Versionen fra 2. nov. 2021, 14:55 redigér Sarah Layton (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 26.904 edits →‎Litteratur Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. dec. 2021, 14:53 redigér fjern redigering Artikler (diskussion \| bidrag) 1.341 edits mNo edit summary Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 35: '''Christian 10. ''' (''Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm'') ([[26. september]] [[1870]] – [[20. april]] [[1947]]) var [[konge]] af [[Kongeriget Danmark\|Danmark]] fra [[1912]] til [[1947]] og konge af [[Kongeriget Island\|Island]] fra [[1918]] til [[1944]]. Han var søn af [[Frederik 8.]] og den tredje danske konge af den [[Glücksburgske slægt\|Glücksburgske (Lyksborgske) slægt]]. Christian 10.s valgsprog var ''Min Gud, mit Land, min Ære''. Efter 2. Verdenskrig blev han ~~i folkemunde~~ kaldt "Rytterkongen", ~~efter~~pga. hans daglige rideture rundt i [[København]] under [[Besættelsen]]. == Fødsel og opvækst == Linje 41: Prins Christian blev født mandag den [[26. september]] [[1870]] på sine forældres sommerresidens [[Charlottenlund Slot]] nord for [[København]] i sin bedstefar [[Christian 9. af Danmark\|Kong Christian 9.]]'s regeringstid.<ref name=gravsted_dk/> Hans far var [[Frederik 8.\|Kronprins Frederik af Danmark]] (den senere Kong Frederik 8.), der var ældste søn af [[Christian 9.\|Kong Christian 9.]] og [[Louise af Hessen-Kassel\|Dronning Louise]]. Hans mor var [[Louise af Sverige-Norge\|Kronprinsesse Louise]] (den senere Dronning Louise), der var den eneste datter af [[Karl 15. af Sverige\|Kong Karl 15. af Sverige]], som tillige var konge af Norge som ''Karl 4.'', og [[Louise af Nederlandene\|Dronning Louise]]. Dagen efter skrev [[H.C. Andersen]] i sin dagbog: "Inat før 12 blev en Prinds født af Kronprindsessen, hele Byen flaggede i Dag i det smukke Veir"<ref name=hca/>. Han blev døbt med navnene ''Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm'' den 31. oktober i [[Christiansborg Slotskirke]] af [[Sjællands biskop]] [[Hans Lassen Martensen]].<ref name=Program/> Han blev student i [[1889]], som den første danske konge. Herefter fik han en officersuddannelse i livgarden, hvorefter han gjorde tjeneste ved forskellige regimenter. Han blev kronprins i [[1906]], da hans far, [[Frederik 8.]], blev konge. Han blev udnævnt til generalmajor i [[1908]]. Christian 10. var [[frimurer]] fra [[1912]] til sin død i [[1947]] <ref name=Matrikel />. Han fungerede som formand (højeste styrer) for [[Den Danske Frimurerorden]]<ref name=frimurer/> med titlen Viseste Salomo Vicarius. Linje 56: == Regeringstid == Han blev konge i [[1912]] efter faderen [[Frederik 8.]]'s død ~~i [[Hamborg]]~~. Christian 10. var en høj, myndig officerstype, alvorlig og pligtopfyldende. Med sin militære fremtoning mindede han meget om sin farfar, [[Christian 9.]] === 1. Verdenskrig === [[Fil:Meeting of Scandinavian kings 2.jpeg\|thumb\|right\|Christian 10. af Danmark, [[Gustav 5. af Sverige]] og [[Haakon 7. af Norge]] ved de tre skandinaviske kongers møde i [[Malmø]] i december 1914.]]Ved [[1. verdenskrig]]s udbrud i [[1914]] gik Christian 10. sammen med sin regering ind for, at Danmark skulle føre en [[neutralitetspolitik]]. Han deltog den 18.-19. december 1914 i det såkaldte [[Trekongemødet 1914\|trekongermøde]] i [[Malmø]] sammen kong [[Haakon 7. af Norge]] (Christians bror) og kong [[Gustav 5. af Sverige]] (Christians mors fætter) for at drøfte de nordiske landes neutralitet. Det lykkedes kongen og hans regering at holde landet uden for krigen, bl.a. ved minespærring af danske farvande i 1914. Da den nye grundlov af [[1915]] gav kvinder (og ''[[tyende]]'') stemmeret, arrangerede [[Dansk Kvindesamfund]] et optog med ca. 20.000 deltagere, som gik til kongen for at takke ham. Kongen udtalte bl.a. følgende: "På et sted kan kvinderne ikke undværes, og det er i hjemmene. Her kan kvindens indflydelse ikke erstattes, thi gennem barnets kærlighed til hjemmet vækkes kærligheden til vort fælles hjem, Danmark". Linje 68: [[Fil:Heinrich Dohm - Genforeningen den 10. juli 1920. Kong Christian X rider igennem æresporten ved Frederikhøj.png\|thumb\|[[Heinrich Dohm]], ''Genforeningen den 10. juli 1920. Kong Christian X rider igennem æresporten ved Frederikhøj'', 1921]] Da første verdenskrig i [[1918]] endte med tysk nederlag, opstod muligheden for at få [[Sønderjylland]] genforenet med Danmark. Kongens ønske var, at den nye grænse skulle gå ved [[Slien]], men ved folkeafstemningen den [[14. marts]] [[1920]] stemte et flertal i Mellemslesvig for at forblive tysk, mens Nordslesvig stemte dansk. Mange danskere mente, at grænsen ~~burde gå~~ i hvert fald burde gå syd for [[Flensborg]]. [[Rigsdagen]] var splittet. Den radikale regering under [[Carl Theodor Zahle\|C. Th. Zahle]] var imod at indlemme Flensborg, men efterhånden stod stemmerne 70 for og 70 imod. Det fik kongen til at afskedige Zahle-regeringen og ~~i stedet~~ indsætte en ny under ledelse af kongens advokat [[Otto Liebe]]. ~~Dette~~Det blev af mange Radikale og ~~socialdemokratiske~~Socialdemokratiske politikere og vælgere opfattet som grundlovsstridigt, og [[De samvirkende Fagforbund]] (LO) besluttede at gå i [[generalstrejke]], mens andre grupper krævede republikken indført. Påskedag den 4. april 1920 bøjede kongen sig for presset, afskedigede Liebe og udnævnte et [[forretningsministerium]], som fik til opgave at udskrive [[folketingsvalg]]. Kuppet gjorde Christian 10. ~~temmelig~~ upopulær blandt de Radikale Venstres og Socialdemokraternes vælgere. Valget gav dog kongen oprejsning. Ved [[Genforeningen 1920\|Genforeningen]] blev Christian 10. atter det nationale samlingspunkt, da han den [[10. juli]] [[1920]] red over grænsen ved [[Taps]] på en hvid hest og derefter mødte sønderjyderne på [[Dybbøl Banke\|Dybbøl]] og ved [[Kruså]]. === 2. Verdenskrig === [[Fil:King Christian X in Copenhagen 1940.jpg\|upright\|left\|thumb\|Under besættelsen blev Christian 10. et stærkt symbol på national uafhængighed. Dette billede blev taget på kongens fødselsdag i 1940. Læg mærke til at han ikke har følgeskab af gardere.]] Efter den tyske besættelse [[9. april]] [[1940]] blev kongen i udlandet et symbol på Danmarks holdning til nazismen. 22. november 1942 offentliggjorde The Washington Post et billede af kongen med en ledsagetekst, der ironisk kaldte ham et offer for nazismen. Det amerikanske dagblad påstod dermed, at Danmark kun ydede symbolsk modstand mod besættelsen.<ref name="diis">[http://www.academia.edu/2515186/The_King_and_the_Star_Myths_created_during_the_Occupation_of_Denmark The King and the Star. Myths created during the Occupation of Denmark] af Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson på academia.edu </ref> ~~Dette~~Det blev ~~starten~~anledning påtil en propaganda i modsat retning, der skulle retfærdiggøre Danmarks holdning. Takket være denne propaganda blev kongen meget populær under besættelsen, hvilket bl.a. afspejlede sig i et stort salg af [[kongemærke]]r. Han opfordrede danskerne til at optræde værdigt over for tyskerne. I forbindelse med kongens 72-års fødselsdag i september 1942 indtrådte en alvorlig krise (den såkaldte [[Telegramkrisen\|"telegramkrise")]] i det dansk-tyske forhold: [[Hitler]] sendte et lykønskningstelegram til kongen, som lakonisk besvarede det med ”Min bedste tak”. Hitler blev rasende, og tyskerne stillede krav om en mere tyskvenlig regering under ledelse af [[Erik Scavenius]]. Han var udenrigsminister efter forslag fra kongen. Fra dansk side anså man det for nødvendigt at acceptere ~~dette~~ham for at undgå en fuldstændig tysk overtagelse af landet. Men et år senere, [[29. august]] [[1943]], overtog den tyske besættelsesmagt alligevel fuldstændig kontrollen af Danmark. Efter at kong Christian 10. kom til skade ved et fald fra hesten, overtog kronprins Frederik forhandlingerne. Om aftenen [[4. maj]] [[1945]] kom befrielsesbudskabet over [[BBC]], og dagen efter holdt kongen en radiotale til det danske folk.<ref>{{cite web \|title=HØR: Christian 10.s tale ved befrielsen 5. maj 1945 \|url=https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoer-christian-10-taler-ved-befrielsen-5-maj-1945/ \|website=danmarkshistorien.dk \|language=da}}</ref><ref>{{cite web \|title=H.M. Kong Christian X's tale ved Danmarks befrielse 5. maj 1945 {tekst}\|url=https://dansketaler.dk/tale/kong-christian-xs-tale-5-maj-1945/ \|website=Danske Taler \|language=da-DK}}</ref><!--næste ikke-nytårstale skete 17. marts 2020.--> [[9. maj]] talte han til den genåbnede [[rigsdagen\|rigsdag]].<ref>{{cite web \|title=Rigsdagens åbning 9. maj 1945 \|url=https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/rigsdagens-abning-9-maj-1945 \|website=[[Filmcentralen]] – Filminstituttets streamingsite \|language=da}}</ref><!--Rigsdagen trådte ikke sammen efter september 1943 og krigen ud.--> == Død == Christian 10. døde [[20. april]] [[1947]] på [[Amalienborg]]<ref name=gravsted_dk/>. På trods af, at kongen stod bag [[Erik Scavenius\|Scavenius]]' [[Samarbejdspolitikken\|samarbejdspolitik]]<ref name=chr10/><ref name=Danstrup/>, smykkedes hans [[castrum doloris]] i [[Christiansborg Slotskirke]] med et frihedskæmperarmbind fra [[Den danske modstandsbevægelse\|modstandsbevægelsen]]<ref name=bio/>. Han blev gravlagt i Glücksburgernes kapel i [[Roskilde Domkirke]] og fulgtes på tronen af sin søn [[Frederik 9.]] == Eftermæle ==

Christian 10.: Forskelle mellem versioner