Ontologi (filosofi): Forskelle mellem versioner

'''Ontologi''' (fra [[Græsk (sprog)|græsk]] ''on ''(''ὤν'')'','' = "værende", ''logia ''(λογία) = "læren om") betegner inden fori [[Filosofi|filosofien]] studiet af det værende, dvs. studiet af det, som eksisterer, og hvordan det eksisterer.

[[Aristoteles]] betragtes som ontologiens fader. [[Førsokratikere|Førsokratikerne]], [[Demokrit]] og [[Platon]] gjorde sig ontologiske betragtninger, men det var Aristoteles, der introducerede ontologi som den disciplin, der studerer væren qua væren.

Inden for [[videnskabsteori]]en taler man om et fags ontologi, dvs. de grundlæggende antagelser om fagets genstandsfelt. I denne forbindelse taler man eksempelvis om [[ontologisk reduktion]], der dels kan handle om at forsimple et specifik fags [[genstandsfelt]], og dels kan handle om, hvorvidt et fags genstandsfelt kan inkludere eller eliminere andre fags genstandsfelter. Det klassiske eksempel på sidstnævnte er den berømte ambition om [[enhedsvidenskab]], hvor enheden forsøges etableret gennem ideen om en fælles ontologi – et genstandfeltgenstandsfelt for alle videnskaber. Således har man tænkt, at man kunne reducere [[socialvidenskab]] til [[psykologi]], psykologi til [[biologi]], biologi til [[fysik]] og på denne måde gøre fysikkens genstandsfelt til alle videnskabers fælles ontologi.

Af filosoffer, som har bidraget til denne disciplin, kan fx nævnes:er [[Parmenides]], [[Platon]], [[Aristoteles]], [[Gottfried Wilhelm Leibniz]], [[Immanuel Kant]], [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel]], og N. F. S. Grundtvig