|
== Liv ==
Golda Meïr (Meïr betyder ''at brænde med et klart skær'') blev født i [[Kijev]] i [[Rusland]] (det nuværende [[Ukraine]]) i [[1898]].<ref name =historytoday>{{kilde | url =https://www.historytoday.com/archive/golda-meir-becomes-israeli-prime-minister | titel =Golda Meir becomes Israeli Prime Minister | udgiver =historytoday.com | dato = {{dato|3-3-2009}} | sprog = engelsk | hentet = {{dato|28-11-2021}} }}</ref> På grund af stor fattigdom flyttede familien i [[1906]] til [[Milwaukee (Wisconsin)|Milwaukee, Wisconsin]], [[USA]], hvor hun senere tog en læreruddannelse og i en periode arbejdede som folkeskolelærer. Hendes barndomserindringer om de russiske [[pogrom]]er (jødeforfølgelser) påvirkede hende således, at hun blev [[Zionisme|zionist]] og [[Socialisme|socialist]]. Hun var medlem af Poalei Zion (Workers of Zion).
Golda Meïr flyttede i [[1921]] sammen med sin mand til Israel.<ref name =historytoday />
Golda Meïr flyttede i [[1921]] sammen med sin mand til Israel.<ref name =historytoday /> De bosatte sig i [[Kibbutz]] Merhavya(h) i Jezreeldalen (Yizreeldalen – Emeq Yizre'el) i det sydlige [[Galilæa]]. Hun blev involveret i politiske og sociale aktiviteter og flyttede i [[1924]] til [[Tel Aviv]]. Her fik hun en stilling i en fagforening under [[Histadrut]] (den jødiske faglige landsorganisation), havde efterfølgende forskellige lederposter, blev i [[1928]] hovedsekretær i kvindernes fagforening (Mo'ezet HaPo'alot), rejste meget i udlandet [[1929]] – [[1930]], og mellem [[1932]] og [[1934]] var hun udsending i USA, hvor hun arbejdede for den jødisk-amerikanske kvindeorganisation Pionerkvinder.
Da Golda Meïr kom tilbage i [[1934]], trådte hun ind i hovedbestyrelsen (eksekutivkomitéen) for Histadrut og blev senere leder af den politiske afdeling. I [[1940'erne]] var Golda Meir en af hovedpersonerne i de meget vanskelige forhandlinger med det engelske mandatstyre. På dette tidspunkt var mange af de jødiske ledere i engelsk fængsel. Fra [[1946]] til Israels oprettelse i maj [[1948]] var hun leder af den politiske afdeling i [[Jewish Agency]], der havde direkte kontakter til det engelske mandatstyre. Golda Golda Meïr var en af de 24, der underskrev Israels uafhængighedserklæring – og den ene af to kvinder.
=== Regeringsposter ===
I juni 1948 blev Golda Meïr medlem af den provisoriske regering under [[David Ben-Gurion]]s ledelse, hvor hun blev udnævnt som Israels ambassadør i [[Sovjetunionen]], hvilket hun var frem til april [[1949]]. I 1949 blev hun valgt ind i [[Knesset]] som medlem af [[Mapai]] (et zionist-socialistisk arbejderparti). Hun var arbejdsminister fra 1949 til [[1956]] og igangsatte et stort bolig- og vejbyggeri. Senere blev hun udenrigsminister (1956 – [[1966]]), hvor hun var arkitekten bag Israels hjælp til en række afrikanske lande i deres ønske om selvstændighed, hun forbedrede relationerne mellem Israel og USA samt skabte en række [[bilateral]]e aftaler med lande i [[Latinamerika]]. Hun blev en internationalt kendt person i denne periode.
Mellem 1966 og [[1968]] var Golda Meïr generalsekretær i Mapai, og da Mapai i 1968 blev en del af det nydannede [[Arbejderpartiet (Israel)|Arbejderparti]], fortsatte hun som generalsekretær i det nye parti.
Da [[Levi Eshkol]] døde i februar [[1969]], blev den 71-årige Golda Meïr Israels fjerde [[premierminister]] (regeringschef) og den tredje kvindelige premierminister i verden, først i en [[samlingsregering]], dernæst i en [[koalition]] mellem Arbejderpartiet, et religiøst parti og det liberale parti.
Få dage efter [[München-massakren]] i [[1972]], hvor den palæstinensiske terrororganisation [[Sorte September (gruppe)|Sorte September]] – som blev antaget for at være et dække for [[Yasser Arafat]]s [[Fatah|Fatah-bevægelse]] – tog gidsler blandt de israelske deltagere ved [[Olympiske Lege|De Olympiske Lege]] og dræbte 11 af dem, tog Golda Meïr sammen med den militære ledelse den hemmelige beslutning at opspore og dræbe alle de involverede, hvor de end måtte gemme sig. Denne israelske mission blev senere kendt som [[Operation Guds Vrede]].
Hendes største udfordring i denne periode var [[Yom Kippur-krigen]] i oktober [[1973]], hvor bl.a. [[Egypten]] og [[Syrien]] angreb Israel. Efterfølgende blev hendes regering udsat for kritik for manglende lederskab og strategiske fejlbedømmelser i dens håndtering af krigen, og Golda Meïr valgte [[11. april]] [[1974]] at træde tilbage som premierminister, selv om Labor vandt valget i december 1973. Hun forlod Knesset i juni 1974.
Golda Meïr efterfulgtes som premierminister af Yitzhak Rabin den [[3. juni]] [[1974]]. Golda Meïr døde, i en alder af 80 år, den [[8. december]] [[1978]] af kræft i [[Jerusalem]].<ref>{{kilde | url =https://archive.ph/20130415082308/http://archive.jta.org/article/1978/12/11/2983214/state-funeral-will-be-held-tuesday-for-golda-meir-who-died-friday-at-the-age-of-80-burial-will-be-on-mt-herzl-in-a-simple-ceremony | titel =State Funeral Will Be Held Tuesday for Golda Meir Who Died Friday at the Age of 80 | udgiver =archive.ph | dato = {{dato|11-12-1978}} | sprog = engelsk | hentet = {{dato|28-11-2021}} }}</ref> Hun blev begravet på [[Mount Herzl]] i Jerusalem den [[12. december]] [[1978]].
== Jernlady ==
Golda Meïr var den ultimative jødiske mor,{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}} der som premierminister viste sig at være en israelsk jernlady, hverken mere barmhjertelig, kompromissøgende eller feminin i sine beslutninger end sine mandlige modstandere.
''Hele mit liv har jeg arbejdet blandt mænd, og ingen har nogen sinde givet mig ret, fordi jeg var kvinde, undtagen én – min mand.'' Golda Meïr.
== Filmatisering og biografier ==
| 