'''Anatolij VasilevitjVasiljevitj Lunatjarskij''' ({{lang-ru|Анато́лий Васи́льевич Лунача́рский}}, {{lit|Anatólij VasílevitjVasíljevitj Lunatjárskij}}; født [[23. november]] [[1875]], død [[26. december]] [[1933]]) var en sovjetisk politiker og forfatter. Som [[Folkekommissærernes råd|folkekommissær]] for undervisningsvæsenet [[1917]]–[[1929]], forsøgte han at bygge bro mellem [[marxisme]]n, videnskabsmænd og kulturpersonligheder fra tiden før [[oktoberrevolutionen]]. Han skrev en mængde [[afhandling]]er om bl.a. [[litteratur]], [[teater]], [[musik]] og [[kunst]] samt leverede tekster til en række teaterstykker. Blandt hans [[Kunstværk|værker]] kan nævnes ''Faust og byen'' (1918), ''Oliver Cromwell'' (1920) og ''Foma Kampanella'' (1922). I [[1933]] blev han udnævnt til [[ambassadør]] i [[Spanien]], men afgik ved døden på vej til [[Madrid]].
