Forskel mellem versioner af "Første jødisk-romerske krig"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 1 måned siden
m
Gendannelse til seneste version ved InternetArchiveBot, fjerner ændringer fra 85.24.122.34 (diskussion | bidrag)
(→‎Baggrund: Der er ikke noget det hedder e.v.t, så opdaterede det til "e. Kr.")
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
m (Gendannelse til seneste version ved InternetArchiveBot, fjerner ændringer fra 85.24.122.34 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
 
}}
[[Fil:First century Iudaea province.gif|280px|thumb|Iudaea i [[1. århundrede]] e.v.t.]]
Den '''Første jødisk-romerske krig''' ([[66]]–[[73]] e. Krv.t.), somme tider Den jødiske krig eller det Jødiske oprør ([[hebraisk]]: המרד הגדול, ''ha-Mered Ha-Gadol''). Denne krig var den første af tre [[jødisk]]e opstande i [[Romerske provinser|provinsen]] [[Iudaea]] mod den [[romersk]]e stat. De øvrige var [[Kitos krigen]] i [[115]]–[[117]] e. Kr. og [[Bar Kokhbas opstand]] [[132]]–[[135]] e. Kr.
 
Krigen begyndte i år 66 og ifølge den jødiske historiker [[Josefus]] var den et resultat af religiøse spændinger mellem den græske og den jødiske befolkning i Iudaea. <ref>Josefus, ''Den jødiske krig'' II.8.11, II.13.7, II.14.4, II.14.5</ref> De sidste kamphandlingerne fandt sted ved [[Masada]] i 73. Det jødiske nederlag til romerne medvirkede i høj grad til [[Diaspora|spredningen]] af det jødiske folk til byerne i hele middelhavsregionen. Mange jøder var emigreret i forvejen, men et stort antal blev efter nederlaget solgt som slaver eller fordrevet fra deres hjemland. Derudover blev mange byer og bosættelser i Iuadaea plyndret og ødelagt som følge af krigen, heriblandt [[Gamla]] i [[67]] og [[Jerusalem]] i [[70]], da romerske [[legionær]]er under den senere [[Romerske kejsere|kejser]] [[Titus]]’ kommando plyndrede byen og ødelagde [[Templet i Jerusalem|Herodes’ tempel]].
 
== Baggrund ==
I år [[6]] e. Krv.t. blev Iudaea, der hidtil havde været et romersk [[lydkongedømme]], indlemmet under romersk styre som en [[Romerske provinser|provins]]. Områdets øverste leder blev en [[prokurator]], der var ansvarlig for at opretholde freden og indsamle skatter. Det var nu romerne, der udnævnte ypperstepræsten i Jerusalem, og det medførte stærke spændinger. Og da kejser [[Caligula]] I [[39]] udnævnte sig selv til gud og beordrede statuer af sig selv opstillet i alle imperiets helligsteder, heriblandt templet i Jerusalem, nægtede jøderne og truede med væbnet opstand. De romerske provinsadministratorer blev pålagt at opkræve et bestemt beløb fra provinsen årligt; et overskud rådede administratoren selv over. Misbrug og overbeskatning var derfor en udbredt praksis blandt embedsmændene i Romerriget. Da prokuratoren [[Gessius Florus]] som ifølge [[Tacitus]] havde gjort sig skyldig i alle former for røveri og voldshandlinger stjal tempelskatten, blev den jødiske befolkning yderligere radikaliseret og den folkelige støtte steg til de [[zeloter]], der ville omstyrte det romerske herredømme med vold.
 
== Indledende jødiske succeser ==
102.832

redigeringer