Langtidshukommelse: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 2:
'''Langtidshukommelsen''' er den del af [[hukommelse]]n, der lagrer minder<ref name=":0" />.
 
Uden langtidshukommelsen er det ikke muligt at erindre og at forstå omverdenen, og i den forbindelse vil det blandt andet ikke være muligt at forstå hvad andre mennesker siger, og at forstå hvordan objekter bør anvendes. Eksempelvis vil man uden langtidshukommelsen ikke være i stand til at forstå, hvad tallerkener og bestik bruges til, og derfor vil man være ganske fortabt i mange hverdagssituationer<ref name=":0">Nordfang, M., & Nørby, S. (2017). Kognitionspsykologi. (1. udgave.). Kapitel 5. Langtidshukommelse. Samfundslitteratur</ref>.
 
== Tilegnelse, opretholdelse af information og hentning ==
Linje 19:
 
== Deklarativ og nondeklarativ viden ==
OverordnetLangtidshukommelsen består langtidshukommelsen af forskellige typer hukommelse med forskellige formål. I denne forbindelse opdeles hukommelsen i deklarativ og nondeklarativ viden<ref name=":0" /><ref>Endel Tulving (2002)</ref>.
 
Disse forskellige delsystemer er opdelt i to undergrupperinger, som består af minder som kan deklareres (deklarativ hukommelse) og minder som ikke kan deklareres (non-deklarative hukommelse)<ref>Sørensen, T. A. (2019). Hukommelse III: Langtidshukommelsessystemer. Psykologi information : Medlemsinformation for psykologilærerforeningen, 47(1), 6-11.https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/307122907/Hukommelse_III_2019.pdf</ref>.
Linje 47:
 
==== Glemsel ====
Glemsel kan både ses som et hovedsageligt passivt fænomen og som styret af målsætninger og værdier. Dette afhænger af, om glemsel ”bare forekommer” eller om det er baseret på bevidste og motiverede processer. Et eksempel på glemsel som passivt fænomen er, hvis man glemmer hvad man læste i en historiebog dagen forinden. Glemsel som et aktivt fænomen optræder ofte, hvis en distraherende og ubehagelig erindring ønskes at glemmes<ref name=":0" />.
 
==== Erindringer ====