængighedsfald eller [[oblik kasus]].

Dativ: Forskelle mellem versioner