Versionen fra 29. apr. 2021, 18:03 redigér InternetArchiveBot (diskussion \| bidrag) Botter 133.006 edits Oprettede eller redigerede 2 arkivlinks ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 ← Gå til forrige forskel		Nuværende version fra 27. dec. 2021, 21:43 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter navne og værdier for url-status til standard samt accessdate etc. til at bruge bindestreg
Linje 4: Høresansen er den første sans, der udvikles, og allerede i sjette måned har fostret en fuldt udviklet høresans. I arbejdssammenhænge må man ifølge Arbejdstilsynet<ref>{{Cite web \|url=http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljoemner/stoj/stoj-i-musikbranchen.aspx \|title=Støj i musik- og underholdningsbranchen \|access-date=18. februar 2014 \|archive-date=12. februar 2014 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20140212002314/http://arbejdstilsynet.dk/da/arbejdsmiljoemner/stoj/stoj-i-musikbranchen.aspx \|url-status=~~yes~~dead }}</ref> ikke udsættes for en vedvarende støjbelastning på over 85 [[Decibel\|dB]]. Det giver en forøget risiko for hørenedsættelse, hvad tilfældet i øvrigt også kan være ved at lytte til for høj musik<ref>{{Cite web \|url=http://www.dmf.dk/aktuelt/nyhed/artikel/en_hel_generation_risikerer_hoereskader/ \|title=Dansk Musiker Forbund: En hel generation risikerer høreskader \|access-date=18. februar 2014 \|archive-date=21. februar 2014 \|archive-url=https://web.archive.org/web/20140221232505/http://www.dmf.dk/aktuelt/nyhed/artikel/en_hel_generation_risikerer_hoereskader/ \|url-status=~~yes~~dead }}</ref>. Det undersøgte Eric L. LePage og Narelle M. Murray blandt andet tilbage i 1998, hvilket de publicerede i "the Medical Journal of Australia"<ref>LePage, E.L., Murray, N.M. and Tran, K. (1994). Comparison of otoacoustic emission measures of cochlear damage in the Australian population with hearing loss in the Australian and British populations.</ref>.

Høresans: Forskelle mellem versioner