Almue: Forskelle mellem versioner

sprog. I de allerældste kilder (f.eks. de ældste [[Danmark|danske]] [[Lov (jura)|love]]) findes ordet ikke; fra ca. [[1300-tallet]] bruges det derimod ofte ([[oldnordisk]] ''almugi'', gammelt [[Svensk (sprog)|svensk]] ''almoghe'', gammelt [[dansk (sprog)|dansk]] ''almughæ''} med betydningen "[[Befolkning|hele folket]]", især "rigets fri og myndige mænd", dernæst bruges det også om landets befolkning i modsætning til [[konge]]n eller om [[borger]]ne i modsætning til [[øvrighed]]en ("[[borgmester|borghemester]], [[Råd (forsamling)|raad]] oc almughe").

Endnu i [[middelalderen]] kan ordet almue – især i forbindelsen "mene" eller "meneghæ almughe" – bruges om de lavere, ikke privilegerede klasser i modsætning til [[gejstlighed]] og [[adel]] ("biscope oc klerkæ, ridderæ oc swenæ, oc ganze oc menæ rikesens almughæ", som det hedder ved oprettelsen af [[Kalmarunionen]] i [[1397]]), og endelig får det sin nuværende betydning: "Småfolk, især på landet" ("Bønder og meenig Almue, Huusmænd, Inderster", [[Danske Lov]] 2-23-1). denne sidste betydning findes allerede hos [[Christiern Pedersen]], som [[1510]] gengiver ''[[plebs]]'' ved "almuges folk".