Københavns historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
små justeringer
tilbagekøbsret
Linje 115:
 
[[Fil:Boulevardbanen-aug-1914.jpg|thumb|Anlæggelsen af toglinje fra Hovedbanegården til Østerport (1914).]]
Omkring århundredeskiftet var København en by under forandring. I [[1900]]-[[1901|01]] var der store bebyggelser af [[Brønshøj]], [[Valby]] og [[Sundby (Amager)|Sundbyerne]]. I 1901-1902 indlemmedes Brønshøjdelen af [[Brønshøj-Rødovre Kommune]], som udover Brønshøj inkluderede [[Vanløse]] og [[Nordvestkvarteret|Nordvest]], samt hele den nydannede [[Sundbyernes Kommune]] på [[Amager]]. Derudover blev [[Vigerslev Sogn|Vigerslev]], [[Valby Sogn|Valby]] og [[Kongens Enghave Sogn]]e også indlemmet i Københavns Kommune.<ref name="Udv1901">[http://www.starbas.dk/kort/okort1903.jpg Kort med de i 1900-1902 indlemmede områder] på starbas.dk - Hentet 2018-03-03</ref> Hermed tredobledes Københavns Kommunes areal og kommunen kunne nu i højere grad igangsætte nye projekter. [[Frederiksberg Kommune]] var nu en [[enklave]] i Københavns Kommune.<ref>[http://www.im.dk/publikationer/udligningssystem_bilag_ny/b1437_2.pdf s. 113-114: Om udvidelsen af Københavns Kommune i 1901-1902] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070611033941/http://www.im.dk/publikationer/udligningssystem_bilag_ny/b1437_2.pdf |date=11. juni 2007 }} på im.dk {{dødt link}}</ref> De store byggerier medvirker til at I denne periode runder København 500.000 indbyggere. Opførelsen af store projekter som [[Københavns Frihavn|Frihavnen]] (åbnet 1894), der var et modsvar til [[Kielerkanalen]] (gravet [[1887]]-[[1895]]) og [[Hamborg]]s frihavn (åbnet [[1888]]),<ref>Visuelt bygningsregister i København: [http://www.planogarkitektur.kk.dk/upload/4_0_arkitektur/visuelt%20bygningsregister/pdfkulturhistorie_med_billeder/indrenordhavn.pdf SAVE og tilstandsvurdering. Beskrivelse af kulturhistoriske forhold i Indre Nordhavn i Frihavnen], [[Københavns Bymuseum]] 2007 på planogarkitektur.kk.dk {{dødt link}}</ref><ref>[http://www.nordhavnen.dk/da-DK/OplevNordhavnen/Historie.aspx Nordhavnens historie] på nordhavnen.dk {{dødt link}}</ref> [[Københavns Rådhus|Rådhuset]] (1905), [[Københavns Hovedbanegård|Hovedbanegården]] (og tilhørende jernbanelinjer til fx Østerport i årene derefter) (1911) og et nyt [[Christiansborg]] (det tredje) i [[1918]] satte sine spor. Der gennemførtes renovering af gadenettet hvor bl.a. Ny Østergade vest for Kongens Nytorv anlagdes med mange nedrivninger til følge.<ref>[http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/14kort.html Kort over Ny Østergade] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100402071338/http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/14kort.html |date= 2. april 2010 }} på emu.dk {{dødt link}}</ref> Den store byggeaktivitet fik dog en opbremsning med [[Bankkrisen i København 1908|bank- og boligkrisen i 1908]].
 
Selvom Danmark og dermed København var neutral og ikke besat under [[første verdenskrig]], [[1914]]-[[1918|18]], opstod der alligevel varemangel, lønnedgang og bolignød samtidig med at de såkaldte "[[gullaschbaron]]er" tjente på spekulation. Det gjorde kun ondt værre at [[den spanske syge]] rasede i [[1918]] og forårsagede 2.300 dødsfald i København. Boligkrisen i 1908 og den fortsatte tilstrømning af indbyggere til København bevirkede at der blev mangel på egnede boliger hvilket ligeledes medvirkede til en ulmende social uro og politisk opbrud som f.eks. kom til udtryk i [[stormen på Børsen]] i 1918 samt en generalstrejke da [[Christian 10.]] [[Påskekrisen (1920)|afsatte Zahle-regeringen]] i [[1920]]. I krigens kølvand kom også økonomiske kriser som f.eks. [[Landmandsbanken]]s krak i [[1922]].<ref>[http://www.fredsakademiet.dk/ORDBOG/gord/g105.htm Om gullaschbaroner og Landmandsbankens krak] på fredsakademiet.dk - Læst 3. marts 2018</ref> Manglen på boliger søgtes bl.a. løst ved dannelsen af [[Boligforeningen AAB|AAB]] i 1912, som skulle bygge gode, billige boliger til arbejderne og gennem kommunens etablering af barakker og senere egentligt boligbyggeri i [[1920'erne]] og [[1930'erne]].
 
I takt med at der blev bygget på jorderne uden for Søerne, nærmede København sig omkringliggende byer som Lyngby, Herlev og Rødovre. KøbenhavnKøbenhavns kommune erhvervede billigtkommunes store jordarealerudvidelse i de1901, nyehvor områder,kommunen bl.a.selv Bispebjergejede en stor del af jorden, forsikrede at havekommunen håndhavde istor hankekontrol med fremtidighvordan og i hvilken rækkefølge, der blev planlægningbygget.<ref name="Udv1901"/> Samtidig blev visse områder belagt med [[tilbagekøbsklausul]]er, også af hensyn til byplanlægning.<ref>[https://www.kk.dk/erhverv/ejendomme/tilbagekoebsret www.kk.dk] KBH kommune om tilbagekøbsret. Hentet 2021-11-29 </ref> Begge dele skulle vise sig at give kommunen udstrakt kontrol med infrastruktur og planlægning i [[Mellemkrigstiden|mellem]]- og [[efterkrigstiden]]. Store nye boligområder på [[Amager]] og i [[Nordvestkvarteret]] voksede op og efterhånden blev disse til forstæder. Af mangel på egnet jord i den indre by kom meget af byudviklingen til at foregå omkring disse byer. Denne udvikling blev også hjulpet af mere kollektiv trafik, bl.a. åbningen af [[S-tog]]slinjerne fra 1934.<ref>[http://myldretid.dk/artikler/nr/28 Om s-tog] på myldretid.dk - Læst 3. marts 2018</ref> Udviklingen i infrastruktur fortsatte på andre fronter med [[boulevardbanen]] i [[1917]] og [[Københavns Lufthavn|lufthavnen]] i [[1925]]. [[Langebro]] måtte udskiftes i [[1930]] på grund af den tiltagende bilisme. Befolkningstallet fulgte med og i 1930'erne passeredes 800.000 indbyggere.
 
[[Fil:Peder Skram sunken in Copenhagen 29 August 1943.jpg|thumb|left|Krydseren ''Peder Skram'' ligger sænket ved Mastekranen på [[Holmen]]. Billedet blev et symbol på ophøret af [[samarbejdspolitikken]] under 2. verdenskrig.]]