Anastas Mikojan: Forskelle mellem versioner

| religion = [[Den Armenske Apostolske Kirke|Armensk apostolsk]] => [[Ateist]]

'''Anastas Ivanovitj Mikojan''' ({{lang-hy|Անաստաս Հովհաննեսի Միկոյան}}, ''Anastas Hovhannesi Mikojan''; {{lang-ru|Анаста́с Ива́нович Микоя́н}}; (født [[25. november]] [[1895]], død [[21. oktober]] [[1978]])) var en gammel [[gammelbolsjevikbolsjevik]] og [[Sovjetunionen|sovjetisk]] statsmand under [[Vladimir Lenin]], [[Josef Stalin]], [[Nikita Khrusjtjov]] og [[Leonid Bresjnev]]. Han var den eneste sovjetiske politiker, som klarede at blive siddende i de højeste magtcirkler i [[Sovjetunionens kommunistiske parti]], mens magtkampen bølgede mellem [[Sovjetunionens kommunistiske partis centralkomité|centralkomitéen]] og [[Politbureauet i Sovjetunionen|politbureauet]] - lige fra den senere periode af Lenins styre over perioderne med Stalin og Khrusjtjov til en fredelig, men dog tvungen, pensionering efter Bresjnev havde haft magten i nogle måneder, alt i alt en periode på over 40 år.

Mikojan foretog et antal vigtige rejser til det kommunistiske [[Cuba]] og til [[USA]], og opnåede derved en vigtig status i den internationale diplomatiske verden, især på grund af hans evner med at udøve [[soft power]] for at fremme sovjetiske interesser. I 1964 blev Khrusjtjov tvungetafsat tilsom atgeneralsekretær gåfor af[[SUKP]] efterog etblev kup,erstattet som bragteaf [[Leonid Bresjnev]], der efterhånden sammen med [[Aleksej Kosygin]] og [[Nikolaj Podgornyj]] udgjorde en ny trojkaledelse af til magtenSovjetunionen. Mikojan var [[Sovjetunionens statsoverhoveder|formand]] for Sovjetunionens [[Sovjetunionens øverste sovjet|øverste sovjets]] [[øverste sovjets præsidium|præsidium]], dvs. Sovjetunionens statsoverhoved, fra 1964 til sin tvungne pensionering i 1965, hvor han blev erstattet af Podgornyj.

Mikojan blev født af [[Armeniere|armenske]] forældre i landsbyen [[Sanahin]], som på daværende tidspunkt lå i [[JelizavetpolGuvernementet guvernementJelisavetpol]] i det [[Russiske Kejserrige]] (nu en del af [[Alaverdi]] i den [[Armenien|armenske]] provins [[Lori (provins)|Lori]]) i 1895.<ref>{{Cite book | author = ''[[The American Heritage Dictionary of the English Language|The American Heritage Dictionary]]'' | title = The Riverside Dictionary of Biography | publisher = [[Houghton Mifflin Harcourt]]|location=Boston | year = 2004 | url = http://books.google.com/books?id=4zxQ5dr61X8C&dq | isbn = 0-618-49337-9 | page = 522 }}</ref> Hans far, Hovhannes, arbejdede som tømrer, og hans mor vævede tæpper. Han havde en yngre bror, [[ArtemArtjom Ivanovitj Mikojan]], som blev medstifter af flydesignfirmaet [[Mikojan|MiG]], som blev en af de førende designfirmaer for hurtige hurtige jetfly til det sovjetiske luftvåben.<ref>{{Cite book | author = Mikoyan, Stepan A. | title = Stepan Anastasovich Mikoyan: An Autobiography |location =Shrewsbury| publisher = Airlife Publishing | year = 1999 | url = http://books.google.com/books?id=JuNoAAAAMAAJ&q | isbn = 1-85310-916-9 | page = 522 }}</ref>

Mikojan læste på teologseminarium i [[Tiflis]] og i [[EtjmiadzinEjmiatsin]].<ref name="SovArmenian">{{Cite book| language = armensk | author = Anon. | title = Միկոյան, Անաստաս Հովհաննեսի | trans_title = Mikoyan, Anastas Hovhannesi | volume = vii | publisher = Armeniens videnskasakademi | year = 1981 | location = Jerevan | page = 542 }}</ref> Religion spillede dog en stadig mindre rolle i hans liv. Han udtalte senere, at hans fortsatte teologistudier førte ham tættere på [[ateisme]]. Før han blev egentlig politisk aktiv havde han givet sig lidt af med både [[liberalisme|liberal]] og [[socialisme|socialistisk]] politik.<ref name="Timemag">{{kilde www | forfatter = | titel = Russia: The Survivor | side = 2 | arbejde = [[Time Magazine]] | url = http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,809881-2,00.html | besøgsdato = 19. januar 2011 | dato = 16. september 1957 }}</ref>

Da han var 20 år dannede han en arbejder[[Sovjet (råd)|sovjet]] i EtjmiadzinEjmiatsin. I 1915 blev han formelt en del af [[bolsjevik]]fraktionen i [[Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti]] (senere kendt som bolsjevikpartiet), og han blev leder for en revolutionær bevægelse i [[Kaukasus]].<ref name="SovArmenian" /> Hans møde med sovjetiske revolutionære førte ham til [[Baku]], hvor han blev medredaktør af den armensk-sprogede avis ''Sotsjal-Demokrat'' og senere for den russisk-sprogede avis ''IzvestijaIsvestija Bakinskogo Sovjeta''.<ref name="SovArmenian" /> Det siges, at han i denne periode røvede en bank i Tiflis ved brug af [[Trotyl|TNT]] og brækkede næsen i gadeslåskamp.<ref name="Milwaukee">{{kilde www | forfatter = | titel = Mikoyan: Soviet Union's Shrewd Trader| side = 7 | arbejde = Milwaukee Sentinel | url = http://news.google.com/newspapers?nid=1368&dat=19581223&id=mHxRAAAAIBAJ&sjid=WxAEAAAAIBAJ&pg=2119,1343933 | besøgsdato = 8. maj 2012| dato = 23. december 1958 }}</ref>

Mikojan blev ''kommissarkommissær'' i den nyoprettede [[Røde Armé]] og fortsatte med at kæmpe mod anti-bolsjevikiske styrker i Baku. Han blev såret under kampene og blev kendt for at redde partikollegaen [[Grigorij OrdzjonikidzeKonstantinovitj Ordsjonikidse]]s liv.<ref name="pagefour">{{kilde www | forfatter = | titel = Russia: The Survivor | side = 4 | arbejde = [[Time Magazine]] | url = http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,809881-4,00.html | besøgsdato = 19. januar 2011 | dato = 16. september 1957 }}</ref> Derefter fortsatte han sit arbejde for partiet og blev en af stifterne af [[sovjetten i Baku]], som bestod indtil 1918, hvor han og 35 andre kommissarer flygtede fra Baku og blev fanget af de transkaukasiske myndigheder. De 26 fra Baku, som de blev kaldt, blev alle henrettet undtagen Mikojan, omstændighederne omkring hans overlevelse er omgærdet af mystik.{{sfn|Montefiore|2005|p=214}} I februar 1919 vendte Mikojan tilbage til Baku og genoptog sine gerninger der.<ref>{{cite book

Mikojan støttede Stalin under den magtkamp, der fulgte efter Lenins død i 1924 - han var selv blevet medlem af den [[Sovjetunionens kommunistiske partis centralkomité|bolsjevikiske centralkomité]] i 1923. Som kommissarkommissær for indenrigs- og udenrigshandel fra og med 1926 indførte han idéer fra Vesten, såsom fremstillingen af dåsemad.<ref name="SovArmenian" /> I 1935 blev han valgt til politbureauet og blev en af de første sovjetiske ledere, der tog på rejser til USA for at fremme økonomisk samarbejde. Mikojan tilbragte tre måneder i USA, hvor han ikke alene lærte om landets fødevareindustri, men også mødtes med [[Henry Ford]] og besøgte stormagasinet [[Macy's]] i [[New York City|New York]]. Efter sin tilbagekomst til USSR introducerede Mikojan en række populære amerikanske forbrugsvarer, inklusiv hamburgere, dessertis, corn flakes, popcorn, tomatjuice, grapefrugt og majskolber. {{sfn|Montefiore|2005|pp=192–193n}} Mikojan indledte fremstillingen af is i USSR og holdt personligt kontrol med isens kvalitet indtil han blev fjernet fra sin post. Stalin fortalte vittigheder om dette ved at sige: ''Anastas, du går mere op i is end i kommunisme.''<ref>Bogdanov, Igor A. ''Лекарство от скуки, или, История мороженого''. Moskva: Novoje literaturnoje obozrenije, 2007, p. 100. {{ru icon}}</ref> Mikojan bidrog også til udviklingen af kødproduktionen i USSR, og en af de sovjetiske pølsefabrikker blev opkaldt efter ham.<ref>{{Cite web |url=http://www.kolbasa.name/mikojan-mikojanovskij-mikojanovskij-mjasokombinat.html |title=Микоян {{!}} Микояновский {{!}} Микояновский мясокомбинат<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 2. februar 2013 |archive-date=21. juni 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120621093216/http://www.kolbasa.name/mikojan-mikojanovskij-mikojanovskij-mjasokombinat.html |url-status=yes }}</ref>

I slutningen af 1930'erne igangsatte Stalin [[den store udrensning]], en serie af kampagner med politisk undertrykkelse og forfølgelse i Sovjetunionen rettet mod medlemmer af kommunistpartiet, bondestanden og andre. Historikeren [[Simon Sebag Montefiore]] beskriver Mikojans rolle i udrensningerne således: ''Han var en af de mere anstændige ledere - han hjalp helt sikkert ofrene senere hen og arbejdearbejdede hårdt for at gøre op med Stalins styre efter dennes død''. Mikojan forsøgte som så mange andre medlemmer af politbureauet at pleje tætte forhold til kompagnoner for at undgå selv at blive henrettet. Han havde også sine fejl - i 1937 støttede han entusiastisk henrettelsen af [[Grigorij Zinovjev|Grigorij Jevsejevitj Sinovjev]] og [[Lev Kamenev]], og hævdede, at det var en "retfærdig kendelse." Som andre ledende personer underskrev Mikojan i 1937 de dødslister, som blev givet til ham af [[NKVD]].{{sfn|Montefiore|2005|p=256}} Udrensningerne blev ofte udført af personer, som var tæt på Stalin, der gav dem denne opgave primært for at afprøve deres loyalitet overfor regimet.

I oktober 1956 blev Mikojan sendt til [[Ungarn]] for at indsamle oplysninger om krisen, der var i gang med at udvikle sig efter [[opstanden i Ungarn]] mod den kommunistiske regering. Mikojan rejste sammen med [[Mikhail Suslov]] til [[Budapest]] i en [[pansret mandskabsvogn]] set i lyset af, at der foregik skyderi i gaderne. Han sendte et telegram til Moskva og rapporterede om sine indtryk af situationen. "Vi havde indtrykket af at især [[Ernő Gerő]], men også kammerater, overvurderer modstanderens styrke og undervurderer deres egen styrke" skrev han og Suslov.<ref>{{cite book | author = Mikoyan, Anastas; [[Mikhail Suslov|Suslov, Mikhail]] | title = Soviet Documents on the Hungarian Revolution, 24 October&nbsp;– 4 November 1956 | url = http://www.scribd.com/doc/14152546/Soviet-Archival-Documents-on-Hungary-OctoberNovember-1956-Translated-by-Johanna-Granville | accessdate = 19. januar 2011 | date = 24. oktober&nbsp;– 4. november 1956 | pages = 22–23 and 29–34 | publisher = ''Cold War International History Project Bulletin''. USSR's regering }}</ref> Mikojan var stærkt imod Khrusjtjovs og politbureauets beslutning om at anvende sovjetiske tropper, idet han mente, at det ville ødelægge Sovjetunionens internationale omdømme, og han argumenterede i stedet for anvendelsen af "militære trusler" og økonomisk pres.<ref>Békés, Csaba, Malcolm Byrne, M. János Rainer. ''The 1956 Hungarian Revolution: A History in Documents''. Budapest: Central European University Press, 2003, p. xv. ISBN 963-9241-66-0.</ref> De sovjetiske styrkers nedkæmpelse af revolutionen førte næsten til Mikojans tilbagetrædelse.<ref>

Mikojan tog dog til Washington, hvilket var første gang et ledende medlem af [[Ministerrådet i USSR]] besøgte USA på en diplomatisk mission med besøg af USA's ledelse for øje. Mikojan tilgik også missionen med en uformalitet, som ikke var set før, idet han i sin visumansøgning til USA's ambassade skrev, at formålet med besøget var en to-ugers ferie hos vennen Mikhail Mansjikov, som var USSR's ambassadør i USA på dette tidspunkt. Mens det Hvide Hus i USA var uforberedt på denne øjensynligt improviserede diplomatiske mission, blev Mikojan inviteret til at tale for en række fremtrædende amerikanske organisationer som [[Council on Foreign Relations]] og [[Detroit Club]], hos hvilken han fremsatte sine forhåbninger om, at USSR fremover skulle have et mere fredeligt forhold til USA. Udover disse engagementer deltog Mikojan også i mere uformelle arrangementer, hvor han kunne møde offentligheden uformelleMikojan forblev i regeringen e arrangementer, hvor han kunne møde offentligheden, herunder morgenmad på en restaurant langs motorvejen [[New Jersey Turnpike]], et besøg i stormagasinet [[Macy's]] i [[New York City|New York]] og møder med kendisser i [[Hollywood]] som [[Jerry Lewis]] og [[Sophia Loren]] før han havde audiens hos præsident [[Dwight Eisenhower]] og udenrigsminister [[John Foster Dulles]].<ref>{{cite book|last=Kaplan|first=Fred|title=1959: The Year Everything Changed|url=https://archive.org/details/1959yearthatchan00kapl|year=2009|publisher=J. Wiley & Sons|location=Hoboken, N.J.|isbn=978-0-470-38781-8|pages=[https://archive.org/details/1959yearthatchan00kapl/page/8 8]–9|edition=[Online-Ausg.].}}</ref> Selv om det ikke lykkedes Mikojan at ændre USA's Berlin-politik <ref name="CWV">{{Cite book | author = Van Djik, Ruud | title = Encyclopedia of the Cold War | volume = 1 | publisher = [[Taylor & Francis]] |location=New York| year = 2008 | url = http://books.google.com/books?id=rUdmyzkw9q4C&dq | isbn = 0-415-97515-8 | page = 586 }}</ref> så blev han hyldet i USA for at have løsnet internationale gnidninger med en innovativ brug af [[soft power]], som generelt blev taget godt imod af den amerikanske offentlighed.<ref>{{cite book|last=Kaplan|title=1959|url=https://archive.org/details/1959yearthatchan00kapl|year=2009|pages=[https://archive.org/details/1959yearthatchan00kapl/page/13 13]}}</ref>

== Statsoverhoved og involveringafsættelsen iaf kupKhrusjtjof ==

Nogle historikere er overbevist om, at Mikojan i 1964 mente, at Khrusjtjov var blevet et passiv for partiet, og at han var involveret i kuppetfjernelsen af Khrusjtjof i oktober 1964, som bragte Bresjnev og [[Aleksej Kosygin]] til magten.{{sfn|Taubman|2004|pp=3–17}} [[William Taubman]] sætter dog spørgsmålstegn ved dette, eftersom Mikojan var det eneste medlem af præsidiet (som politbureauet blev kaldt på dette tidspunkt), som forsvarede Khrusjtjov. Mikojan stemte dog for Khrusjtjovs tvungne pensionering (så man i traditionel sovjetisk stil opnåede enstemmighed). Som den eneste af Khrusjtjovs kolleger ønskede han den tidligere leder det bedste i hans videre liv, selv om han dog aldrig snakkede med ham igen. Mikojan lagde en krans og sendte et kondolencebrev ved Khrusjtjovs begravelse i 1971.<ref>{{Cite book | author = Khrusjtjov, Nikita | title = Memoirs of Nikita Khrushchev: Reformer, 1945–1964 | volume = 2 | page = 700 | publisher = Pennsylvania State Press |location=University Park, Pa| year = 2006 | isbn = 0-271-02332-5 | authorlink = Nikita Khrushchev }}</ref>