Herulere: Forskelle mellem versioner

Senere slog de sig ned i [[Pannonien]], dvs det vestlige [[Ungarn]], indtil [[langobarder]]ne jagede dem derfra i år [[509]]. Ifølge [[Procopios]] slog de sig i [[512]] ned i [[Illyrien]], det senere [[Jugoslavien]], med tilladelse af kejser [[Justinian 1.|Justinian]]. Som sekretær for den østromerske general Bellisarius kendte Procopius godt til herulske lejesoldater. En stor gruppe foretrak dog at trække mod nord langs den handelsrute, som de havde kontrolleret ved den Moraviske Port. I ''De bello Gothico'' skriver Procopios, at de kom til Varni ([[Mecklenburg]]) og derefter passerede de dani's nationer uden at lide overlast fra [[barbar]]erne der. Da de kom til havet drog de over og gik de i land på Thule, hvor de forblev på øen [dvs [[Skandinavien|den skandinaviske halvø]]], "''hvor de blev modtaget af goterne, en af de største stammer dér''".<ref>Dewing direkte oversat</ref>

 

 

[[Filolog]]en Niels Lukman hævdede i sin [[doktorafhandling]] fra [[1943]], at [[Rolf Krake]] kunne være herulerkongen Rodwulf/Rodulf, og at [[sagn]]kredsen om [[helt]]ekonger som [[Halfdan]] og [[Adils]] kom til Norden med herulernes indvandring på 500-tallet.<ref>Frans-Arne Stylegar: ''Attilas ekko'' [http://archive.feedblitz.com/64173/~4026803 På Arkeologi i nord]</ref> Rodwulf faldt et sted mellem [[Wien]] og [[Beograd]] omkring år [[510]], og hvis han er identisk med Rolf Krake, kan Heorot være det sted ved Donau som [[Strabo]] kaldte Heorta og Jordanes Herta, et stykke vest for "Jernportene".<ref>[http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=jstevens1&id=I7975 RootsWeb's WorldConnect Project: Stevens/Mansfield/Southworth/Medieval Database on WorldConnect<!-- Bot genereret titel -->]</ref>