Langtidshukommelse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
No edit summary |
||
Linje 11:
I dette stadie opfattes og gemmes oplevelser i langtidshukommelsen
====
Dette stadie indebærer, at en oplevelse lagres i hukommelsen i en periode. Dette omtales også som konsolidering eftersom, at bestemte processer skal foregå før en oplevelse kan lagres forholdsvis stabilt.
Linje 25:
==== Deklarativ viden ====
[[Deklarativ hukommelse|Deklarativ]] viden, også kaldet eksplicit viden, er bevidst viden, som kan sættes på ord. Denne type viden gør, at der kan skabes mening i oplevelser af omgivelserne via eksempelvis forståelse af sprog og klassificering af fysiske objekter. Denne type viden er blandt andet med til at danne grundlag for identitet og selvforståelse og for social interaktion. Faktorer som dyb bearbejdning og testning har afgørende betydning for skabelse af deklarativ langtidshukommelse<ref name=":0" />.
Ifølge psykologen Endel Tulving består den deklarative hukommelse af episodisk og semantisk hukommelse.
Linje 36:
==== Nondeklarativ viden ====
[[Nondeklarativ hukommelse|Nondeklarativ]] viden, også kaldet implicit viden, er ikke-bevidst handlingsorienteret viden, som er svært at beskrive via ord. Der findes flere former for nondeklarativ viden. Heriblandt er der procedural hukommelse, som indeholder måden vi gør ting og handler.
Indenfor nondeklarativ viden skelnes der mellem:
* <u>[[Procedural hukommelse]]</u> indebærer viden om hvordan handler udføres- Eksempelvis hvordan man kører bil.
* <u>Priming</u> betyder meningsmæssig påvirkning. Priming optræder eksempelvis når præsentationen af en stimulus påvirker reaktionen på en efterfølgende stimulus.
* <u>[[Klassisk betingning]]</u> optræder, når en oprindelig neutral stimulus knyttes til en bestemt reaktion eller adfærd.
* <u>Nonassociativ læring</u> består af flere undertyper. Heriblandt findes tilvænning til en bestemt påvirkning, som eksempelvis at vænne sig til en lyd, som indledningsvist var forstyrrende.
Linje 52:
Glemsel kan både ses som et hovedsageligt passivt fænomen og som styret af målsætninger og værdier. Dette afhænger af, om glemsel ”bare forekommer” eller om det er baseret på bevidste og motiverede processer. Et eksempel på glemsel som passivt fænomen er, hvis man glemmer hvad man læste i en historiebog dagen forinden. Glemsel som et aktivt fænomen kan være, hvis man ønsker at glemme en distraherende og ubehagelig erindring, som da man kom til at falde i bussen.
====
| |||