Lady Jane Grey: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Artikler (diskussion | bidrag)
m kun enkelte rettelser for at undgå, at meget kasseres
Linje 3:
 
== Fødsel og familie ==
Lady Jane Grey blev født oktober 1537 i Bradgate Park. Hendes forældre var Henry Grey (markisen af Dorset) og Frances Brandon (datter af [[Henrik 8. af England|Henry VIII]]’s søster Mary). Jane havde to yngre søskende, Katherine, født i 1540 og Mary, født i 1545.
 
Den præcise dato for Janes fødsel er ukendt, men ved hjælp af spor om omgivelserne omkring hende, tror mange, at hun blev født før prins Edward, hendes fætter. Det siges, at fødslen af Edward overskyggede Janes egen ankomst til verden.
 
Jane fik en omfattende uddannelse og studerede [[latin]], [[græsk]], [[hebraisk]], [[italiensk (sprog)|italiensk]] samtog [[Engelsk (sprog)|engelsk]]. I 1549, da hun var 12 år gammel, blev John Aylmer hendes vejleder. Jane syntes han var rar og en fuldstændig modsætning aftil hendessine forældre. Baseret på nogle breve har akademikere fundet ud af, at han blev forelsket i hende.
 
== Vanskelig barndom ==
Jane havde en vanskelig barndom. Frances Brandon var en grov, grusom, og herskesyg kvinde, som følte, at Jane var for svag og blid til denne verden. Så derfor holdt Frances hende under en streng disciplinær ordendisciplin. Datterens mildhed og ro irriterede Frances, der forsøgte at gøre barnet mere ”hård””hårdt” med regelmæssige prygl. Blottet for sin mors kærlighed og forståelse brugte Jane bøger som trøst, og hurtigt mestrede hun færdigheder inden for kunst og sprog, men hun følte, at hun intet kunne gøre for at imponere og føle sig velkommen hos sine forældre.
 
Til en besøgende, Cambridgeden ScholarCambridge-lærde Roger Ascham, vejleder for Lady Elizabeth, sagde hun:
{{citat|Når jeg er i tilstedeværelse af enten min fader eller min moder, om jeg taler, holder tavshed, sidder, står eller går, spiser, drikker, er glad eller trist, om jeg så kan sy, om jeg så spiller, danser, eller gør noget andet, må jeg gøre det så perfekt som Gud har gjort verden; ellers er jeg så hårdt truet, at jeg synes jeg selv er i helvede.}}
 
I 1546, da Jane bare var 10 år gammel, blev hun sendt bort for at leve hos den 35-årige Katherine Parr, som var gift med kong Henry VIII i 1543. Dronning Katherine var en varm og kærlig kvinde, der tog den unge Jane under sine vinger. Jane, der aldrig havde oplevet udvist kærlighed fra sin egen mor, solede sig i de varme følelser hun modtog fra sin tante Katherine og blomstrede op som en fin ung kvinde. Hun lærte også sine kongelige fætre og kusiner, Edward, Mary og Elizabeth at kende.
 
Efter at kong Henry VIII døde blev Catherine Parr gift med Thomas Seymour, Baron Seymour af Sudeley. Desværre døde Catherine kort efter fødslen af hendessit eneste barn, Mary Seymour, og derved bliver den unge Jane endnu en gang forladt. Thomas Seymour foreslog, at Jane skulle giftes bort til den for nylig kronede kong [[Edward VI]] af England. Men Thomas' bror, Edward Seymour, Dukehertug ofaf Somerset, der regerede som Lord Protektor, havde allerede arrangeret et forhold mellem kongen og Prinsesseprinsesse Elisabeth af Frankrig, datter af [[Henrik 2. af Frankrig]].
 
Med to modstridende mål blev Seymour brødrene involveret i en magtkamp. Men det var først og fremmest på grund af et dårligt helbred hos den unge konge, at ægteskabet mellem Edward og Jane aldrig fandt sted. Seymour brødrene blev i sidste ende begge anklaget for forræderi og henrettet. Jane blev i stedet tilbudt at blive gift med Lord Hertford, den ældste søn af den seneste Duke of Somerset. Men igangværende forhandlinger mellem hendes mor, Frances Brandon, og Northumberland førte til et arrangeret ægteskab med Lord Guilford Dudley, søn af den magtfulde Duke. Parret blev gift på Durham House i et dobbeltbryllup med Janes søster Catherine og Lord Herbert, søn af Lord Pembroke, den 21. maj 1553. Efter Edwards død skulle kronen (efter planen) gives videre til Jane og hendes slægt. Hvis Jane da ikke fik nogen børn skulle den gives til Elizabeths slægt. Hvis det samme skulle ske for Elizabeth, at hun dør uden at havde nogle arvinger, ville kronen ikke gives til Frances Brandon, men til en vilkårlig af de mandlige børn hun har fået på det pågældende tidspunkt. Hvis Frances ingen drenge fik, skulle kronen gives til en af de mandlige børn, Jane måtte have. Da Edward døde i 1553, 15 år gammel, overtager Jane hans plads.