Bevidsthed: Forskelle mellem versioner

Den grundlæggende betydning af '''bevidsthed''' er oplevelse, det at opleve noget. Normalt vil man for eksempel sige, at et [[menneske]] har bevidsthed, men at en [[sten]] ikke har bevidsthed. Det vil sige: Et menneske oplever noget, men en sten oplever ikke noget.

Den franske filosof [[René Descartes]] (1596-1650) er kendt for at have formuleret det klassiske [[dualisme|''dualistiske'']] standpunkt med hensyn til [[sjæl-legeme problemet]]: Sjælen og legemet er væsensforskellige; de tilhører to forskellige [[substans]]er.<ref>Arne Næss: Filosofiens historie 1, s. 460</ref> Dermed understreger han, at sjælenbevidstheden (bevidsthedensjælen) grundlæggende er noget ikke-materielt eller ikke-fysisk. Den tilhører den uudstrakte, tænkende substans (res cogitans), mens legemet tilhører den udstrakte substans (res extensa).<ref>Politikens filosofileksikon, s. 135-36</ref>

Nogle filosoffer har peget på træk ved bevidstheden, som gør det problematisk at behandle den med videnskabelig objektivitet. Først og fremmest er bevidsthedstilstande private, subjektive tilstande, som er knyttet til private, oplevende mennesker. Bevidsthedstilstande er således ikke offentligt tilgængelige, hvilket er et krav i videnskaben. Vi kan ikke få en objektiv viden om bevidsthedstilstande.<ref>Politikens filosofileksikon, s. 168-70</ref>

De materialistiske filosoffer har set [[hjerneforskning]]ens resultater som en støtte for deres synspunkt: at bevidstheden dybest set er noget materielt. I hjerneforskningen er der udviklet en bestemt scannings-teknologi, således at man kan se, hvad der sker i en persons [[hjerne]], når vedkommende har bestemte tanker og forestillinger.<ref>Claus Emmeche: Jeg skannes – altså er jeg en hjerne [https://www.nbi.dk/~emmeche/cePubl/97d.skannes.html]</ref>. Når der sker noget i bevidstheden, sker der tilsyneladende altid noget i hjernen samtidigt. Hver gang en person oplever noget bestemt, foregår der nogle bestemte mønstre af aktivitet i personens hjerne, og det er disse mønstre af hjerneaktivitet, der skaber personens bevidste oplevelse, sigermener de materialistiske filosoffer.<ref>David Eagleman: Hjernen, s. 223</ref> Hvis for eksempel en person oplever et indre ønske om en kop kaffe, skyldes dette ønske en affyring af bestemte nerveceller i bestemte områder af hjernen.<ref> J.J.C. Smart:. Sensations and Brain Processes. Philosophical Review 1956.</ref> Bevidsthed er et resultat af komplekse processer i hjernen, og til sidst vil vi opdage årsagen til bevidsthed ved at studere den hjerneaktivitet, der svarer til bevidsthedstilstandene.

De dualistiske filosoffer fremhæver på den anden side fremhæver, at hjerneforskningen ikke har ført et egentligt ''bevis'' for, at bevidstheden er et produkt af hjernen. At hjernen skaber bevidstheden, er ikke en videnskabelig kendsgerning, men en filosofisk hypotese, en antagelse, siger de. Ingen hjerneforsker har kunnet forklare, ''hvordan'' hjernen skaber bevidsthed, eller angive, hvilke præcise mekanismer der omdanner hjerneaktivitet til bevidsthed.<ref>Michael Grosso: Boganmeldelse: Spiritual Science: Why Science Needs Spirituality to Make Sense of the World. By Steve Taylor. [Book_Review_Spiritual_Science_Why_Science_Needs_Sp.pdf]</ref> <ref>Intelligence Squared U.S. Death is not final, s. 31. [https://www.intelligencesquaredus.org/sites/default/files/pdf/transcript-death-is-not-final.pdf]</ref>

Tv-apparatet er altså ikke ''producent'' af udsendelserne. Den er blot en ''formidler'', selv om den til en vis grad kan påvirke oplevelsen af udsendelserne. På samme måde producerer hjernen ikke bevidstheden, selv om den til en vis grad kan påvirke bevidstheden. Hjernen er blot en formidler af bevidstheden.

[[Dybdepsykologi]] er den del af psykologien, somder antager, at der findes et eller flere dybere, ubevidste lag i personligheden, og som har teorier om disse ubevidste lag.<ref> Store norske leksikon: Dybdepsykologi. [https://snl.no/dybdepsykologi]</ref> Indenfor dybdepsykologien er ”bevidstheden” eller ”det bevidste” en betegnelse den del af psyken, som personens jeg ([[ego]]) har kontakt med – er bevidst om, så at sige. Udtrykket ”ubevidst” bruges tilsvarende om de indhold i personligheden (følelser, tanker, forestillinger, ønsker, impulser, drifter, erfaringer, traumer, processer), som ikke er tilgængelige for det jeg, der oplever. Det ubevidste kan altså ikke opleves og iagttages (direkte) af jeget. Alligevel eksisterer det som en del af den samlede personlighed.

Det ubevidste kan ikke iagttages direkte, men det kommer til udtryk indirekte, i forklædt form, gennem fysiske symptomer, fobier, drømme, fortalelser, vitser, fysiske symptomer, osv. For eksempel kan en pige, der har været udsat for et seksuelt overgreb i en butik, udvikle en angst for at gå i butikker, men selve overgrebet husker hun ikke.<ref>Ole Vedfelt: Bevidsthed, s. 77</ref>

Freud fremhæver særligt ''drømme'' som ”kongevejen til det ubevidste”. Det, man drømmer om natten, fungerer som en opfyldelse af ens ”forbudte” ønsker.<ref>lex.dk: ”drøm”. [https://denstoredanske.lex.dk/dr%C3%B8m]</ref> Det kan for eksempel være en drengs ønske om at vælteudkonkurrere sin far afmed pindenhensyn fortil at få sin mors fulde opmærksomhed.

Det ubevidste ser Freud altså som et kælderlokale i personligheden, et sted hvor forbudte og uerkendte drifter holder til. Især seksualitet og aggression ser han som drifter, der er henvist til det ubevidste, men som alligevel – ubevidst - styrer menneskerspersonens handlinger.<ref>Joachim Ohrt Fehler: Sigmund Freud og psykoanalysen [http://www.teorier.dk/tekster/psykoanalysen-sigmund-freud.php]</ref>

* S. Clarke Dübke: ''Panpsychism: Past and Recent Selected Readings''. State University of New York Press, 2004.