Guadalcanal: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
udvidet artikel - oversat fra wikipedia en
No edit summary
Linje 10:
Øen, der er lidt mindre end [[Sjælland]], er mest kendt for [[Slaget om Guadalcanal]], som var et vendepunkt i [[stillehavskrigen]] under [[2. verdenskrig]].
== Geografi ==
Den bjergrige ø med ca. 110.000 indbyggere er 160 km lang og 48 km på det bredeste sted. Langs det meste af sydkysten går der en bjergkæde med Popomanaseu som det højeste punkt (2 .335 moh.). Der bor relativt få folk i syd; ca. 14 .000 indbyggere spredt langs kysten, hvor de ofte er udsat for uvejr. Nedbørsrekorden er på 13 .452 mm på et år (Choghiri i [[1972]]).
 
Nord for bjergene er der et mere moderat klima. De fleste af bosætningen på øen, inkluderet hovedstaden, er her.
Linje 19:
Øen blev opdaget af europæerne da en ekspedition under ledelse af [[Álvaro de Mendaña]] kom dertil den [[9. april]] [[1568]]. Den fik navn efter hjembyen til en af officererne (Guadalcanal i [[Andalusien]]). Navnet er imidlertid blevet stavet på forskellige måder gennem tiderne (Guadarcana, Guarcana, Guadalcana, Guadalcanar).
 
Det næste kendte besøg af europæerne var i [[1788]]. I det næste århundrede blev øen stadig hyppigere besøgt af handelsskibe, [[Slaveri|slavehandlere]] og [[Missionær|missionærer]]. Det var imidlertid få udlændinge som bosatte sig fast. Europæiske bosættere, [[Hvalfangst|hvalfangere]] og missionærer begyndte at ankomme i det [[18. århundrede|18.]] og [[19. århundrede]].
 
Fra omkring [[1860'erne]] blev omkring 60.000 indfødte fra Guadalcanal og andre dele af Salomonøerne gjort til slaver og sendt til [[Australien]] eller [[Fiji]] for at arbejde på [[Plantage|plantagerne]]. Den lokale slavehandel ophørte først i [[1890'erne]].
 
I [[1880'erne]] kappedekappedes [[Tyskland|tyskerne]] og [[Storbritannien|briterne]] om kontrollen over Salomonøerne. Tyskland oprettede et [[protektorat]] over de nordlige Salomonøer i [[1884]]. [[1893]] blev det britiske Salomonøerne protektorat oprettet, som omfattede øen Guadalcanal. Imidlertid overgav Tyskland til sidst det meste af deres protektorat til Storbritannien i [[1899]].
 
I begyndelsen af det [[20. århundrede]] blev der etableret store landbrugsplantager med [[kopra]], der hovedsageligt blev drevet af australiere.
 
Guadalcanal blev ikke alvorligt påvirket af [[1. verdenskrig]].
 
 
Efter angrebet på [[Pearl Harbor]] den [[7. december]] [[1941]] iværksatte [[Japan]] en offensiv mod øerne i Stillehavet for at sikre sine egne baser og afskære transporterne mellem [[USA]], [[Australien]] 0g [[New Zealand]]. I maj [[1942]] okkuperede de Guadalcanal og gik i gang med at anlægge en flybase på øen. For at forhindre japanerne at færdiggøre denne, så de kunne indlede et angreb på Australien, var den hovedmålet for et allieret modangreb.
 
Efter angrebet på [[Pearl Harbor]] den [[7. december]] [[1941]] iværksatte [[Japan]] en offensiv mod øerne i Stillehavet for at sikre sine egne baser og afskære transporterne mellem [[USA]], [[Australien]] 0gog [[New Zealand]]. I maj [[1942]] okkuperede de Guadalcanal og gik i gang med at anlægge en flybase på øen. For at forhindre japanerne at færdiggøre denne, så de kunne indlede et angreb på Australien, var den hovedmålet for et allieret modangreb.
De allierede angreb øen den 7. august og det lykkedes at landsætte [[Amfibiekrigsførelse|amfibiestyrker]]. Der blev hårde kampe med store tab, både i jungelen og til havs. Et særtræk ved kampene var at de allierede styrker havde overtaget i luften og i dagslys, mens japanske [[krigsskib]]e kunne gå nærmere om natten og bombardere blandt andet en flybasen Henderson, som USA havde etableret på nordkysten af øen. Tabene var store på begge sider, og havet udenfor Guadalcanal fik tilnavnet ''Ironbottom Sound'' (jernbundsundet) på grund af at så mange skibe og fly gik ned der.
 
De allierede angreb øen den 7. august og det lykkedes at landsætte [[Amfibiekrigsførelse|amfibiestyrker]]. Der blev hårde kampe med store tab, både i jungelen og til havs. Et særtræk ved kampene var at de allierede styrker havde overtaget i luften og i dagslys, mens japanske [[krigsskib]]e kunne gå nærmere om natten og bombardere blandt andet en flybasen Henderson, som USA havde etableret på nordkysten af øen. Tabene var store på begge sider, og havet udenfor Guadalcanal fik tilnavnet ''Ironbottom Sound'' (jernbundsundet) på grund af at så mange skibe og fly gik ned der.
[[File:GuadTenaruSandbar.jpg|thumb|200px|Døde japanske soldater på stranden ved Alligator Creek, den 21. august 1942]]
 
[[Slaget ved Cape Esperance]] [[11. oktober]] 1942 og [[slaget om Guadalcanal]] i november regnes som centrale slag i [[Stillehavskrigen]]. Efter seks måneders hård kampe i og omkring Guadalcanal fik de allierede overtaget. Japanerne startede evakueringen af Guadalcanal [[15. januar]] [[1943]] og i løbet af tre uger fik de 10 .652 mand ud. Da amerikanerne dagen efter at evakueringen var ovre blev klar over at japanerne var borte erklærede de amerikanske myndigheder at Guadalcanal nu var et sikkert område fra den 9. februar 1943.
 
To amerikanske marinefartøjer er opkaldt efter Guadalcanal, et hangarskip (CVE-60) og et amfibieangrebsskib (LPH-7).
Line 41 ⟶ 42:
Krigen ødelagde hovedstaden [[Tulagi]] så meget at Honiara blev valgt til ny hovedstad.
 
Kort efter [[Stillehavskrigen|2. verdenskrig]] blev hovedstaden flyttet til Honiara på Guadalcanal fra sin tidligere placering i [[Tulagi]] på [[Floridaøerne]]. [[1952]] flyttede højkommissæren for det vestlige Stillehav fra Fiji til Honiara. Flyvepladsen, der var årsagen til kampene i 1942, og som blev kendt som Henderson Field, er nu den internationale lufthavn for Salomonøerne. Den er beliggende omkring 9 kilometer øst for Honiara.
 
Salomonøerne fik selvstyre i [[1976]], og blev egen stat indenfor [[Commonwealth]] [[7. juli]] [[1978]].
 
I [[2003]] sendte [[Australien]] politifolk til øgruppen efter omfattende uroligheder, hvor flere hundrede blev dræbt og mange tusinde gjort hjemløse.
 
I april [[2006]] førte beskyldninger om, at den nyvalgte premierminister [[Snyder Rini]] havde brugt bestikkelsespenge fra [[Folkerepublikken Kina|kinesiske]] og [[Taiwan|taiwanesiske]] forretningsmænd til at købe stemmer i parlamentet, til store uroligheder i hovedstaden [[Honiara]]. Mange kinesere kommer til øerne for at starte forretning og som et springbræt til at få et australsk pas. Taiwan har en særlig interesse, idet Salomonøerne er en af de få nationer, der har diplomatiske forbindelser med Taiwan, hvilket er vigtigt i Taiwans kamp for uafhængighed af Kina. Selvom kineserne kun udgør nogle tusinde ud af øernes samlede befolkning på 500.000, står kineserne for en meget stor del af forretningslivet. Det har ført til misundelse og utilfredshed med kineserne fra resten af befolkningen. Resultat af urolighederne var bl.a., at 90% af Salomonøernes [[Chinatown]] blev brændt ned til grunden, og mange kinesere valgte at flygte ud af landet. Samtidig sendte [[Australien]] den [[19. april]] [[2006]] tropper til Salomonøernes hovedstad Honiara for at stoppe urolighederne.
 
Cirka 25 km vest for Honiara ligger frilandsmuseet Vilu War Museum. Museet viser resterne af forskellige dele af militært udstyr og flymaskiner. Der er endvidere [[Mindesmærke|mindesmærker]] for de amerikanske, australske, fijianske, newzealandske og japanske soldater, der mistede deres liv i [[Stillehavskrigen]] under 2. verdenskrig.
[[File:Phalanger orientalis - Museo Civico di Storia Naturale Giacomo Doria - Genoa, Italy - DSC03004.JPG|thumb|200px|Pungdyret phalanger orientalis]]
 
Line 60 ⟶ 61:
Giftige slanger er sjældne på øen og betragtes ikke som en alvorlig trussel; der er dog en slags tusindben, der har et særligt stikkende bid. Disse tusindben var kendt af de amerikanske marinesoldater under 2. verdenskrig som "de stikkende insekter".
 
Et vigtigt fugleområde på 376.146 ha dækker omkring 70% af øen, som strækker sig langs den sydlige kyst inde i landet til det centrale højland, den indeholder flod- og lavlands- tropisk regnskov samt et større sammenhængende område med skov. Selvom den også indeholder haver og forladte landsbyer, har det meste af området aldrig været permanent beboet. {{coord|9|39.2944712519407|S|159|58.64501953125|E|type:isle_region:SB|display=title}}
{{coord|9|39.2944712519407|S|159|58.64501953125|E|type:isle_region:SB|display=title}}
== Litteratur ==
* Frank, Richard B. ''Guadalcanal: The Definitive Account of the Landmark Battle'', Penguin Books, 1990.