Dativ: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +ref
Småret samt stil
Linje 1:
'''Dativ''' eller '''hensynsfald''' er en [[Grammatik|grammatisk]] [[kasus]] (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin. Dativ medfører en særlig bøjning af navneord, kendeord og personlige stedord, når de er '''[[hensynsled''']] i en sætning, eller de står efter visse præpositioner, der siges at styre dativ. Det danske ord for dativ er hensynsfald.
 
Dativ (hensynsfald) må ikke forveksles med hensynsled. Hensynsled siger noget om et ords grammatiske funktion i en sætning, mens dativ siger noget om bøjningen af ordet eller det tilknyttede [[kendeord]].
 
På dansk findes der 3tre kasus: nævnefald eller grundledsfald ([[nominativ]]), fællesfald eller afhængighedsfald ([[oblik kasus]]) og ejefald ([[genitiv]]). På dansk sker der alene bøjning af navneord, egennavne og stedord i genitiv ved tilføjelse af ''s'', mens de personlige stedord bøjes forskelligt i alle 3tre kasus. F.eks. bøjes 1. person ental ''jeg'', ''mig'' og ''min/mit/mine'' i henholdsvis nominativ, oblik kasus og genitiv.<ref>Pp. 435ff. i: Erik Hansen og Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog, bind II Syntaktiske og semantiske helheder. https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A46602978</ref>
 
I ældre dansk var der både [[akkusativ]] og dativ, men forskellen forsvandt i løbet af middelalderen. Den fælles [[kasus]] i [[nudansk]] er fællesfald, afhængighedsfald eller [[oblik kasus]].