Julemiddag: Forskelle mellem versioner

{{danske forhold}}

Den traditionelle, danske '''julemiddag''' var sammensat af retter, der passede til den netop overståede slagtning af [[julegris]]en. Derfor var [[flæskesteg]] det bærende element i hovedretten. Men før hovedretten spistes "[[formad]]", oftest i form af en portion risengrød. Til stegen hørte ofte både "hvide" [[kartoffel|kartofler]] og "brunede" kartofler. [[Sovs]]en var lavet ved [[opbagning]] af [[stegesky]]en. Som tilbehør fik man [[rødkål]], kogt med [[ribs (bær)|ribssaft]], og syltet frugt, f.eks. [[ribs (bær)|ribsgelé]] eller [[tyttebær (frugt)|tyttebærsyltetøj]]. Til maden nød man et glas [[julebryg]], mens børnene fik [[Nisseøl|juleøl]].

 

 

== Typisk sammensætning ==

 

Mange danske familier vælger i dag mellem [[flæskesteg]], [[andesteg]] og i mindre grad gåsesteg og kalkun til hovedret. I 2011 blev det fundet at and var det mest populære efterfulgt af flæskesteg, kun omkring 8% og 7% spiste gås og kalkun henholdsvis<ref>[https://politiken.dk/mad/madnyt/art5479169/36-millioner-danskere-spiser-and-juleaften '3,6 millioner danskere spiser and juleaften'] fra Politiken.dk </ref>. Fjerkræs-stegene tilberedes gerne med sødt fyld, såsom æbler og svesker, muligvis "krydret" med appelsin. Appelsin indgår i meget julebag og -spise da den traditionelt kun ankom til Danmark og befolkningen efter høsten sydpå, altså netop i det sene efterår og til jul, og i dag er der stadig sæson for de økologiske, som er de eneste, hvor skrællen kan bruges. Flæskestegen tilberedes med grisens hud på stegen - et dansk unikum - der skæres i ½-1 cm strimler, saltes og muligvis krydders med [[Ægte laurbær|laurbærblade]] samt [[Kryddernellike|nelliker]]. Den tilberedes stadig på stegen, i ovn, hvor [[Flæskesvær|flæskesværene]] bliver sprøde, og anses som delikatesse-delen af stegen.

 

Formaden er efterhånden gået af mode, og i stedet er dessert indført. [[Dessert]]en er som regel [[risalamande]] med lun [[kirsebær (frugt)|kirsebærsovs]], som en slags erstatning for den gamle tradition med [[risengrød]], hvor risengrøden tidligere var en traditionel formad, som nogle stadig holder ved og igen nogle servere risalamanden som formad - eller snarer [[forret]] - på grund af den tidligere tradition for formad. For begge retter er det udbredt at putte en mandel i, der holdes skjult. Den som finder mandlen vinder typisk [[Mandelgave|mandelgaven]], der traditionelt var en marcipangris, men kan være en vilkårlig gave. Mandlen holdes skjult ved at smutte skinnet af nødden, så den er hvid som retten selv. For at udfordre dem som spiser med, er det udbredt også at tilsætte finthakkede smuttede mandler i retten, hvor den fine hakning gør at ingen af disse mandler kan kvalificere den som finder dem som vinder, da de ikke er intakte.

Til maden er der større forskel på, hvad der bliver serveret at drikke. Traditionelt har det været meget udbredt med mørkt [[øl]], gerne stærk. I dag drikkes der også almindelig øl som pilsner til maden, og det er blevet udbredt at drikke [[rødvin]] til hovedretten i stedet. Der er ligeledes stor forskel på, hvad der serveres til børn. Alt fra moderne [[sodavand]], til traditionelle [[Saftevand|bærsafte]] og netop mørkt øl. For det mørke øl til børn gælder det dog at det ikke er en stærk, da børn ikke kan tåle sammen alkohol mængde som voksne. Til børn er derfor netop de såkaldte [[nisseøl]] udbredte, der stadig er en fyldig og sød øl, men i stedet for stærk er de typisk med en særlig svag alkoholpromille på 1,7%. Til desserten er der en endnu større variation af drikkelse, da desserten i sig selv er nyere påfund. De traditionelle danske [[Kirsebærvin|kirsebærvine]] er en brugt kombination til risalamanden. Traditionelt har nogen serveret en form for [[digestif]] drink, heriblandt [[te]] med [[Rom (spiritus)|rom]] for overklassen samt gløgg.

 

 

Disse variationer over et fast skema volder problemer, når nye medlemmer skal optages i familien: De kan forventes at bære rundt på utilbørlige ønsker om at ændre på de traditioner, der gælder i svigerfamilien.

 

== Historie ==

 

'''Risalamande''' er en udvikling af '''risengrød'''. Hvor risengrøden først var fin, da risene skulle importeres og derfor var bekostelig, blev det senere en mere udbredt spise, hvorfor borgerskabet har forsøgt at forfine retter, med risalamanden som resultat. Det må også antages at det netop er derfor at retten er navngivet med fransk inspiration - selvom franskmænd intet kender til denne danske spise. Før risengrøden blev udbredt kogtes grød på danske korn.

* [[Fil:commons-logo.svg|11px]] [[Wikimedia Commons]] har flere filer relaterede til [[:commons:Category:Christmas dinner |'''Julemiddag''']] – [[:commons:Category:Christmas food|'''Julemad''']] – [[:commons:Category:Christmas food of Denmark|'''Julemad i Danmark''']]

* [http://www.historie-online.dk/special/jul/julemad.htm "Julemad oh juleøl. Om julemadens historie fra førkristen tid til i dag"] fra Historie-online.dk

 

{{Måltider}}