Tungetale: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Korrigeret ukorrekte oplysninger og slettet irrelevant eksempel. |
Medic (diskussion | bidrag) Oprydning påbegyndt; mere følger nok snarest |
||
Linje 1:
'''Tungetale''' eller '''glossolali''' betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som uden for kristne sammenhænge frembringes i en art [[religion|religiøs]] ekstase, og som ofte tolkes som en [[guddom]]s tale gennem den eksalterede. Glossolali kendes fra mange kulturer og religioner verden over, men i [[Danmark|dansk]] primært i form af den tungetale, der praktiseres i visse kristne bevægelser, særligt [[pinsebevægelsen]]. Tungetale i kristen sammenhæng frembringes dog ikke under ekstase, men er et særligt bønnesprog, som den bedende til hver en tid kan vælge at slå over i - som hvis en dansker valgte at bede på engelsk. ▼
[[Fil:Duccio di Buoninsegna 018.jpg|thumb|[[Jesu disciple|Disciplene]] med ildtunger, fyldt af [[Den Hellige Ånd]]. Kirkemaleri fra [[Siena]] udført af Duccio di Buoninsegna omkring år 1310.]]
▲'''Tungetale''' eller '''glossolali''' betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som
== Alment religionshistorisk ==
Glossolali ses ofte i forbindelse med besættelse eller profetisk henrykkelse, hvor guddommen angiveligt taler gennem en af sine tilhængere, ofte med det formål at give varsler eller advarsler, såsom præstinden [[Pythia]], der fungerede ved [[Apollon]]s [[orakel i Delfi]] i
== Kristendom ==
I kristendommen kendes tungetale særligt fra
I Det Nye Testamente - og i karismatiske, kirkelige erfaringer i det hele taget<ref>Læs fx side 16-17 - "Da Per talte oldpersisk" - i dette kristne magasin, som har et tema om tungetale: https://issuu.com/domino-online/docs/domino-juni-2011</ref> - optræder tungetale dog ikke kun som for mennesker uforståelig tale, men kan også give sig udtryk deri, at den tungetalende faktisk ved Helligåndens mellemkomst taler et fremmed [[sprog]], som han ikke ellers kan tale. Dette kan man blandt andet læse om i [[Apostlenes Gerninger]] kap. 2:2-4, hvor
== ==
▲I Det Nye Testamente - og i karismatiske, kirkelige erfaringer i det hele taget<ref>Læs fx side 16-17 - "Da Per talte oldpersisk" - i dette kristne magasin, som har et tema om tungetale: https://issuu.com/domino-online/docs/domino-juni-2011</ref> - optræder tungetale dog ikke kun som for mennesker uforståelig tale, men kan også give sig udtryk deri, at den tungetalende faktisk ved Helligåndens mellemkomst taler et fremmed [[sprog]], som han ikke ellers kan tale. Dette kan man blandt andet læse om i [[Apostlenes Gerninger]] kap. 2:2-4, hvor [[Jesus af Nazareth|Jesu]] [[Jesu disciple|disciple]] er forsamlede efter hans død: "''Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.''" <ref>{{Bib|Apostlenes Gerninger|apg|2|2}}</ref>
== Henvisninger ==
|