August Wilhelm Ambros: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Palestrina (link ændret til Giovanni Pierluigi da Palestrina) med DisamAssist. |
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Konservatoriet (link ændret til Musikkonservatorium) med DisamAssist. |
||
Linje 33:
Han måtte efter sin faders ønske gå embedsvejen og blev også i [[1840]] østrigsk [[embedsmand]]; men i stilhed havde han, navnlig påvirket af moderen, en søster til den udmærkede musikhistoriker [[Raphael Georg Kiesewetter]], dyrket [[musik]]ken og begyndte snart at skrive i [[Robert Schumann]]s ''[[Neue Zeitschrift für Musik]]'', ligesom han optrådte som [[komponist]]. Det var dog først i [[1856]], at August navn blev almindelig bekendt, da han besvarede [[Eduard Hanslick]]s skrift: ''Vom Musikalisch-Schönen'' med den lille [[bog]]: ''Die Grenzen der Poesie und Musik'', der fremkaldte de heftigste angreb på Ambros, men også skaffede ham mange venskaber, frem for alle [[Franz Liszt]]s, hvem han tilegnede sin [[1860]] udgivne, brogede, åndfulde bog ''Culturhistorische Bilder aus dem Musikleben der Gegenwart'', et arbejde, der vakte megen opsigt og blev den nærmeste anledning til, at Ambros fra forlæggerfirmaet [[F.E.C. Leuckart]] modtog en opfordring til at skrive en [[musikkens historie]].
Hele resten af sit liv anvendte Ambros på at gøre studier til dette værk, dels i Wiens [[bibliotek]]er, dels på hyppige [[rejse]]r til [[Italien]], og til at udarbejde det; desværre nåede han ikke at fuldføre det. 1.-3. bind udkom [[1862]]-[[1868|68]], 4. bind ([[Giovanni Pierluigi da Palestrina|Palestrina]]s tid og overgangen til den nyere musik) først efter Ambros død ([[1878]]). I et 5. bind har [[Otto Kade]] givet et uddrag af Ambros store materialsamling, og [[Wilhelm Langhans]] har endelig som en art fortsættelse i to bind meddelt en oversigtsmæssig skildring af musikkens historie i [[17. århundrede|17.]], [[18. århundrede|18.]] og [[19. århundrede]]. Ambros var imidlertid i [[1869]] blevet meddirektør ved [[Prag]]-[[Musikkonservatorium|konservatoriet]], og fra [[1872]] til sin død var han [[professor]] ved konservatoriet i [[Wien]]. Hans navn er hovedsagelig knyttet til hans musikhistorie, et af hovedværkerne på dette område; ved siden deraf kan endnu nævnes [[essay]]samlingerne ''Bunte Blätter'' ([[1872]] og [[1874|74]]) og af hans talentfulde, men mindre betydende kompositioner 3 [[Messe (musik)|messer]], et [[Stabat Mater]], en [[symfoni]], en bøhmisk [[opera]], foruden [[klaver]]- og [[sang]]kompositioner.
== Kilder ==
| |||