Før: Forskelle mellem versioner

FørEn erdel overvejendeaf øen mod syd består af ensandblandet [[marskgest|gestjord]]ø., Herder findesgår ikkeover til lidt hede. Den nordlige del af øen er [[Marsk (biotop)|marskjord]], som først blev inddiget i midten af 1900-tallet. Der kun få skov på øen. Ustrakte klitlandskaber eller skovestørre skoveområder som på naboøen Amrum findes her ikke. ØensLandsbyerne nordvestligeer deltypisk blevbeliggende oftepå oversvømmetdet ogsydlige blevgestland, førstmest inddigetpå iden midtennordlige rand af 1900dette ud imod marsken<ref>Jens Jessen: ''Mellem Østersø og Vesterhav -tallet skildringer af land og folk i Sønderjylland og de nordiske kongeriger'', 1887, s. 92</ref>. Mellem YtersumYttersum og Vyk findes en 15 km sammenhængende sandstrand.

Øen består af to næsten lige store [[Herred|herreder]], [[Vesterland-Før|Vesterlandet]] og [[Østerland-Før|Østerlandet]]. Vesterlandet var indtil [[1864]] en [[Kongerigske enklaver|kongerigsk enklave]] og hørte under [[Ribe Stift]]. Østerlandet hørte til [[Hertugdømmet Slesvig]]. Forskellen viser sig endnu i dag, hvor indbyggerne i Vesterlandet taler fortsat frisisk, mens de i Østerlandet næsten fuldt ud gik over til plattysk(plat)tysk. Ved [[Genforeningen i 1920|folkeafstemningen 1920]] var der endnu dansk sympati på Vesterlandet, tre små kommuner udgjorde endda de eneste områder i zone II (syd for den nuværende grænse) med dansk flertal.

Der er tre [[middelalder]]lige [[Kirke (bygning)|kirker]] på øen. Førs største kirke er [[Sankt Johannes Kirke (Før)|Skt. JohannesJohanni Kirken]] i Niblum. Kirken har før været den største landsbykirke i Danmark<ref>Jens Jessen: ''Mellem Østersø og Vesterhav - skildringer af land og folk i Sønderjylland og de nordiske kongeriger'', 1887, s. 93</ref>. På øens [[kirkegård]]e afspejler de søfarendes gravstene både den materielle velstand, som søfarten indbragte kaptajnerne, men også den risiko, der var forbundet med erhvervet, fx skibbrud. Mange af stenene er [[talende gravsten]].