Versionen fra 8. dec. 2021, 12:40 redigér Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.214 edits {{kilder}} - Artiklen er baseret på en enkelt kilde - Der er nok flere og mere nuancerede ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 8. dec. 2021, 13:01 redigér fjern redigering 130.225.198.172 (diskussion) No edit summary Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 5: Uden langtidshukommelsen er det ikke muligt at erindre og forstå omverdenen, og i den forbindelse vil det blandt andet ikke være muligt at forstå, hvad andre mennesker siger, og forstå hvordan objekter bør anvendes. Eksempelvis vil man uden langtidshukommelsen ikke være i stand til at forstå, hvad tallerkener og bestik bruges til, og derfor vil man være fortabt i mange hverdagssituationer<ref name=":0">Nordfang, M., & Nørby, S. (2017). Kognitionspsykologi. (1. udgave.). Kapitel 5. Langtidshukommelse. Samfundslitteratur</ref>. == Stadier i langtidshukommelsen == ~~== Tilegnelse, opretholdelse af information og hentning ==~~ Indenfor langtidshukommelsen skelnes der typisk mellem følgende tre stadier<ref name=":0" />: ==== Tilegnelse (encoding) ==== Linje 19: Disse tre stadier er tæt relaterede<ref name=":0" />. == Forskellige hukommelsessystemer == ~~== Deklarativ og nondeklarativ viden ==~~ Langtidshukommelsen består af forskellige typer hukommelse med forskellige formål. I denne forbindelse opdeles hukommelsen, af blandt andet af psykologen Endel Tulving (2002), i deklarativ og nondeklarativ viden<ref name=":0" /~~><ref>Endel Tulving (2002)</ref~~>. Disse forskellige delsystemer er opdelt i to undergrupperinger, som består af minder som kan deklareres (deklarativ hukommelse) og minder som ikke kan deklareres (non-deklarative hukommelse)<ref>Sørensen, T. A. (2019). Hukommelse III: Langtidshukommelsessystemer. Psykologi information : Medlemsinformation for psykologilærerforeningen, 47(1), 6-11.https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/307122907/Hukommelse_III_2019.pdf</ref>. ==== Deklarativ viden ==== ~~[[Deklarativ~~Nogle ~~hukommelse\|Deklarativ]]~~af ~~viden,~~de ~~også~~hukommelser ~~kaldet~~mennesket ~~eksplicit~~har ~~viden~~er eksplicitte, hvilket er ~~bevidst viden,~~det som kan sættes på ord. Denne type viden gør, at der kan skabes mening i oplevelser af omgivelserne via eksempelvis forståelse af sprog og klassificering af fysiske objekter. Denne type viden er blandt andet med til at danne grundlag for identitet og selvforståelse og for social interaktion. Faktorer som dyb bearbejdning og testning har afgørende betydning for skabelsen af deklarativ langtidshukommelse<ref name=":0" />. Ifølge psykologen Endel Tulving består den deklarative hukommelse af en semantisk og en episodisk hukommelse<ref name=":0" />. Linje 34: ==== Nondeklarativ viden ==== ~~[[Nondeklarativ~~Mennesket ~~hukommelse\|Nondeklarativ]] viden,~~har også ~~kaldet implicit~~eksplicit viden, er ikke-bevidst handlingsorienteret viden, som er svært at beskrive via ord<ref name=":0" />. Indenfor nondeklarativ viden skelnes der mellem: Linje 40: * <u>[[Procedural hukommelse]]</u> indebærer viden om hvordan handlinger udføres. Eksempelvis hvordan man cykler. * <u>Priming</u> betyder meningsmæssig påvirkning. Priming optræder når præsentationen af en stimulus påvirker reaktionen på en efterfølgende stimulus. * <u>B[[Klassisk betingning\|etingning]]</u> optræder, når en oprindelig neutral stimulus knyttes til en bestemt reaktion eller adfærd. * <u>Nonassociativ læring</u> består af flere undertyper. Heriblandt tilvænning til en bestemt påvirkning, som eksempelvis at vænne sig til en lyd, som indledningsvist fremstod forstyrrende<ref name=":0" />.

Langtidshukommelse: Forskelle mellem versioner