Anekdotisk evidens: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m To kommaer er indsat
Linje 6:
Et eksempel på en sådan anekdote er følgende beretning om en ud-af kroppen-oplevelse under en medicinsk behandling:
 
''”Jeg fik et bevis på, at sjælen kan forlade kroppen. Jeg husker tydeligt, at jeg svævede over den læge, der ledede behandlingen af mig. Han var taget hjem efter dagens arbejde og lå i sin seng, og jeg svævede ind i hans hjem og så ham. Jeg kunne se, at han havde nervøse trækninger, og jeg vidste telepatisk, at det var mig, han lå og tænkte på. Jeg havde så ondt af ham, og jeg tænkte: 'Bare jeg kunne glatte alle de nervøse trækninger ud.' Jeg havde det jo pragtfuldt. Jeg så, at han flere gange gik op på toilettet, og jeg husker, at jeg tænkte, at han havde problemer med sin vandladning. Mens jeg var hos ham, lagde jeg mærke til hjemmets indretning og møblerne omkring ham. Da jeg senere kom til mig selv, fortalte jeg ham om mit 'besøg'. Jeg fortalte om hjemmets indretning, møblerne og hans vandladningsproblem. Han blev helt mærkelig til mode, for alt, hvad jeg sagde, var sandt.”''<ref>Anni S.: Nærdødsoplevelse [https://www.nderf.org/Danish/anni_s_nde.htm]</ref>
 
Denne anekdote er ifølge fortælleren evidens for den hypotese, at [[sjæl]]en er selvstændig i forhold til [[krop]]pen, og at den derfor kan forlade kroppen. Anekdoten bruges med andre ord som evidens for det [[Dualisme|dualistiske]] synspunkt i forbindelse med [[Det psykofysiske problem|sjæl-legeme-diskussionen]]: at sjæl og legeme er to forskellige ting.