Fastlandsspærringen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ændrede 1 ud af 1 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
Pugilist (diskussion | bidrag) m link |
||
Linje 10:
En anden ulempe ved blokaden var, at smugleriet blomstrede. I handelskrigen med Storbritannien forsøgte Napoleon derfor at få umiddelbar kontrol over så meget af kysten som muligt. I traktaten mellem Holland og Frankrig af [[16. marts]] [[1810]] måtte Holland afstå hele [[Zeeland]] med øen [[Schouwen-Duiveland|Schouwen]], [[Brabant (provins)|Brabant]] og [[Hertugdømmet Geldern|Geldern]] på venstre bred af [[Waal (flod)|Waal]]. Den [[1. juli]] 1810 abdicerede kongen af Holland [[Louis Bonaparte]], hvilket den 9. juli medførte, at hele Holland pr. dekret blev underlagt Frankrig. Da britiske importvarer fortsat nåede frem til kontinentet, erklærede Napoleon, at han måtte bringe hele Nordsøkysten under direkte fransk kontrol. Den [[13. december]] 1810 blev områder ved mundingerne af [[Ems (flod)|Ems]], [[Weser]] og [[Elben]] samt [[Hanseforbundet|hansestæderne]] [[Bremen]], [[Hamburg]] og [[Lübeck]] annekteret af Frankrig.<ref>Brockhaus-1895: Frankreich (Geschichte 1804–14), bind 7 s. 97f</ref> Napoleon overtrådte med annekteringen af [[Oldenburg (land)|hertugdømmet Oldenburg]], [[hertugdømmet Arenberg-Meppen]] og [[fyrstedømmet Salm]] den indgåede traktat om [[Rhinforbundet]], som forlangte, at de berørte herskere skulle give deres tilsagn.<ref>Brockhaus-1895, Rheinbund, Bind 13 side 820f</ref>
Spærringen blev dermed et politisk instrument, som nødvendiggjorde militær indsats. Selv om Rusland i 1807 lod sig overtale til at følge fastlandsspærringen, lykkedes det ikke for Napoleon at erobre Storbritanniens allierede [[Portugal]], selv om han forsøgte gentagne gange fra [[1808]]. I 1810 tillod Napoleon de franske købmænd igen at optage en begrænset handel med Storbritannien mod at betale licensgebyrer. Samme år trådte Rusland ud af fastlandsspærringen, hvilket fik Napoleon til at indlede sit katastrofale [[Napoleons felttog i Rusland|felttog i Rusland i 1812]].
Hertil kom, at fastlandsspærringen førte til utilfredshed i de besatte områder, især der hvor man var afhængig af britiske importvarer og måske endda i højere grad der, hvor man var afhængig af at kunne eksportere varer til Storbritannien. Det var tilfældet for [[Danmark-Norge]], men også for de nordtyske havnebyer. F.eks. brød handelen med massegods som træ og korn fuldstændig sammen. Mange steder kom det til social uro. Napoleons herredømme blev ikke direkte truet af den grund, men hans anseelse led stor skade.
| |||