Birk (retskreds): Forskelle mellem versioner

'''Birk''' var oprindeligt betegnelsen for en mindre [[retskreds]] adskilt fra et [[herred]]. Der fandtes både kongelige, kirkelige (gejstlige) og adelige birker. De kirkelige forsvandt ved [[reformationen]] (1536). Ordet ''birk'' tilsvarer det tyske ''Bezirk'' (= område).

 

Der kunne dog [[appel]]leres til [[landsoverret]]ten. I Jylland blev appelsagerne afgjort af [[landsdommer]]ne før 1805 og af [[Landsoverretten for Nørrejylland]] efter 1805.

== Etymologi ==

 

 

== Historie ==

 

 

=== Middelalderen ===

 

# de kongelige birker,

# de gejstlige birker, og

Både de gejstlige og de adelige birker hvilede i almindelighed på kongelige privilegier; for de gejstliges vedkommende er hjemlen dog ingenlunde altid klar, undertiden har man vist nok på egen hånd udvidet den retsudøvelse, som kirken udøvede over gejstligheden, til også at omfatte fæstere på kirkegodset. Privilegierne gik i øvrigt ud på, at vedkommende godsejer måtte have et birk på sit gods (hvad, der skulle henhøre under birket, angaves altid nærmere), og at der inden for dette birk måtte holdes et særligt birketing, for hvilket birkets beboere skulle svare. Den birkeberettigede kunne ikke selv dømme på birketinget, men havde ret til at beskikke dommeren (birkefogeden).

 

==== Kongelige birker ====

 

 

==== Gejstlige birker ====

 

 

==== Adelige birker ====

De adelige godser bestod endnu som regel af [[strøgods]] og kunne derfor ikke oprettes til birk. Det ældste adelige birk var Kristrup, hvis birkeret blev stadfæstet af [[Christoffer 2.]] i 1320. Det er sigende, at der er tale om tidligere krongods og antagelig om et tidligere kongeligt birk.<ref name=autogeneret3>Lerdam (2007), s. 286</ref> Først under [[Christian 1.]] (1448-1481) begynder adelige birker for alvor at dukke op,<ref name=autogeneret2>Lerdam (2007), s. 287</ref> og et større antal adelige birker oprettedes under [[Christian 3.]] (1534-1559) og [[Frederik 2.]] (1559-1588) dels som tidligere gejstlige birker, dels tidligere kongelige birker men dog overvejende som helt nye birker.<ref name=autogeneret3 /> Fremkomsten af de sidstnævnte skal formentlig ses i lyset af, at det først var fra denne tid, at man begyndte at arrondere godserne, det vil sige samle fæstegårdene omkring hovedgården.<ref>Lerdam (2007), s. 289</ref> Blandt de ældste adelige birker kan nævnes ([[Bjørnholm]] (birkeret 1459), [[Stensballegård]] [[1474]], [[Gammel Estrup|Estrup]] [[1469]]) og [[Clausholm]].<ref name=autogeneret2 />

 

 

Efter reformationen gik de gejstlige birker over til Kronen (sammen med godset) og blev, for så vidt de ikke nedlagdes, omdannede til kongelige birker. Der oprettedes desuden adskillige nye adelige birker, undertiden i forbindelse med, at krongods, der havde dannet birker, ved mageskifte eller på anden måde overdroges til adelige. Dog var det stadig meget langt fra, at alle adelige godsejere havde birkeret; i tiden nærmest før [[1660]] var dette måske kun tilfældet med noget over 50. Det samtidige antal af kongelige birker kendes ikke sikkert, men det var formentligt ret stort.

 

 

For at forbedre embedsmændenes lønningsforhold, begyndte man imidlertid kort efter [[1660]] at sammenlægge herrederne til større retsenheder, og samtidig nedlagdes de fleste af de kongelige birker, idet disse forenedes med de herreder, inden for hvis område, de lå. Nogle vedblev dog at bestå, således [[Amager]], [[Sorø]], [[Hammershus]], [[Fejø]], [[Fanø]], [[Læsø]] og andre, eller forvandledes ved krongodssalg til private birker, hvorved enkelte af de ved sammenlægning af herreder og birker fremkomne nye retsområder selv fik navn af birk. Under [[Frederik 4.]] oprettedes der dernæst kongelige birker på samtlige rytterregimentsdistrikter, hvorved flere herreder helt opslugtes, men af disse forsvandt en del atter ved ryttergodsets senere salg. Enkelte blev dog bestående og har eksisteret op i det 20. århundrede, således København's birk (senere delt i Nordre, Søndre og Frederiksberg birk), Frederiksborg birk, Kronborg birk (senere delt i Østre og Vestre Kronborg birk), Antvorskov birk, Vordingborg birk (senere delt i Nordre og Søndre birk) og andre.

De fra ældre tid stammende adelige birker opretholdtes ved adelens privilegier af [[24. juni]] [[1661]] § 22, og få år efter blev der ved privilegier for greverne og friherrerne af [[25. maj]] [[1671]] tillagt alle lensbesiddere birkeret. Da retten til at eje jordegods imidlertid ikke længere var forbeholdt adelen, og der således var mulighed for, at birkeret ved overdragelse kunne komme i hænderne på borgerlige, blev det ved [[Danske Lov]] 5-3-20 og 21 udtrykkelig bestemt, at sådan ret, bortset fra særligt privilegium, kun kunne udøves af adelige eller med adelen lige privilegerede, idet vedkommende skulle være i besiddelse af en komplet sædegaard. Disse bestemmelser medførte vist nok, at enkelte af de ældre birker forsvandt, men på den anden side gav ikke blot oprettelsen af len, men også det store krongodssalg anledning til fremkomsten af ny adelige birker. Disses antal må således antages at være blevet stærkt forøget i slutningen af det 17. århundrede, og også i det 18. århundrede var det længe jævnt stigende, så at det til tider nåede op omkring 120. Sidst i århundredet indtrådte der imidlertid et omslag. Både på grund af de forpligtelser, som birkeretten medførte for birkeretsindehaveren, og som med tiden blev byrdefuldere, og fordi det begyndende bortsalg af fæstegodset formindskede interessen i birkernes opretholdelse, foretrak nu mange godsejere frivilligt at opgive deres ret, og samtidig begyndte de uheldige sider ved birkeretten stærkere at tildrage sig lovgivningens opmærksomhed og førte efterhånden indskrænkninger i den.

 

 

Efter, at der allerede tidligere var gjort tilløb i denne retning, blev det således ved [[Forordningen af 3. Juni 1809]] bestemt, at birkeret ikke blot ikke for fremtiden kunne ventes tilstået ved noget nyt benådningsbrev, men den skulle, selv hvor den bestod, kun bevares for den daværende indehaver, og hvis han var adelig, for hans ægte (agnatiske) arvinger, hvorimod den aldrig skulle nedarves på arvinger i sidelinjen og aldrig medfølge ved overdragelsen af et gods. Trods disse bestemmelser og de ikke få frivillige opgivelser fandtes der endnu [[1848]] 40 adelige birker, og først [[Grundloven]] af [[1849]] § 97 bragte helt den private birkeret til ophør, idet den delte skæbne med andre adelige forrettigheder. At birkeretten gik tabt, betød nu vel i og for sig ikke andet, end at birket fra et adeligt omdannedes til et kongeligt birk, men som oftest blev følgen dog selve birkets nedlæggelse, om ikke straks, så ved de daværende embedsmænds afgang. Enkelte af de tidligere adelige birker blev dog opretholdte, men de indtog nu lige så lidt som andre kongelige birker nogen særstilling, men kunne i alle henseender jævnstilles med herrederne. I løbet af det 20. århundrede forsvandt birk som retsbegreb og erstattede af [[retskreds]]e<ref>eksempelvis nedlagdes Københavns Amts Søndre Birk med Amager Birk og erstattedes med virkning fra 1. januar 1957 af Ballerup, Hvidovre, Rødovre, Glostrup og Tårnby retskredse, 1. april 1966 suppleret med Tåstrup retskreds og 1. september 1967 med Brøndbyernes retskreds, mens Københavns Amts Nordre Birk nedlagdes 1965 og erstattedes fra 1. april 1961 af Lyngby retskreds, fra 1. maj 1965 af Gentofte og Gladsaxe retskredse, jævnfør Pedersen, s. 355-362</ref>.

 

== Danske birk med eksistensår ==

 

== Litteratur ==

 

* Arent Berntsen: ''Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed''; Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Danmarks Historie; København 1971; ISBN 87-7500-700-2