Cistercienserordenen: Forskelle mellem versioner

1.106 bytes fjernet ,  for 5 måneder siden
m
Gendannelse til seneste version ved Jens Østergaard Petersen, fjerner ændringer fra 85.27.191.30 (diskussion | bidrag)
(Det lyd mærkelig.)
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
m (Gendannelse til seneste version ved Jens Østergaard Petersen, fjerner ændringer fra 85.27.191.30 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
[[Fil:Santa Maria de Huerta Almacen.jpg|thumb|Forrådskammer i cistercienserklosteret ''Santa María de Huerta'' i Soria-provinsen, Spanien]]''Carta caritatis'', der fik pavelig stadfæstelse [[1119]], er ordenens grundlov. Abbeden i Citeaux, der valgtes af sit klosters [[munk]]e og døtreklostrenes abbeder, stod i spidsen for hele ordenen; men øverste instans var det årlige generalkapitel, der kunne afsætte selve generalabbeden.
 
Cisterciensernes videnskabelige betydning er mindre, men [[arkitektur]], tonekunst og [[landbrug]] står i stor gæld til dem. Deres kirkebygninger gtryrytytyutytuy4yu5ht4rjuhygfj6fdnt4ssj5d4rn4nf4rgd4sy544y5ehy65m7u5dju765nyehdjeu5fu5mrur654fmue5ey656dyd5dhy65m7ed5er nogle af [[gotik]]kens betydeligste mindesmærker. Deres avlsgårde var [[middelalderen]]s landbrugsskoler. Det gik imidlertid cistercienserne som det er gået alle andre munke; de overlæssedes med privilegier og rigdomme, og det kvalte livet. Reformatorer fremstod og dannede nye [[kongregation]]er, hvoraf [[trappister]]ne er de vigtigste.
 
Jbhyet5uj7vgmktb rhydgvfmrjhbrgnjrnfdgnyuitmk bvjhfdsnm,jncfghjh
 
gfdjhgf,jmhbnk,jmhgn
 
l.Kaj,hggjlkjhg
 
hllkj
 
hj
 
jhgh
 
lkj
 
.,j
 
-
 
lk
 
øælkjhg
 
ælk
 
 
iuy
 
lkjhg
 
LÆ_Kjh
 
gæølk
 
h
 
ælkjh
 
æøLk
 
lkj
 
ghfækljhf
 
trk
 
jhd
 
uy
 
i
 
si
 
u
 
lkjh
 
ø
 
t
 
 
d
 
iuy
 
ryt
 
oiuytry
 
iop76e
 
å98
 
ruoiuyu’poyurioøpiæuyiuoyrtyuopugr
 
iøæljg
 
hjljghf
 
jklæøkhjgf
 
dhjæl
 
jhgjlæ
 
kjhg
 
lækjhvg
 
æølkjh
 
gfgjkhlæø
 
jkhgffjlkæ
 
kjhgfjk
 
ljhgfj
 
hk-.kj
 
hjklæø
 
kjhgfd
 
klækjhg
 
fglæ
 
kjhgbfc
 
æøLKjhg
 
jæølk
 
jhgfhjklæ
 
ækjhg
 
jklæøkjh
 
jlkæ
 
jhgf
 
æioluf
 
 
ghfdo
 
ælkjhg
 
 
kjhgf
 
hjklælkjhgflækjhgfdlækjhgdfæøLkjhgfdflækjhgbxfgklæ-kjhgfdsflkjhgfdsøælkjhgf
 
dgioæi
 
gf
 
ælkzdf
 
ghlækj
 
hgfdæ
 
lkjhgfds
 
lkjhgn
 
cvxlæ
 
lkbvcx
 
jkllk,
 
jhgc
 
jklækjhg
 
æ
 
lkj
 
 
 
Kylling
 
yuiuydrtyuiuyrtyuiiuyf
 
uiugfdtyu
 
iuyrdtyu
 
iuyrerty
 
trrtyuiu
 
yk
 
etyuiuyde
 
rtyuiuytr
 
tyuiuytrt
 
yoiut90
 
t0oi
 
890
 
t7890tr
 
789yt
 
7890iuytyuytytyuioiuytuioityui
 
 
er nogle af [[gotik]]kens betydeligste mindesmærker. Deres avlsgårde var [[middelalderen]]s landbrugsskoler. Det gik imidlertid cistercienserne som det er gået alle andre munke; de overlæssedes med privilegier og rigdomme, og det kvalte livet. Reformatorer fremstod og dannede nye [[kongregation]]er, hvoraf [[trappister]]ne er de vigtigste.
 
I [[Danmark]] indførtes ordenen af [[ærkebiskop]] [[Ærkebiskop Eskil|Eskil]], der var ven med abbed Bernhard. Første danske og nordiske cistercienserkloster var ''Clara Sylua'' i det tidligere {{illsup|sv|Älleköpinge Sogn|Älleköpinge socken}} i [[Skåne]], grundlagt i [[1138]] af munke fra Citeaux.<ref>[[Sven Rosborn]]: [https://www.academia.edu/43667748/Om_cistercienser_i_Sk%C3%A5ne._2020_ "Nytt källmaterial om Nordens äldsta cistercienserkloster (<small>Version 2020-07-24</small>)"], ''academia.edu'' <small>19.07.2020/24.07.2020</small></ref> Ordenen blev den betydeligste klosterorden i [[Danmark]], hvor den bl.a. havde [[Løgumkloster]], [[Tvis kloster|Tvis]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Esrum Kloster]], [[Sorø Kloster]], samt Holme Kloster ([[Brahetrolleborg]] gods i dag)
114.179

redigeringer