Langtidshukommelse: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Langtidshukommelse oversigt.png|thumb|upright=1.4|Her ses en oversigt over de forskellige typer langtidshukommelse.<br /> Langtidshukommelsen består af deklarativ og nondeklarativ viden.<br /> Herunder opdeles deklarativ viden i semantisk- og episodisk hukommelse, og nondeklarativ viden opdeles i procedural, priming, klassisk betingning og nonassociativ læring.]]

 

Uden langtidshukommelsen er det ikke muligt at erindre og at forstå omverdenen, og i den forbindelse vil det blandt andet ikke være muligt at forstå hvad andre mennesker siger, og at forstå hvordan objekter bør anvendes. Eksempelvis vil man uden langtidshukommelsen ikke være i stand til at forstå, hvad tallerkener og bestik bruges til, og derfor vil man være ganske fortabt i mange hverdagssituationer<ref name=":0">Nordfang, M., & Nørby, S. (2017). Kognitionspsykologi. (1. udgave.). Kapitel 5. Langtidshukommelse. Samfundslitteratur</ref>.

* <u>Den semantiske hukommelse</u> er den viden, vi har om virkeligheden ([[semantik]] er læren om ords betydning). Begrebslig viden (som "en hest er et dyr") og vores faktiske viden om den måde, hvorpå verden er indrettet, falder inden for denne hukommelsestype.

 

 

==== Nondeklarativ viden ====