Ligsyn: Forskelle mellem versioner

 

== Ligsynsloven og frygten for at blive levende begravet ==

 

Også [[H.C. Andersen]], [[Alfred Nobel]] og komponisten [[Chopin]] frygtede for at blive levende begravet. Omkring [[1790]] fik grev Ferdinand af [[Braunschweig]] konstrueret den første sikkerhedskiste, med vindue til at slippe lys ind, og et rør for lufttilførsel. To nøgler blev syet ind i en lomme i grevens ligskjorte - en til kisten og en til graven, så han selv kunne låse sig ud. <ref>{{Cite web |url=https://thechirurgeonsapprentice.com/2013/06/26/buried-alive-19th-century-safety-coffins/ |title=Arkiveret kopi |access-date= 6. juni 2017 |archive-date=18. november 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20161118070212/https://thechirurgeonsapprentice.com/2013/06/26/buried-alive-19th-century-safety-coffins/ |url-status=yes }}</ref> I [[1798]] havde den tyske [[præst]] P.G. Pessler som sikkerhedsforanstaltning foreslået, at alle kister skulle kobles til [[kirkeklokke]]rne. En bevægelse i en kiste ville få klokkerne til at kime. Forslaget blev dog vraget med tanke på alle de reb, der skulle trækkes på kryds og tværs over [[kirkegård]]en. I [[1822]] lancerede Adolf Gutsmuth en type sikkerhedskiste forsynet med et rør, som stak op af graven, sådan at den skindøde kunne råbe om hjælp, og i påvente af at graves op, få mad og drikke ned gennem røret. Dr. Gutsmuth lod sig flere gange begrave i sin egen opfindelse for at demonstrere, at kisten virkelig fungerede som tænkt. <ref>http://altomhistorie.dk/artikler/levende-begravet</ref>