Ånd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Sproglige ændringer |
m Indsættelse af to links |
||
Linje 1:
'''Ånd''' er et udtryk, der bruges om menneskets (højere) tænkning, således som den udfolder sig i for eksempel religion, filosofi og kunst. Fænomener som fornuft, intelligens, overvejelse, ide, planlægning, forestilling, fantasi og kreativitet kommer således ind under begrebet ”ånd”.
”Ånd” bruges undertiden [[synonym]]t med ”[[sjæl]]”, altså om den ikke-fysiske del af mennesket, der efter
Undertiden skelnes der mellem ”ånd” og ”sjæl” på den måde, at der tales om "ånd" i forbindelse med tænkning og fornuft, mens der tales om "sjæl" i forbindelse med følelser og reaktioner.<ref>Se f.eks. Rudolf Steiner: Teosofi, s. 31-32</ref>
Linje 71:
Den moderne åndelige psykologi går historisk tilbage til den amerikanske psykolog [[William James]], der viste, at man kunne undersøge religiøse og åndelige erfaringer videnskabeligt<ref name=":2">James, William: ''The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature''; London and Bombay: Longman, Green and Co, 1902.</ref>. Andre vigtige pionerer var [[Carl Gustav Jung]] og [[Rudolf Steiner]], og i dag er den åndelige psykologi flere steder en del af den videnskabelige psykologi<ref>A Mukhopadhyay: "The Science of Spiritual Psychology" (''International Journal of Psychology and Behavioural Science'' 2017)</ref>
[[Sigmund Freud]] og [[Carl Gustav Jung]] udviklede [[dybdepsykologi]]en. Den beskæftiger sig med psykens bevidste og ubevidste lag. Hos Jung knyttes begrebet ånd til det ubevidste, som en særlig del af det, der også kan forstås som højere bevidsthed:<blockquote>''"Fra det psykologiske synspunkt forekommer fænomenet ånd, som ethvert autonomt kompleks, at være en hensigt fra det ubevidste, overordnet, eller i det mindste på linje med, egoets hensigter. Hvis vi skal øve retfærdighed mod essensen af det, vi kalder ånd, skulle vi i virkeligheden tale om en 'højere' bevidsthed snarere end om det ubevidste."'' (Carl Gustav Jung, Collected Works 8, 643)</blockquote>
[[Viktor Frankl]] sporer det åndelige i menneskets søgen efter mening i livet. Dette er grundlaget for [[Logoterapi]]. ''[[Logoterapi]]'' har taget navn efter det [[græsk]]e ord ''logos'', der både kan betyde ''ord'', ''fornuft'' og ''mening''. I [[logoterapi]]en er det den åndelige og eksistentielle forståelse af ordet logos som ''mening'', der lægges vægt på<ref name="autogeneret12">“Psykologi og eksistens”, Gyldendal 1967</ref> [[Logoterapi]]en er baseret på den antagelse, at menneskets indre drivkraft og motivationsfaktorer er en åndelig søgen efter mening med tilværelsen<ref name=":3">Viktor Frankl (1993): Det overhørte råb om mening. København: Gyldendal</ref>. Oplevelserne i [[koncentrationslejr]]ene bekræftede Viktor Frankl i, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening<ref>Viktor Frank (2015)l: Psykologi og eksistens. Gyldendal</ref>.
Linje 106:
== Videnskab og forskning ==
Inden for den tyske videnskabelige tradition vinder begrebet
Den amerikanske psykolog og filosof [[William James]] viste som den første i bogen ''The Varieties of Religious Experience: A Study in Human Nature'', at det er muligt at lave moderne forskning i åndelige erfaringer <ref name=":2" />.
| |||