Olof Palme: Forskelle mellem versioner

Palme meldte sig ind i det svenske socialdemokrati, ''[[Sveriges socialdemokratiska arbetareparti|Socialdemokratiska Arbetarepartiet]]'', og blev i 1953 [[Sekretær (arbejde)|sekretær]] for statsminister [[Tage Erlander]]. Det vakte opmærksomhed, at den kun 26-årige Palme blev ansat, og han blev en ganske tæt og uundværlig samarbejdspartner for Erlander. [[Lennart Geijer]] erindrede at Erlander sagde til ham: "Palme er den største politiske begavelse, vi har haft i Sverige i 1900-tallet".<ref>{{Cite web | title = Klipp ur filmen PALME - Erlander | url = https://www.youtube.com/watch?v=6dMGVxZITU4 | publisher = [[Scanbox]] | date = 31. august 2012}}</ref> Erlanders tiltro til Palme illustreres af, at da Erlander blev svært forkølet under et [[statsbesøg]] i [[Sovjetunionen]] i april [[1956]], overtog den 29-årige Palme forhandlingerne med [[Khrusjtjov]] inden for kulturområdet. Man begyndte at betegne Palme som den [[grå eminence]] og Erlanders skygge.<ref>Berggren, siderne 234-235.</ref>

Palme blev valgt til det svenske parlament, [[Riksdagen]], i [[1958]]. Palme blev [[kommunikationsminister]] i [[1965]] og [[undervisningsminister]] i [[1967]]. Som kommunikationsminister stod Palme bag en af svensk histories største kampagner, da [[H-dag (Sverige)|Sverige overgik fra venstre til højrekørsel]]. Som kommunikationsminister kom han også til at behandle sagen om den svenske reklamefinansierede [[piratradio]] ''[[Radio Syd]]'', som sendte til [[Malmø]] fra international[[internationalt farvand]]. Chefen for radioen, [[Britt Wadner]], blev idømt en fængselsstraf[[fængsel]]sstraf. Trods en [[underskriftsindsamling]] med 130.000 navne der blev sendt til Palme, stod han fast med ordene "man måste ju följa spelreglerna".<ref>{{Cite book | author = [[Eva Franchell]] | title = Partiet: en olycklig kärlekshistoria | publisher = [[Bonnier Pocket]] | year = 2013 | isbn = 978-91-7429-313-5}}</ref><ref>Franchell (2013) side 24-25</ref>

I sin ministertid var Palme med til at kølne forholdet mellem Sverige og USA. Det første anslag kom efter at USA optrappede indsatsen i [[Vietnamkrigen]] i 1965, og Palme i juli det år i [[Gävla|Gävle]] fremførte kritikken: "det är en illusion att tro att man kan möta krav på social rättvisa med våld och militära maktmedel". Efter at Vietnamkrigen igen optrappedes i begyndelsen af 1968 med [[Tet-offensiven]], deltog Palme den 21. februar i et [[fakkeltog]] gennem Stockholm og et protestmøde ved [[Sergels Torg]] mod amerikanernes krigsførelsekrigsførsel. Ved dette møde sagde Palme blandt andet "Men skall man tala om demokrati i Vietnam är det uppenbart att den i betydligt högre grad representeras av FNL än av [[USA|Förenta Staterna]] och dess allierade juntor." Hvad der især pådrog sig opmærksomhed var et fotografi af den demonstrerende Palme gående ved siden af den nordvietnamesiske[[nordvietnam]]esiske [[Ambassadør|Moskvaambassadør]], der var på besøg i Stockholm. USA's regering blev oprørt over symbolikken i billedet og hjemkaldte deres ambassadør [[William Health]]. Før Health rejste hjem fik han dog et møde med Tage Erlander og udenrigsminister [[Torsten Nilsson]]. Ved mødet tog Erlander og Nilsson dog ikke afstand fra Palme. Sagen førte også til en heftig indenrigspolitisk debat i Sverige.<ref>[http://www.regeringen.se/download/1cddddce.pdf?major=1&minor=1635&cn=attachmentPublDuplicator_1_attachment Fred och säkerhet - säkerhetspolitiska utredningen], SOU 2002:108, 20. december 2001, Statens offentliga utredningar, Utrikesdepartementet. Siderne 246+</ref> Oppositionen krævede hans afgang som undervisningsminister.{{kilde mangler|dato=Uge 7, 2013}}

I [[1972]] holdt han sin berømte juletale, hvori han sammenlignede [[USA]]s [[bombe]]angreb mod [[Hanoi]] med [[krigsforbrydelse]]r: "[[Guernica]], [[Oradour-sur-Glane|Oradour]], Babij Jar, [[Katynmassakren|Katyn]], [[Lidice]], Sharpeville, [[Treblinka]]. Der har volden sejret, men eftertiden har fældet en hård dom over de ansvarlige. Nu føjer et nyt navn sig ind i rækken: Hanoi – [[jul]]en 1972." Talen skabte en alvorlig [[diplomati]]sk [[politisk krise|krise]] mellem USA og Sverige, hvad Palme må have forudset. <ref>Henrik Arnstad: ''Skyld'' (s. 162), forlaget Spartacus, Oslo 2010, ISBN 978-82-430-0523-5</ref>

I første halvdel af [[1970'erne]] blev Sverige ramt af [[terror]] og et alvorligt gidseldrama[[gidsel]]drama, som Palme som statsminister blev inddraget i. I september [[1972]] kaprede nogle [[kroater]] et [[DC-9]]-fly der var på vej fra [[Gøteborg]] til Stockholm og tvang det ned i [[Bulltofta]] ved [[Malmø]]. SyvKaprerne krævede syv landsmænd, der var fængslede i Sverige, heriblandt Baresic, krævede kaprerne frigivet. De krævede også en million kroner. Med statsminister Palme i spidsen frigav regeringen de fængslede og overgav en halv million kroner. Kaprerne tvang herefter flyet til Spanien. Frigivelsen er senere kaldt et groft lovbrud og er diskuteret blandt jurister hvor begrebet "konstitutionel [[nødret]]" er født.<ref>{{cite book | author = [[Gunnar Wall]] | title = Mörkläggning | year = 1996}} Bind 1, siderne 219-220.</ref>

[[Røveriet på Norrmalmstorg|Gidseldramaet]] i [[Kreditbanken]] på [[Norrmalmstorget|Norrmalmstorg]] i Stockholm i august [[1973]] varede over flere dage og den svenske regering blev inddraget. Gidseltagerene ringede Palme op fra bankboksen og krævede [[frit lejde]].<ref>{{Cite web | title = Norrmalmstorgsdramat | publisher = Polismuseet | url = http://www.polismuseet.se/Samlingar/Kriminalhistoria/Norrmalmstrogsdramat1/ }}</ref> Under gidseldramaet talte Palme også i telefon med enet af gidslerne. Mens gidslernes reaktionsmønter blev betegnet [[Stockholmssyndromet|Stockholmsyndromet]], fremstod Palme som hvad Henrik Berggren senere betegnede som "en yderst effektiv og koldsindig leder".<ref>Berggren, side 428.</ref> Endelig i [[1975]] var der et gidseldrama på [[Vesttyskland]]s ambassade i Stockholm, hvor fem medlemmer af [[Rote Armee Fraktion]] holdt blandt andet den vesttyske ambassadør som gidsel.<ref>{{Cite web | title = 1975: Baader-Meinhof blow up embassy | url = http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/april/24/newsid_2523000/2523095.stm | publisher = BBC}}</ref>

I midten af 1970'erne afslørede journalister to sager, der kunne have blevet politiske skandaler. Palme slog hårdt ned på folkene bag afsløringerne, og sagerne kom til i alvorlig grad at påvirke to af Sveriges senere fremtrædende forfattere: [[Jan Guillou]] og [[Leif G.W. Persson]]. Den ene var den såkaldte [[IB-affæren|IB-affære]], hvor det hemmelige efterretningsorgan IB blev afsløret. Afsløringen udkom den 3. maj 1973 i tidsskriftet Folket i Bild/Kulturfront og var et samarbejde med journalisten [[Peter Bratt]] og [[Jan Guillou]]. De blev begge dømt for [[spionage]].<ref>{{Cite news | author = Anna Mattsson | title = IB-kollegan Peter Bratt om avslöjandet: "Herregud, det är inte sant." | publisher = [[Expressen]] | date = | url = http://www.expressen.se/nyheter/expressen-avslojar/ib-kollegan-peter-bratt-om-avslojandet-herregud-det-ar-inte-sant/}}</ref> I den anden sag, den såkaldte [[Geijer-affæren|Geijer-affære]], sendte [[rigspolitichef]] [[Carl Persson]] et dokument til statsminister Palme, hvori Palmes justitsminister Geijer og oppositionslederen [[Thorbjörn Fälldin]] blev beskyldt for at have købt seksuelle ydelser. Historien om Geijer blev lækket af Leif G.W. Persson fra Rigspolitistyrelsen til journalisten Peter Bratt og udgivet i ''[[Dagens Nyheter]]'' i [[1977]]. Palme og Geijer benægtede historien, Leif G.W. Persson blev afskediget og DN måtte betale erstatning til Geijer.<ref>{{Cite news | author = Jakob Lewander | title = Politiska skandaler vi minns - Geijer-affären | publisher = Nyheter24 | date = 11. juni 2011 | url = http://nyheter24.se/nyheter/576586-politiska-skandaler-vi-minns}}</ref>

Som i sin kritik af USA's krigsførelse,krigsførsel var Olof Palme heller ikke overfor fascistiske regimer bleg for at anvende en hård [[retorik]] overfor [[Fascisme|fascistiske]] regimer. Ved en tale på den socialdemokratiske partikongres den 28. september 1975 kaldte han [[Franco]]s fascistiske regering for "[[satans mordere|disse satans mordere]]".<ref>Olof Palme, [http://www.olofpalme.org/wp-content/dokument/750928a_sap.pdf Programkommissionens förslag till nytt partiprogram], side 96.</ref> Tidligere på året, den 19. april, havde Palme rettet kritik mod den modsatte side af [[jerntæppet]], da han kaldte den [[Tjekkoslovakiet|tjekkoslovakiske]] regering under [[Gustáv Husák]] for "diktaturets kreatur".<ref>{{Cite web | title = Anförande inför Stockholms arbetarekommuns 75-årsjubileum (”Diktaturens kreatur”) | url = http://www.olofpalme.org/1975/04/19/anforande-infor-stockholms-arbetarekommuns-75-arsjubileum/}}</ref> Andre udemokratiske ledere mødte dog ikke Palme's hårde kritik: Samme år besøgte han [[Fidel Castro]]'s [[Cuba]], blev hyldet og gav tale på [[Spansk (sprog)|spansk]].

Inden kernekraftafstemining var der [[Riksdagsvalget i Sverige 1979|Riksdagsvalg den 16. september 1979]]. På trods af en tomandaters fremgang<ref name=autogeneret1 /> fik Palme ikke regeringsmagten tilbage.<ref name=autogeneret1 />

Kernekraftafstemning kom ikke til at blive en simplesimpel ja/nej afstemning. I stedet indførte Palme tre linjer i folkeafstemningen: EtEn ja-linje, en nej-linje og den tredje "afvikling med fornuft", som Palme tilsluttede sig. Palme anses for at havde vundet denne afstemning, men hans linje anses også af kernekraftmodstanderen Eva Franchell for at være en skinmanøvre til at bevare kernekraftværkerne i drift, og dermed beskytte den svenske stålindustri, [[Volvo]] og [[Saab]].<ref>Francell, 2013, side 107-108.</ref>

Mens Palme var i opposition grundstødte den [[Sovjetunionen|sovjetisksovjetiske]] [[ubåd]] [[U137]] i den svenske [[skærgård]] den 28. oktober 1981 og skabte spændinger mellem de to lande. <ref>{{Cite news | author = Sten Jensen | title = Sovjet ville sprænge grundstødt ubåd i luften | url = http://www.b.dk/verden/sovjet-ville-spraenge-grundstoedt-ubaad-i-luften | publisher = [[Berlingske]] | date = 27. oktober 2006}}</ref> Hændelsen satte gang i en svensk ubådsjagt.

Ubådsjagten fortsatte til [[1985]]. I den forbindelse ofrede Palme sin udenrigsminister [[Lennart Bodström]], der udtalte, at det kun i to tilfælde var bevist, at Sovjetunionen stod bag krænkelserne af svensk farvand.<ref>{{Cite web | author = [[Ola Tunander]] | title = Some Remarks on the US/UK Submarine Deception In Swedish Waters in the 1980s | url = http://www.fredsakademiet.dk/library/tunander.pdf}}</ref> Omkring år 2000 fremførte flere centrale personer, blandt andet USA's tidligere forsvarsminister [[Caspar Weinberger]], at amerikanske og britiske ubåde havde bistået med at teste det svenske beredskab. Specielt en hændelse i [[Hårsfjärden]] 1982 er koblet til ubåde fra NATO-lande.<ref>{{Cite journal | author = Gunnar Åselius | title = Konspiration eller panikreaktion? Sverige och ubåtskränkningarna under 1980-talet | journal = Historisk Tidsskrift (Sverige) | year = 2009 | url = http://www.historisktidskrift.se/fulltext/2009-4/pdf/HT_2009-4_651-654_aselius.pdf}}</ref>

I november 1985 afregulerede den svenske nationalbank, [[Sveriges Riksbank]], lånemarkedet. Dette førte senere til høj [[inflation]] og en økonomisk krise i [[1992]]. Palme fik oplysninger om afreguleringen, men var enten ikke opmærksom eller irriteret over at få information for sent. Hans bitrædende statsministervicestatsminister [[Ingvar Carlsson]] fik ingen information.<ref>Franchell, 2013, side 179 og 181.</ref> Trods mandattilbagegang beholdt Palme regeringsmagten efter Riksdagsvalget i 1985. Det var efter at mange andre europæiske socialdemokratiske ledere havde tabt magten.

Fra 1985 til sin død var en af Palmes store opgaver [[Bofors]]' våbeneksport til [[Indien]]. Bofors lå i stærk konkurrence med det franske firma [[Sofma]] om en ordre på [[haubits]]er til en værdi på over otte milliarder svenske kroner. [[Indiens premierminister]], [[Rajiv Gandhi]], var en nær ven af Palme. Bofors henvendte sig derfor til Palme, der indvilgede i at hjælpe. Han og Gandhi havde et møde i oktober 1985, hvor Gandhi krævede, at Bofors skulle annullere alle kontrakter med mellemhandlere, der kunne være involveret i [[korruption]]. Palme fremlagde kravet for Bofors' administrerende direktør, [[Martin Ardbo]], der accepterede. Palme og Gandhi mødtes igen den 22. januar [[1986]], hvor Palme forsikrede Gandhi, at der ingen mellemmænd var involveret. To uger efter mordet på Palme tildeltes Bofors kontrakten. Nu udviklede sagen sig til en meget stor bestikkelsessag, og Gandhi tabte valget i [[1989]].<ref name="Blodspor i sneen">{{Cite book | author = [[Jan Bondeson]] | title = Blodspor i sneen}}</ref>