Versionen fra 27. apr. 2021, 21:45 redigér InternetArchiveBot (diskussion \| bidrag) Botter 133.006 edits Oprettede eller redigerede 1 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 14. dec. 2021, 13:27 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m ændre denstoredanske.dk til lex.dk-url'er; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 4: Før [[telefon]]nettet blev automatiseret, var der et stort antal [[manuel]]le telefoncentraler af forskellig størrelse. De store centraler i byerne blev betjent af telefonister (først kaldet "ekspeditricer", derefter "telefonistinder" eller "nummerpiger"), ansatte ved den pågældende telefonadministration. På landet var centralerne mindre, og de fleste var bortforpagtede: Centralbordet (-bordene) var placeret i centralbestyrerens bolig, hvor hun/han, bistået af sin [[husstand]] eller med indlejet hjælp, betjente centralen. Fx blev Lykkebjerg central syd for [[Jyderup]] og [[Bromølle]] drevet fra en privatbolig frem til den blev nedlagt [[28. november]] [[1972]]. <ref>Notits i ''[[Kalundborg Folkeblad]]'' lørdag [[8. januar]] [[1977]] vedrørende den tidligere centralbestyrerinde Else Christiansens 60-årsdag.</ref> Automatiseringen var fuldført i [[1978]]. <ref>[~~http~~https://denstoredanske.lex.dk~~/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Kredsl%C3%B8bsteori_og_telefon,_telegraf_og_telex~~/telefoncentral telefoncentral \| Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I [[Norge]] forlangtes det frem til [[1906]], at telefonistinder og centralbestyrerinder skulle være ugifte. Da kvinderne kunne lytte til telefonsamtalerne (selv om de havde forbud mod det), tænkte man sig, at en gift kvinde havde nemmere ved at bryde [[tavshedspligt]]en og give sin mand oplysninger, han kunne drage fordel af i sine forretninger. Efter 1906 kunne en kvindelig ansat søge om at beholde sin stilling, selv om hun skulle giftes; men ansøgningen blev afslået, hvis hun giftede sig med en forretningsmand. Gifte, kvindelige ansatte måtte også dokumentere overfor arbejdsgiver, at eventuel [[sygdom]] ikke skyldtes deres pligter som hustru eller mor. <ref>{{Cite web \|url=http://www.arkivverket.no/arkivverket/Bruk-arkivet/Nettutstillinger/En-telefonistinne-i-Drammen/Et-livsfaseyrke \|title=Et livsfaseyrke - Arkivverket<!-- Bot genereret titel --> \|access-date=26. august 2016 \|archive-date=28. august 2016 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20160828205037/http://www.arkivverket.no/arkivverket/Bruk-arkivet/Nettutstillinger/En-telefonistinne-i-Drammen/Et-livsfaseyrke \|url-status=yes }}</ref> Linje 12: == Henvisninger == <References /> [[Kategori:Stillingsbetegnelser]]

Centralbestyrer: Forskelle mellem versioner