Grønlands Landsråd: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ændre denstoredanske.dk til lex.dk-url'er; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[FileFil:EB1911_Greenland.jpg|thumb|''South Inspectorate'' og ''North Inspectorate'' (1911)]]
'''Grønlands Landsråd''' var navnet på de øverste politiske organer på [[Grønland]] fra [[1908]] (oprettet ved Lov om Grønlands Styrelse) til [[1979]],<ref name="denstoredandke"/> frem til [[Grønlands Landsting]] blev etableret som en del af [[Grønlands Hjemmestyre|hjemmestyreordningen]]. Landsrådene begyndte deres virke i [[1911]].<ref name="denstoredandke">[httphttps://www.denstoredanske.lex.dk/Geografi_og_historie/Grønland/Grønlands_samfund,_kultur_og_historie/Grønlands_Landsråd Grønlands Landsråd | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Syd- og Nordgrønlands Landsråd blev dannet som led i en reform af Grønlands styrelse i 1908. Reformen oprettede samtidig 63 kommuneråd, samtidig med at bl.a. skolevæsenet blev ændret. Landsrådene udgjorde sammen med de to [[landsfoged]]embeder den centrale administration i Grønland.<ref>http://www.inatsisartut.gl/media/10680/2011.09%20Brochure%20Etablering%20af%20Landsraadet%20for%20100%20aar%20siden%20A4%20DK.pdf</ref>
 
Under [[Anden Verdenskrig]] arbejdede og stemte de to landsråd sammen, og på baggrund af erfaringerne herfra blev de i [[1951]] slået sammen til et fælles Grønlands Landsråd.
 
== Forløbere for landsrådene ==
Frem til 1953 var Grønland en dansk [[koloni]], men ændrede med [[Grundloven af 1953]] status til et [[amt]].
 
Fra [[1860]] etableredes i alle kolonier langs vestkysten lokale [[forstanderskab]]er valgt af [[fanger]]ne, hvilket gav (vest-)grønlænderne en vis medbestemmelse over deres lokalsamfund. Forstanderskaberne var en slags fattigkasser, der hjalp de fattigste og dem, som var kommet i økonomiske problemer. De havde også en begrænset politimyndighed.
Linje 16:
Fra 1848 til 1908 blev administrationen af Grønland foretaget af [[Den Kongelige Grønlandske Handel]] (KGH), der var underlagt [[Indenrigsministeriet]]. Selve kirke- og skolevæsenet lå under [[Kultusministeriet]].
 
== Landsrådenes rolle ==
I modsætning til forstanderskaberne fik Landsrådene både formel og reel indflydelse på den overordnede udvikling i Grønland, selv om hovedparten af beslutningene fortsat blev taget i [[København]]. Landsrådene var primært rådgivende organer for de danske myndigheder. De behandlede enkeltsager, som blev tilsendt dem fra Danmark, men havde også myndighed til at foreslå nye love for den landsdele de repræsenterede.
 
Reformerne i skolevæsenet betød bl.a. at man indførte en obligatorisk 7-årig grundskole (folkeskolen), selv om dette ikke var gennemførligt i alle bygder, eftersom befolkningen boede for spredt. Der blev mere danskundervisning og lidt flere danske lærere. Landsrådene støttede denne øgning af dansksproget indflydelse, fordi de mente at tosprogethed ville give større jobmuligheder, større muligheder for videreuddannelse, og som en konsekvens af dette højere løn og større politisk indflydelse.
 
De to landsråd blev i [[1951]] slået sammen til et under navnet Grønlands Landsråd. Samtidig blev de to landsfogedembeder nedlagt og deres opgaver overført til en [[Landshøvding (Grønland)|landshøvding]] for hele Grønland, der også blev født formand for landsrådet. Det første møde i det forenede landsråd fandt sted [[26. september]] 1951 i [[Nuuk]] under ledelse af den nyudnævnte landshøvding [[P.H. Lundsteen]]. 1967–79 var formanden valgt af og blandt Landsrådets egne medlemmer.
Linje 29:
{{reflist}}
 
== Kilder ==
* [http://www.sa.dk/ra/brugearkivet/Rasaml/efter1848/saerligt/B0030.htm Rigsarkivets Samlinger – Grønlandske sager 1849 – 1912]
* [http://www.stm.dk/Index/mainstart.asp?o=131&n=1&s=3&str=stor Rigsombudsmanden i Grønland - Rigsombudets historie]
 
[[Kategori:Grønlands historie|Landsråd]]